1 Mosebog 18
1 Og Herren aabenbaredes for ham i Mamre Lund, og han sad i sit Telts Dør, der Dagen var hed.
Abrahamu'a zagemo tusi amuho higeno, Mamrea hunagru hu'nea oki zafa agafare seli noma'a kasante mani'negeno, Ra Anumzamo'a anante ehanati'ne.
2 Og han opløftede sine Øjne og saa, og se, tre Mænd stode for ham; og der han saa dem, løb han dem i Møde fra Teltets Dør og bøjede sig til Jorden.
Seli noma'a kasante mani'nereti kesga huno keana, taregi magoki vahe oti'nageno keteno, agareno viazamo zamagafi ome arena areno kepri huno,
3 Og han sagde: Min Herre! Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da gak ikke din Tjener forbi!
anage hu'ne, Ranimota nagrama knare nehanugeta musema nehusuta eri'za vahetami mani'nogu muse huramantoanki nagatereta eoviho!
4 Kære, lad hente lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under Træet!
Muse huramantoanki ama zafa agafare manigsa hunenke'za osia tina afi'za eme tamina tamaga sese hiho.
5 Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederkvæger eders Hjerte, siden kunne I gaa længere; thi derfor gik I forbi eders Tjener; og de sagde: Gør saaledes, som du har sagt.
Ana nehanage'na ne'zana uri'na eme taminena neneta manifru huteta kama vanarega vugahaze. Eri'za vahekamo'na noni'a kasante nantu ante nante'nagu ne'zana neteta vugahaze, hige'za knareki kema hanaza huo.
6 Og Abraham skyndte sig til Teltet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemel, ælt og bag Kager!
Anage hazageno Abrahamu'a ame huno noma'afi umarerino amanage huno nenaro Serana asamine, Knare hu'nesnia flaua tagufa kevu urinka eme herunka bretia kro,
7 Og Abraham løb til Kvæget og hentede en blød og god Kalv, og han gav Drengen den, og han skyndte sig at tilberede den.
nehuno Abrahamu'a agareno vuno bulimaka'afinti anenta afu ome aheno eri'za vahe'a eme amigeno, hantka huno erino ome kre'ne.
8 Og han tog Fløde og Mælk og Kalven, som han havde ladet tilberede, og satte for dem, og han stod hos dem under Træet, og de aade.
Abrahamu'a meme'mofo ami rima'a tagino eme ante nezmanteno, ko'ma kragefe'neama'a erino kaone eme ante nezamanteno tva'onte zafa agafare otino mani'nege'za ne'naze.
9 Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru? og han svarede: Se, i Teltet.
Nene'za mani'ne'za Abrahamuna amanage hu'za antahige'naze, Negnaro Sera'a iga mani'ne? Hazageno Abrahamu'a huno, Ami seli nompi mani'ne.
10 Og han sagde: Jeg vil visseligen komme til dig igen ved denne Aarsens Tid, og se, Sara, din Hustru, skal have en Søn; og Sara hørte det i Teltets Dør, og den var bag ham.
Higeno anampinti mago'mo'a amanage huno hu'ne, Henka'a ama ana knare'ma esnuana negnaro Sera'a ne' mofavre kasente'nena egahue. Huno nehigeno agu'afi Sera'a seli no kasama'are mani'neno ana ke antahi'ne.
11 Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder, det gik ikke mere Sara efter Kvinders Vis.
Abrahamuke ozafa tavava rakeno, kafu zanimo'a agaterege'ne. Sera'a mofavre antega osu'negeno avufagamo ampasagigeno mani'ne.
12 Og Sara lo ved sig selv og sagde: Skulde jeg lade mig lyste, efter at jeg er bleven gammel, og min Herre er gammel!
Ana higeno Sera'ma ana kema nentahino'a agu'afi kiza nereno amanage huno agesa antahi'ne, Nagrane ranimo'enena ozafa tavava renoanki, inankna huno mofavrea fore huraminogu nehie?
13 Da sagde Herren til, Abraham: Hvorfor lo Sara og sagde: monne jeg og visseligen skal føde, og jeg er gammel!
Ra Anumzamo'a amanage huno Abrahamuna asami'ne, Nahigeno Sera'a kizana nereno, tavavamo'na inankna huna mofavrea kasenteku hugeno nehie huno nehie?
14 Skulde nogen Ting være underlig for Herren? til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igen, ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.
Nazamo Ra Anumzamofona amuho huntegahie? Anaga'a kafufina ama ana knare, Sera'a ne' mofavre kasente'nena egahie.
15 Og Sara nægtede og sagde: Jeg lo ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nej, thi du lo.
Sera'a amano vazigeno havige huno, A'o kizana ore nogenka nehane, huno higeno Anumzamo huno, A'o kagra kiza re'nane.
16 Saa stode Mændene op derfra og vendte sig imod Sodoma, og Abraham gik med dem for at ledsage dem.
Ana tagufa vahe'mo'za oti'za vunaku nehu'za, Sodomu kuma me'nea kaziga zamavurga negageno (Abrahamu kantega ome zamatreteno enaku nevigeno),
17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det, jeg gør?
Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Menima hunaku'ma nehua zana Abrahamu avurera eri frara okisue.
18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.
Tamage huno Abrahamumpinti tusi'a hankavenentake vahe fore hu'za kuma ante'za manigahaze. Kokankoka mika kumate vahe'mo'za agripinti asomura erigahaze.
19 Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.
Nagra Abrahamuna huhamprinte'noankino mofavre'ane, agehe'ine huvempa keni'a rempi huzamisige'za, mani fatgo hu'za nemaniza fatgoma huno refkoma hu avu'ava zana nehu'za Ra Anumzamo'na kante vanazegu huhamprinte'noe.
20 Og Herren sagde: Efterdi Skriget i Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,
Anante Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Sodomune Gomora vahe'mokizmia tusi'a kumizmimofo kezanke antahue, hankino kumi'zmimo'a tusi'a zampi mareri'ne.
21 da vil jeg nu fare ned og se, om de have gjort ganske efter det Skrig, som er kommet for mig, eller hvis ikke, saa vil jeg vide det.
E'ina hu'nagu kumi zmimofo zamagenkema antahi'noa zana tamagefi, urami'na ome zamage'na antahina hanue.
22 Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.
Anage nehige'ne tare netremokea rukrahe hu'ne Sodomu kaziga vu'na'e. Nevakeno Abrahamu'a anante Ra Anumzamo'ene oti'ne.
23 Og Abraham traadte frem og sagde: Vil du da ødelægge den retfærdige med den ugudelige?
Hagi Abrahamu'a erava'o huno Ra Anumzamofona anage huno antahige'ne, Ana kumapima fatgo vahe'ene, hazenke vahe'ene mani'nazana ana maka zamahe fanane hugahano?
24 Der maatte maaske være halvtredsindstyve retfærdige i Staden; vil du og ødelægge og ej spare det Sted for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som kunde være derinde?
Hagi 50'a ana kumapima fatgo vahe'ma mani'nesazana, ana 50'a fatgo vahera zamahoke henka ana kumara zamahe fanane osugahano?
25 Det være langt fra dig at gøre efter denne Vis, at ihjelslaa den retfærdige med den ugudelige, at den retfærdige skulde være ligesom den ugudelige, det være langt fra dig; den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gøre Ret?
E'i kagri kavu kvara omane'neankinka, havi vahe'ene fatgo vahe'enema zamahe fanane hananke'za havi vahe'ene, fatgo vahe'mo'zanena mago'zahu knazana e'origahaze. Mika mopafi vahe'mota mago'zanke hunka Kagra refko hunerantane.
26 Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige udi Sodoma Stad, da vil jeg spare hele Stedet for deres Skyld.
Higeno Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagra'ma kesugeno'ma 50'a fatgo vahe'ma Sodomu ran kumapima mani'nesazana, ana mika rankumara zamagriku hu'na zamahe fanane osugahue.
27 Og Abraham svarede og sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, og jeg er Støv og Aske.
Anante Abrahamu'a mago'ane antahigeno, Nagra kugusopage hu'na tanefake vahe'mo'na Ra Anumzamokane naneke nehue.
28 Der maatte maaske fattes fem i de halvtredsindstyve retfærdige, vilde du ødelægge hele Staden for de fems Skyld? Og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den, om jeg finder fem og fyrretyve der.
Hagi 50'a fatgo vahe mani'nesafinti 5fu'a vahe'ma omanisnagenka, knare ama ana mika rankumara zamazeri havizana hugahampi? Higeno Ra Anumzamo'a ete ke nona'a amanage hu'ne, Kesugenoma 45'a fatgo vahe'ma mani'nesage'na Nagra zamazeri havizana osugahue.
29 Og han blev endnu ved at tale til ham og sagde: Der maatte maaske findes fyrretyve; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det for de fyrretyves Skyld.
Higeno Abrahamu'a mago'ene antahige'no, 40'a fatgo vahe mani'nesagenka knare zamahe fanane hugahano? Higeno Ra Anumzamo'a ete ke nona'a hunteno, Kesugeno 40'a fatgo vahe'ma mani'nesage'na, Nagra zamazeri havizana osugahue.
30 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale: der kunde maaske findes tredive; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det, om jeg finder tredive der.
Hagi Abrahamu'a mago'ane amanage hu'ne, Ra Anumzamoka mago'ane kea hugahuanki krimpa aheonanto, 30'a fatgo vahe mani'nesagenka knare zamazeri havizana hugahano? Higeno Ra Anumzamo'a ke nona'a amanage hu'ne, Kesugeno'ma 30'a fatgo vahe'ma mani'nesage'na, Nagra zamazeri havizana osugahue.
31 Og han sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, der maatte maaske findes tyve; og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den for de tyves Skyld.
Higeno Abrahamu'a mago'ene hanave e'nerino Ra Anumzamofo antahige'ne, 20'a fatgo vahe'ma mani'nesagenka knare zamahe fanane hugahano? Higeno Ra Anumzamo'a kenona'a amanage hu'ne, Kesugenoma 20'a fatgo vahe'ma mani'nesage'na Nagra zamazeri havizana osugahue.
32 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale alene denne Gang: der maatte maaske findes ti; og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den for de tis Skyld.
Higeno Abrahamu'a anage hu'ne, Ra Anumzamoka mago'ene kantahigegahuanki krimpa aheonanto, 10ni'a fatgo vahe'ma mani'nesagenka knare zamahe fanane hugahano? Higeno Ra Anumzamo'a ke nona'a amanage hu'ne, Kesanugenoma 10ni'a fatgo vahe'ma mani'nesage'na Nagra zamazeri havizana osugahue.
33 Og Herren gik bort, der han havde udtalt med Abraham, og Abraham vendte om til sit Sted.
Hagi Anumzamo'ma Abrahamu'ene keaga huvagama nereno'a atreno vigeno, Abrahamu'a kuma'arega ete vu'ne.
