1 Mosebog 19
1 Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Lot sad i Sodomas Port, og der Lot saa dem, da stod han op og gik dem i Møde og bøjede Ansigtet til Jorden.
Hiche ni nilhah lam in vantil ni ahung lhon in ahile Lot chu Sodom khopi kelkot a anatou pet ahin Lot in vantil teni amu phat chun alamto dingin akipat don in amani masanga tol ah abohkhup'in ahi.
2 Og lian sagde: Se nu mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Hus, og bliver her i Nat, og toer eders Fødder, saa maa I staa aarle op og gaa eders Vej; og de sagde: Nej, men vi ville blive paa Gaden i Nat.
Chuin Lot in hitin aseiye, “Ka Pakai hung un ka insunga nakeng hung kisop lhonin, chule tujan kain a geh lhon inlang, jingpi matah in thou lhon in lang na kholche na lhon aban na jom thei lhon ahi,” atile, amanin ahi poi hithei ponte ati lhon in “Keini tujan hiche mun a ong dunga geh mai lhon tange,” ati.
3 Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Hus, og han gjorde dem et Gæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.
Hinlah Lot in aha sei behset jeh chun amani jong Lot in lang a geh din ache tauve, hichun Lot in amani neh ding chol kisolou changlhah akanpeh in amani in jong ane lhon tai.
4 Men førend de lagde sig, da omringede Mændene af Staden, Mændene af Sodoma, Huset, baade ung og gammel, det ganske Folk allesteds fra.
Hinlah anehjou don khojin masang chun Sodom khopi sunga khangthah, tehse, kiti jouse ahung kikhom un amaho gena in chu aum kimvel tauvin ahi.
5 Og de kaldte ad Lot og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig i Nat? før dem ud til os, at vi maa kende dem.
Amaho chun Lot henga asam tauvin “Nangma koma ageh dinga hungho chu hoilam a nakoi hitam? amani chu hinpui doh in amani chutoh ka lupkhom diu ahi tin athum tauve.”
6 Da gik Lot ud til dem uden for Døren og lukkede Døren efter sig.
Hichun Lot chu ahung pot doh in amaho toh kihoulim din, anung lam a kot chu akhah in ahi.
7 Og han sagde: Mine Brødre, kære, gører dem intet ondt!
“Lungset tah in sopite ho” tin ama atao tan, “Hitobang thilphalou hi bolda uvin.”
8 Se, kære, jeg har to Døtre, som ikke have kendt Mand, kære, jeg vil lede dem ud til eder, gører saa med dem, hvad eder godt synes; kun disse Mænd maa I ikke gøre noget; thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.
Veuvin Keiman chanu nungah thengsel ni kaneiye. Keiman ka chanu teni hin puidoh ing ting nangho koma, amani chu nadei dei a nabol theiyu ahi.
9 Og de sagde: Kom nærmere; og de sagde: Denne ene er kommen at bosætte sig her og vil dømme; nu, vi ville gøre dig mere ondt end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Lot, og traadte til for at bryde Døren op.
Hinlah amahon Lot chu “Kinung chen,” ati uvin, chu jongle amahon aseiyun “Hiche pa hi ahung khopem len chule eiho thutanna pang ding akigo vehta! tua amaho (Vantil teni), ki gim bol na ding sanga nangma agilou cheh a kabol ding'u nahi,” atiuve. Hitichun Lot chu hatah in anouvin kotpi jong chu phutjal ding in ahin go tauve.
10 Da udrakte Mændene deres Hænder og toge Lot ind til sig i Huset og lukkede Døren.
Hichun vantil teni chun Lot chu akhut na aman lhon in akailut lhonin insunga kot chu akhah tauve.
11 Og Mændene, som vare uden for Husets Dør, sloge de med Blindhed, baade liden og stor, og disse søgte med Møje at finde Døren.
Hichun vantil teni chun kotpi phunga miho chu ateh jong akhangthah jong abonchauvin amit'u achosah lhon in ahile abonchauvin kotphung holmon akisu lungdong gam tauve.
12 Da sagde de Mænd til Lot: Har du endnu her nogen Svigersøn eller Sønner eller Døtre af dig eller nogen, som hører dig til i Staden, saa før dem ud fra dette Sted!
Phat chomkhat jou vin vantil teni chun Lot jah a hitin asei lhon e, “Hiche khopi a hi sopi ule nao adang nanei nahlai em? na chanu jipa ho hihen, na chapate hihen, na chanu ho hihen lang koi dang dang hi jong le hiche khopi sunga nangma mi poupou chu abonchauvin hiche mun akon hin pui dohtan.”
13 Thi vi skulle ødelægge dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at ødelægge den.
Ajeh chu hiche khopi hi pumsuh mang ding kati lhon ahi tai. Awgin hung kithong hi aphatmo na alen lheh tan Pathen kom ahin pha tai, chujeh a chu keini hi asumang dia eihin sol lhon ahi.
14 Og Lot gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døtre, og sagde: Staar op, gaar ud fra dette Sted, thi Herren vil ødelægge Staden; men han syntes for hans Svigersønners Øjne, som han gækkede.
Hijeh chun Lot chu apot doh in achanute ni jipa ding teni jah a chun, “Kinloi tah in hiche khopi akon hin potdoh loi lhon in, ajeh chu Pakaiyin hiche khopi asuhmang ding ahi tai,” aga ti leh, achanu teni jipa ding teni chun a tot dan in ana gel lhon e.
15 Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Lot og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døtre, som ere til Stede, at ikke ogsaa du omkommer ved Stadens Misgerning.
Kho ahung vahlhah a jingkah chun vantil teni chu ahung kino lheh lhon tan, “Gang in Lot,” tin asei peh lhon e, “na jinu chule na chanute pui doh in hikom akon in pot doh'in tutu hin achuti louleh nangma hiche khopi toh'in suhmang tha a na um ding ahiye,” ati lhon e.
16 Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden og hans Hustru ved Haanden og hans to Døtre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham, og de førte ham ud og lode ham blive uden for Staden.
Lot chu akhongai na laiyin, vantil teni chun ama khut, ajinu khut, chule achanute ni khut na aman lhon in khopi pam lam ah ajamdohpi lhon in ahi, ajeh chu Pathen in amaho angailut lheh jeng in ahi.
17 Og det skete, der de havde ført dem udenfor, da sagde den ene: Frels dit Liv, se ikke bag dig, og stands ikke paa hele Sletten, frels dig paa Bjerget, at du ikke omkommer.
Amaho khopi pam langa ahin puidoh lhon phat in Vantil teni in thu amop in “Naki hinso thei na dingu vin jam dohloi jin hung jong hung kinung hei hih uvin phaicham dunga jong bangpa hihhel uvin, thinglhang lam'a jam doh loiyun achuti louleh nangma jong suhmanga na um tha khah ding ahi,” ati peh lhon e.
18 Da sagde Lot til dem: Ak nej, Herre!
Hichun Lot chun amani jah'a “Ahipoi ka Pakai,” atin!
19 Se nu, din Tjener har fundet Naade for dine Øjne, og du har ladet din Miskundhed blive stor, som du har bevist mig, ved at lade mig leve; og jeg kan ikke frelse mig paa Bjerget, Ulykken maatte komme paa mig, saa at jeg døde.
Nangman neina ngailu lheh in chule ka hinkho jong neina huhdoh in chukeo hilouvin ngailut na sangtah jong nei musah in, Hinlah molsang langa kache jou lou ding ahiye, thinan eiphah lo ding ahi, ka hinkho kichai ding ahi.
20 Se, kære, denne Stad er nær ved, den kunde jeg fly til, og den samme er liden; kære, der vil jeg frelse mig, er den ikke liden? at min Sjæl maa leve.
Vetem in khoneo phai-cham khat muthei in aum'e, jamlut nading in abailam in chule naicha bou ahi; ka kihinso na ding in lungsettah in hikom a khun nei jamlut sah tan,” ati.
21 Da sagde han til ham: Se, jeg har og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omstyrte den Stad, som du har talt om,
Vantil in adonbut in “aphai tua nasei jong hi nanop peh ingting, chule keiman hiche phaicham gam'a um khopi nasei jong khu sumangda tange.
22 Skynd dig, red dig der! thi jeg kan intet gøre, før du kommer derhen; derfor kaldes den Stads Navn Zoar.
Ahin kino gang un, jamdoh loijun, Ajeh chu keiman ima ka bolthei lou ding nangma ho khulam na lhun kahseu vin,” (Hiche in avetsah ahil chet chu khopi min chu Zoar kiti ahin hiche chu ahile khomun neocha tina ahi).
23 Solen var opgangen over Jorden, og Lot kom til Zoar.
Lot Zoar mun agah lhun chun jingkah nisa hungso doh jou tah ahi.
24 Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovl og Ild, fra Herren af Himmelen.
Hichun Pathen in vanthamjolla konin meikong chule hui thanei thina thei akongthei hui Sodom le Gomorrah chunga ajuh sah tai.
25 Og han omstyrtede disse Stæder og den ganske Egn og alle Indbyggerne i Stæderne og Jordens Grøde.
Chule Pathen in khopi teni jong, phaicham geiya akhopi teni sunga cheng jouse ahin, tolla kehdoh thingna louna abonchan asugam hel tai.
26 Da saa hans Hustru om bag ham og blev en Saltstøtte.
Hinlah Lot Inneipi chu aki nunghei jin anunglam agah vet leh chiphung asoh in khom bang in akitung den tai.
27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
Chule Abraham chu ajing jingkah matah in ache loijin Pakai angsunga adinna mun a chun ading in,
28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra og til hele Landet paa Sletten, og han saa, og se, en Røg steg op af Landet som en Røg af en Ovn.
Sodom le Gomorrah lam gam chu agah vesuh in ahile, vetan agam meikhu pi chu meihol kilhut bang in akhu akitung doh jen jun jeng chu amu tan ahi.
29 Og det skete, der Gud ødelagde Stæderne paa Sletten, da kom Gud Abraham i Hu, og han lod Lot føre ud midt af Ødelæggelsen, der han omstyrtede de Stæder, som Lot boede udi.
Hinlah Pathen in Abraham taona ageldoh in hijeh chun asopipa Lot chu phaicham khopi asuhmang masang in apuidoh in, chujou vin Lot chenna khopi teni chu a sumang tai.
30 Og Lot gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døtre med ham; thi han frygtede for at blive i Zoar, og han blev i en Hule, han og begge hans Døtre.
Chuin phat chomkhat jouvin Lot le achanu te nin Zoar mun chu adalha uvin, thinglhang lam ajon in, songko sung khat a achanute ni chu toh'a cheng khom tauve.
31 Da sagde den førstefødte til den yngste: vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Vis.
Nikhat chu Lot chanu teni alenjo nu chun anao nu kom a hitin aseiye “Hikom gamsunga pasal gollhang aum tapoi midangho banga ji enei lhon lou ding ahi tai. Chuleh eihing hon ipa jong hungvoija ateh lang ahi tan, cha aneilou ding ahi tai.
32 Kom, lader os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham, saa faa vi Sæd af vor Fader.
Hung in ipa hi khamna thei donsah hitin, akham teng iki timatpi lhon ding ahiye, hiche akona chu eiho insung hi ipa akon a chilhah inei doh lhon ding ahibou e,” ati.
33 Saa gave de deres Fader Vin at drikke den samme Nat, og den førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun stod op.
Hichun amanin hiche jan chun apa lengpi twi akham sah lhonin, chuin alenjo nu chu asunglhan apa to aga kiti mat lhon tan ahin apa chun achanu aluppet jong atho doh pet jong ahepoi.
34 Og det skete den anden Dag, da sagde den førstefødte til den yngste: se, i Gaar Nat laa jeg hos min Fader, lader os ogsaa i denne Nat give ham Vin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi kunne faa Sæd af vor Fader.
Ajing ni chun alenjo nun anaonu kom ah hitin aseiye, “Keima janlhah chun ipa to kaki timat ka lum lhon tai, tujan jong lengpi twija khamsah hitin, tujan teng nangma gache in lang ga ki timatpi in hiche akona eiho chilhah hi ipa a kona bou ikisem doh thei ding bou ahi,” ati.
35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Vin at drikke, saa gjorde den yngste sig rede og laa hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde gig, eller der hun stod op.
Hiche jan chun amanin apa lhon lengpi twi adonkham sah lhon in chuin aneojo nu aga sunglha kit in apa to aga ki timat lhon kit tan, amasa abang chun achanu aneonu ahung lup pet akitho dohpet jong ahepoi.
36 Saa undfik begge Lots Døtre af deres Fader.
Hiche jeh chun Lot chanute ni'n apa akon in nao ahin vop gel lhon tan ahi.
37 Og den førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.
Achanu alenjo nu chun nao pasal khat ahing tan amin chu Moab asah tai, amapa chu nam khat ahung hitan tua Moab mite kiti hohi ahiuve.
38 Og den yngste fødte ogsaa en Søn og kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Ammons Børns Fader indtil denne Dag.
Aneojo nun nao pasal khat ahing kit in, amanun achapa min chu Ben-ammi asah tai. Amahi nam khat mipa lamka ahung hin tua Ammon mite hohi ahiuve.
