1 Mosebog 18
1 Og Herren aabenbaredes for ham i Mamre Lund, og han sad i sit Telts Dør, der Dagen var hed.
Lao esa, Abraham leo deka no hau ineꞌ ra sia Mamre, LAMATUALAIN natudꞌu Ao na neu e sia naa. Dudꞌui na taꞌo ia: Faiꞌ naa, mafeoꞌ a seli, de Abraham endoꞌ haꞌi anin mia lalaat mataꞌ.
2 Og han opløftede sine Øjne og saa, og se, tre Mænd stode for ham; og der han saa dem, løb han dem i Møde fra Teltets Dør og bøjede sig til Jorden.
Ana botiꞌ mata na ma, nita atahori telu rambariiꞌ sia naa. Boe ma, ana nelaꞌ soru se, de sendeꞌ lululangga na,
3 Og han sagde: Min Herre! Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da gak ikke din Tjener forbi!
nae, “Ama nggare! Mete ma bisa na, amaꞌ se tuli au lalaat ngga dei. Onaꞌ mae minu akaꞌ a oe hieꞌ o, malole.
4 Kære, lad hente lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under Træet!
Amaꞌ se hahae sia hau mafoꞌ ia, dei fo au denu ana kara haꞌi oe fo safe ei mara.
5 Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederkvæger eders Hjerte, siden kunne I gaa længere; thi derfor gik I forbi eders Tjener; og de sagde: Gør saaledes, som du har sagt.
Ma au uu sadꞌia nanaat fee amaꞌ se, fo maꞌadere baliꞌ, fo feꞌe lao mikindoo na. Au umuhoꞌo bisa uhao amaꞌ se.” Ara rataa rae, “Malole. Makasi. Hai tuli.”
6 Og Abraham skyndte sig til Teltet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemel, ælt og bag Kager!
Abraham nelaꞌ nisiꞌ lalaat, de nafadꞌe Sara nae, “Lailai! Haꞌi mala tarigu maloleꞌ sak esa, fo tao roti.”
7 Og Abraham løb til Kvæget og hentede en blød og god Kalv, og han gav Drengen den, og han skyndte sig at tilberede den.
Basa ma nelaꞌ nisiꞌ sapi nara, de paꞌa nala sapi ana mbarunaꞌ esa, ma denu ate na tati, de tunu-nasu e.
8 Og han tog Fløde og Mælk og Kalven, som han havde ladet tilberede, og satte for dem, og han stod hos dem under Træet, og de aade.
Boe ma ana neu haꞌi susu, keju, ma sisi naa, de nendi fee fuiꞌ ra. Ara raa ma, ana nambariiꞌ sia hau huu na, de mete-seꞌu se.
9 Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru? og han svarede: Se, i Teltet.
Boe ma ara ratane rae, “Abraham! Sao ma Sara, sia bee? Ana nataa nae, “Sia lalaat rala.”
10 Og han sagde: Jeg vil visseligen komme til dig igen ved denne Aarsens Tid, og se, Sara, din Hustru, skal have en Søn; og Sara hørte det i Teltets Dør, og den var bag ham.
Boe ma esa mia teluꞌ se olaꞌ nae, “To mana nemaꞌ ia, Au baliꞌ. Leleꞌ naa, sao ma Sara bꞌonggi ana touꞌ esa ena.” Ara olaꞌ taꞌo naa ma, Sara rena mia lelesu a seriꞌ.
11 Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder, det gik ikke mere Sara efter Kvinders Vis.
Leleꞌ naa, Abraham no Sara lasiꞌ ena, ma Sara o nda afiꞌ hambu fula na sa ena.
12 Og Sara lo ved sig selv og sagde: Skulde jeg lade mig lyste, efter at jeg er bleven gammel, og min Herre er gammel!
Ana rena ara olaꞌ taꞌo naa ma, ana mali sia rala na, ma duꞌa nae, “Awe! Umulasi helaꞌ a rui ngga onaꞌ ia, ma sao ngga o mana masaloeꞌ ena. Naa taꞌo bee hai feꞌe hii dadꞌi masao feuꞌ, fo sangga anaꞌ fai?”
13 Da sagde Herren til, Abraham: Hvorfor lo Sara og sagde: monne jeg og visseligen skal føde, og jeg er gammel!
Basa de LAMATUALAIN natane Abraham nae, “Taꞌo bee de Sara mali? Ana duꞌa nae saa fo Au olaꞌ ia, nda dadꞌi sa, huu eni lasiꞌ ena, do?
14 Skulde nogen Ting være underlig for Herren? til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igen, ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.
Au ia, LAMATUALAIN! Nda hambu saa fo Au nda tao alaꞌ sa! Misinedꞌa malolole, e! Mete ma Au baliꞌ too mana nemaꞌ ia, Sara bꞌonggi ana touꞌ esa ena.”
15 Og Sara nægtede og sagde: Jeg lo ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nej, thi du lo.
Sara rena taꞌo naa ma, namatau. De ana nafanii nae, “Au nda mali sa ma!” Te Lamatualain nataa nae, “Ho mali tebꞌe ma!”
16 Saa stode Mændene op derfra og vendte sig imod Sodoma, og Abraham gik med dem for at ledsage dem.
Basa ma, fuiꞌ ka teluꞌ ra rae risiꞌ kamboꞌ Sodꞌom, de Abraham no se losa dalaꞌ taladꞌa na. Mia naa, ara bisa rita Sodꞌom.
17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det, jeg gør?
Basa ma LAMATUALAIN duꞌa sia rala na nae, “Au ae tao ulutu kambo Sodꞌom, te malole lenaꞌ, Au dui Abraham,
18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.
huu tititi-nonosi nara boe ramaheta, ma dadꞌi leo manaseliꞌ. Ma ana o dadꞌi papala-babꞌanggiꞌ soaꞌ neu basa leo sia raefafoꞌ a.
19 Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.
Au here ala e, fo nanori ana nara ro atahori feaꞌ ra, fo tungga rakandoo LAMATUALAIN dala Na ma rasodꞌa no ndoo-tetuꞌ. Mete ma ara tao taꞌo naa, Au tao utetu hehelu-fufuli Ngga o Abraham.”
20 Og Herren sagde: Efterdi Skriget i Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,
Boe ma LAMATUALAIN nafadꞌe Abraham nae, “Taꞌo ia! Au rena atahori ra fale rala nara, huu atahori kambo Sodꞌom no Gomora deꞌulaka nara, seli tebꞌe ena.
21 da vil jeg nu fare ned og se, om de have gjort ganske efter det Skrig, som er kommet for mig, eller hvis ikke, saa vil jeg vide det.
Naa de, Au onda, fo ita no mata Ngga, basa saa fo Au renaꞌ a, tebꞌe, do, hokoꞌ. Mete ma hokoꞌ, Au musi bubꞌuluꞌ.”
22 Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.
LAMATUALAIN feꞌe olaꞌ no Abraham ma, fuiꞌ ka ruaꞌ ra laoꞌ rakandoo risiꞌ Sodꞌom.
23 Og Abraham traadte frem og sagde: Vil du da ødelægge den retfærdige med den ugudelige?
Abraham neu deka-deka no Lamatualain, de kokoe nae, “Taꞌo bee? Amaꞌ nae tao nalutu atahori maloleꞌ ro atahori deꞌulakaꞌ lao esaꞌ, do?
24 Der maatte maaske være halvtredsindstyve retfærdige i Staden; vil du og ødelægge og ej spare det Sted for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som kunde være derinde?
Mete ma hambu atahori maloleꞌ lima nulu sia kamboꞌ naa, Amaꞌ feꞌe mae tao mulutu basa atahori ra, do? Do, Amaꞌ nda tao mulutu kamboꞌ naa sa, huu sira?
25 Det være langt fra dig at gøre efter denne Vis, at ihjelslaa den retfærdige med den ugudelige, at den retfærdige skulde være ligesom den ugudelige, det være langt fra dig; den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gøre Ret?
Amaꞌ afiꞌ tao taꞌo naa! Afiꞌ losa atahori maloleꞌ ra o mate boe, huu Amaꞌ nae nalutu atahori deꞌulakaꞌ ra. Amaꞌ dadꞌi mana maꞌetuꞌ sia lalai no raefafoꞌ ia. Amaꞌ o bubꞌuluꞌ naa nda matetuꞌ sa.”
26 Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige udi Sodoma Stad, da vil jeg spare hele Stedet for deres Skyld.
LAMATUALAIN nataa nae, “Mete ma Au hambu atahori maloleꞌ lima nulu sia Sodꞌom, Au nda hukun kamboꞌ naa sa, huu sira.”
27 Og Abraham svarede og sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, og jeg er Støv og Aske.
Boe ma Abraham olaꞌ seluꞌ nae, “Amaꞌ, oꞌe ambon, au ae olaꞌ mbei fai. Au ia, atahori nggoaꞌ, nda uhine saa-saa saꞌ boe.
28 Der maatte maaske fattes fem i de halvtredsindstyve retfærdige, vilde du ødelægge hele Staden for de fems Skyld? Og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den, om jeg finder fem og fyrretyve der.
Onaꞌ nda hambu atahori maloleꞌ losa lima nulu sa, te akaꞌ a haa nulu lima, naa taꞌo bee? Mete ma kuran atahori lima, naa Amaꞌ feꞌe mae tao mulutu kamboꞌ naa, do?” Lamatualain nataa nae, “Mete ma Au hambu atahori maloleꞌ haa nulu lima sia naa, Au nda tao ulutu e sa.”
29 Og han blev endnu ved at tale til ham og sagde: Der maatte maaske findes fyrretyve; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det for de fyrretyves Skyld.
Abraham feꞌe kokoe seluꞌ nae, “Mete ma hambu akaꞌ a atahori haa nulu, naa taꞌo bee, Amaꞌ?” Nataa nae, “Mete ma hambu atahori haa nulu, Au nda hukun se sa.”
30 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale: der kunde maaske findes tredive; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det, om jeg finder tredive der.
Abraham kokoe nakandooꞌ a nae, “Amaꞌ afiꞌ mumunasa, te mete ma akaꞌ a atahori maloleꞌ telu nulu a, naa taꞌo bee?” Nataa nae, “Mete ma hambu telu nulu, Au nda hukun se sa.”
31 Og han sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, der maatte maaske findes tyve; og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den for de tyves Skyld.
Basa ma Abraham naloe seluꞌ nae, “Amaꞌ afiꞌ mumunasa, te au utane seluꞌ mbei fai. Mete ma akaꞌ a atahori rua nulu, naa taꞌo bee?” Nataa nae, “Mete ma hambu atahori rua nulu, Au nda tao ulutu kamboꞌ naa sa.”
32 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale alene denne Gang: der maatte maaske findes ti; og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den for de tis Skyld.
Boe ma Abraham tatana oꞌola na nae, “Amaꞌ! Au olaꞌ lao esa fai, te afiꞌ mumunasa au, o! Mete ma akaꞌ a atahori maloleꞌ sanahulu a, naa taꞌo bee?” Nataa nae, “Mete ma hambu atahori maloleꞌ sanahulu sia naa, Au nda tao ulutu kamboꞌ naa sa.”
33 Og Herren gik bort, der han havde udtalt med Abraham, og Abraham vendte om til sit Sted.
LAMATUALAIN olaꞌ basa ma, Ana lao nakandoo. Boe ma, Abraham baliꞌ.
