1 Mosebog 19
1 Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Lot sad i Sodomas Port, og der Lot saa dem, da stod han op og gik dem i Møde og bøjede Ansigtet til Jorden.
Hlaem pakhat vaengah puencawn rhoi loh Sodom a pha rhoi. Te vaengah Lot te Sodom vongka ah ngol. Lot loh a hmuh vaengah amih rhoi doe ham thoo tih a mikhmai neh lai la bakop thuk.
2 Og lian sagde: Se nu mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Hus, og bliver her i Nat, og toer eders Fødder, saa maa I staa aarle op og gaa eders Vej; og de sagde: Nej, men vi ville blive paa Gaden i Nat.
Te phoeiah, “Ka boei aw, na sal im la ha phael mai dae ne. Rhaeh lamtah na kho sil rhoi dae. Na thoo vetih na longpuei ah na cet dam bitni,” a ti nah. Tedae, “Pawh, toltung ah ka rhaeh rhoi bitni,” a ti rhoi.
3 Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Hus, og han gjorde dem et Gæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.
Tedae amih rhoi te tlal a hloep dongah anih taengla hoii uh tih a im ah kun uh. Amih rhoi ham buhkoknah a saii vaengah vaidamding te a kaeng pah tih a caak uh.
4 Men førend de lagde sig, da omringede Mændene af Staden, Mændene af Sodoma, Huset, baade ung og gammel, det ganske Folk allesteds fra.
Tedae a yalh uh hlan ah khopuei hlang Sodom rhoek ca neh camoe patong la pilnam boeih loh a dik a noi duela im a vael uh.
5 Og de kaldte ad Lot og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig i Nat? før dem ud til os, at vi maa kende dem.
Te phoeiah Lot te a khue uh tih, “Khoyin ah nang taengla aka lo hlang rhoi te ta? Amih rhoi te ka ming uh van ham kaimih taengla han khuen,” a ti na uh.
6 Da gik Lot ud til dem uden for Døren og lukkede Døren efter sig.
Tedae Lot te thohka la cet tih a hnukkah thohkhaih te a khaih.
7 Og han sagde: Mine Brødre, kære, gører dem intet ondt!
Te phoeiah, “Ka manuca rhoek thaehuet uh boel mai.
8 Se, kære, jeg har to Døtre, som ikke have kendt Mand, kære, jeg vil lede dem ud til eder, gører saa med dem, hvad eder godt synes; kun disse Mænd maa I ikke gøre noget; thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.
Ka taengah canu panit om pueng he, te rhoi loh tongpa a ming rhoi moenih. Amih rhoi te nangmih taengla kang khuen pawn eh. Te vaengah amih rhoi te na mik loh then a ti bangla saii uh. Tedae hekah hlang rhoi taengah tah hno saii uh boeh. Ka tungpum hlipkhup la ha kun dongah he,” a ti nah.
9 Og de sagde: Kom nærmere; og de sagde: Denne ene er kommen at bosætte sig her og vil dømme; nu, vi ville gøre dig mere ondt end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Lot, og traadte til for at bryde Døren op.
Tedae, “Thoeih lah,” a ti uh. Te phoeiah, “Bakuep hamla hlang pakhat te halo tih lai a tloek tarha aya? Amih rhoi lakah namah te kan talh uh ve ne,” a ti uh. Te vaengah hlang te khaw, Lot te khaw khak a aep uh tih thohkhaih te boh ham thoeih uh.
10 Da udrakte Mændene deres Hænder og toge Lot ind til sig i Huset og lukkede Døren.
Te vaengah im khuikah hlang rhoi loh kut a yueng uh tih Lot te amih taeng lamkah im khuila a doek rhoi phoeiah thohkhaih te tlup a khaih rhoi.
11 Og Mændene, som vare uden for Husets Dør, sloge de med Blindhed, baade liden og stor, og disse søgte med Møje at finde Døren.
Te vaengah im thohka kah hlang rhoek te tanoe kangham due mikdael neh a ngawn tih thohka hmuh ham khaw khobing uh.
12 Da sagde de Mænd til Lot: Har du endnu her nogen Svigersøn eller Sønner eller Døtre af dig eller nogen, som hører dig til i Staden, saa før dem ud fra dette Sted!
Te phoeiah hlang rhoi loh Lot taengah, “Nang taengah ulae aka om pueng? Na cava neh na capa rhoek khaw, na canu rhoek neh khopuei khuikah namah hut boeih te he hmuen lamkah khuen laeh.
13 Thi vi skulle ødelægge dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at ødelægge den.
BOEIPA mikhmuh ah amih kah pangngawlnah loh rhoeng coeng tih hekah hmuen he phae ham BOEIPA loh kaimih n'tueih dongah khopuei he ka phae rhoi pawn ni,” a ti rhoi.
14 Og Lot gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døtre, og sagde: Staar op, gaar ud fra dette Sted, thi Herren vil ødelægge Staden; men han syntes for hans Svigersønners Øjne, som han gækkede.
Te dongah Lot te cet tih a canu rhoek kah a loh a cava rhoek taengah a thui pah vaengah, “Khopuei he BOEIPA loh a phae dongah hekah hmuen lamkah thoo uh lamtah cet uh laeh,” a ti nah. Tedae a cava rhoek kah mikhmuh ah nueihbu bangla a om pah.
15 Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Lot og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døtre, som ere til Stede, at ikke ogsaa du omkommer ved Stadens Misgerning.
Tedae mincang a pha vaengah puencawn rhoi loh Lot te a tanolh rhoi tih, “Thoo lamtah na yuu khaw, na canu aka om rhoi he khuen laeh. Khopuei kathaesainah dongah na khoengvoep ve,” a ti nah.
16 Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden og hans Hustru ved Haanden og hans to Døtre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham, og de førte ham ud og lode ham blive uden for Staden.
Te vaengah uelh tih hlang rhoek te amah kut, a yuu kut neh a canu rhoi kah kut khaw a hlaengtang uh. BOEIPA kah thinphatnah he anih soah a om dongah anih te a khuen tih khopuei vongvoel ah duem uh.
17 Og det skete, der de havde ført dem udenfor, da sagde den ene: Frels dit Liv, se ikke bag dig, og stands ikke paa hele Sletten, frels dig paa Bjerget, at du ikke omkommer.
Amih te poeng la a khuen neh amih taengah, “Na hinglu te yong puei laeh. Na hnuk paelki boeh. Vannaem takuem ah pai boeh, tlang la yong laeh, na khoengvoep ve,” a ti nah.
18 Da sagde Lot til dem: Ak nej, Herre!
Tedae Lot loh amih rhoi taengah, “Pawh ka Boeipa bet ca mah.
19 Se nu, din Tjener har fundet Naade for dine Øjne, og du har ladet din Miskundhed blive stor, som du har bevist mig, ved at lade mig leve; og jeg kan ikke frelse mig paa Bjerget, Ulykken maatte komme paa mig, saa at jeg døde.
Na sal he na mikhmuh ah mikdaithen ka dang tih na sitlohnah te na rhoengsak dongah ka hinglu hing sak ham kai taengah nan saii coeng. Tedae kai he tlang daengla yong ham tah ka coeng oeh pawh. Yoethae loh kai m'puei vetih ka duek ve.
20 Se, kære, denne Stad er nær ved, den kunde jeg fly til, og den samme er liden; kære, der vil jeg frelse mig, er den ikke liden? at min Sjæl maa leve.
Tahae ah ke kah khopuei la rhaelrham ham yoei ta ke. Te dongah anih ke yiit cakhaw pahoi ka yong mai eh. Anih te ka hinglu aka hing sak ham yiit pawt maco?,” a ti nah.
21 Da sagde han til ham: Se, jeg har og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omstyrte den Stad, som du har talt om,
Te dongah anih te, “Hekah olka ham khaw na mikhmuh ah kan paek vetih na thui khopuei te ka palet mahpawh.
22 Skynd dig, red dig der! thi jeg kan intet gøre, før du kommer derhen; derfor kaldes den Stads Navn Zoar.
A loe la yong pahoi laeh, ke la na pawk hil pakhat khaw saii ham ka coeng thai moenih,” a ti nah. Te dongah khopuei ming khaw Zoar a sui.
23 Solen var opgangen over Jorden, og Lot kom til Zoar.
Lot loh Zoar a pha vaengah khomik loh khohmuen ah thoeng coeng.
24 Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovl og Ild, fra Herren af Himmelen.
Te vaengah BOEIPA loh BOEIPA taengkah kat hmai te Sodom neh Gomorrah ah vaan lamkah a tlan sak.
25 Og han omstyrtede disse Stæder og den ganske Egn og alle Indbyggerne i Stæderne og Jordens Grøde.
Te dongah tekah khopuei rhoek neh vannaem boeih khaw, khopuei kah khosa kho boeih neh diklai toian khaw a palet.
26 Da saa hans Hustru om bag ham og blev en Saltstøtte.
Tedae Lot yuu loh a hnuk a paelki dongah lungkaeh tung la poeh.
27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
Abraham tah mincang ah BOEIPA mikhmuh kah a pai nah hmuen la pahoi hlah uh.
28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra og til hele Landet paa Sletten, og han saa, og se, en Røg steg op af Landet som en Røg af en Ovn.
Sodom neh Gomorrah ben kah, vannaem khohmuen phai boeih te a dan thuk vaengah hmailing hmaikhu bangla diklai hmaikhu a thoeng te lawt a hmuh.
29 Og det skete, der Gud ødelagde Stæderne paa Sletten, da kom Gud Abraham i Hu, og han lod Lot føre ud midt af Ødelæggelsen, der han omstyrtede de Stæder, som Lot boede udi.
Tedae Pathen loh vannaem kah khopuei a phae vaengah Pathen loh Abraham te a poek. Te dongah Lot te a paletnah khui lamloh a khuen. Te phoeiah Lot loh kho a sak nah khopuei te a palet.
30 Og Lot gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døtre med ham; thi han frygtede for at blive i Zoar, og han blev i en Hule, han og begge hans Døtre.
Te dongah Lot te Zoar lamkah nong tih tlang ah kho a sak. Te vaengah a canu panit te khaw amah taengah om. Zoar ah khosak ham a rhih dongah a canu rhoi khaw lungko khuiah om uh.
31 Da sagde den førstefødte til den yngste: vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Vis.
Te vaengah a caming loh canoi la, “A pa he patong coeng tih diklai pum kah khosing la mamih rhoi taengah aka kun ham hlang khaw diklai ah om voelpawh.
32 Kom, lader os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham, saa faa vi Sæd af vor Fader.
Halo, a pa ke misurtui tul sih lamtah a taengah yalh sih. Te phoeiah a pa neh tiingan hing sak sih,” a ti nah.
33 Saa gave de deres Fader Vin at drikke den samme Nat, og den førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun stod op.
Te dongah a napa te amah tekah khoyin ah misurtui a tul rhoi. Te vaengah a caming kun tih a napa taengah yalh dae me vaengah yalh tih me vaengah a thoh khaw ming pawh.
34 Og det skete den anden Dag, da sagde den førstefødte til den yngste: se, i Gaar Nat laa jeg hos min Fader, lader os ogsaa i denne Nat give ham Vin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi kunne faa Sæd af vor Fader.
Tekah a vuen ah khaw caming loh canoi taengah, “Hlaemyin ah a pa taengla ka yalh coeng. Tihnin hlaem ah misurtui tul bal sih. Paan lamtah a taengah yalh van. A pa neh tiingan khaw hing sak sih,” a ti nah.
35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Vin at drikke, saa gjorde den yngste sig rede og laa hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde gig, eller der hun stod op.
Amah tekah hlaem ah khaw a napa te misurtui koep a tul rhoi tih canoi loh a kun thil. A taengah yalh dae me vaengah yalh tih me vaengah a thoh khaw ming pawh.
36 Saa undfik begge Lots Døtre af deres Fader.
Te dongah Lot canu rhoi te a napa loh a vawn sak.
37 Og den førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.
Te phoeiah caming loh capa a cun tih a ming te Moab a sui dongah tihnin due Moab rhoek kah a napa la om.
38 Og den yngste fødte ogsaa en Søn og kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Ammons Børns Fader indtil denne Dag.
Canoi long khaw capa a cun van tih a ming te Benammi a sui dongah tihnin due Ammon ca rhoek kah a napa la om.
