1 Mosebog 18
1 Og Herren aabenbaredes for ham i Mamre Lund, og han sad i sit Telts Dør, der Dagen var hed.
Yahweh lui apparut aux chênes de Mambré, comme il était assis à l’entrée de la tente pendant la chaleur du jour.
2 Og han opløftede sine Øjne og saa, og se, tre Mænd stode for ham; og der han saa dem, løb han dem i Møde fra Teltets Dør og bøjede sig til Jorden.
Il leva les yeux et il regarda, et voici que trois hommes se tenaient debout devant lui. Dès qu’il les vit, il courut de l’entrée de la tente au-devant d’eux et, s’étant prosterné en terre,
3 Og han sagde: Min Herre! Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da gak ikke din Tjener forbi!
il dit: « Seigneur, si j’ai trouvé grâce à tes yeux, ne passe pas, je te prie, loin de ton serviteur.
4 Kære, lad hente lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under Træet!
Permettez qu’on apporte un peu d’eau pour vous laver les pieds. Reposez-vous sous cet arbre;
5 Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederkvæger eders Hjerte, siden kunne I gaa længere; thi derfor gik I forbi eders Tjener; og de sagde: Gør saaledes, som du har sagt.
je vais prendre un morceau de pain, vous fortifierez votre cœur et vous continuerez votre chemin; car c’est pour cela que vous avez passé devant votre serviteur. » Ils répondirent: « Fais comme tu l’as dit. »
6 Og Abraham skyndte sig til Teltet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemel, ælt og bag Kager!
Abraham s’empressa de revenir dans la tente vers Sara, et il dit: « Vite, trois mesures de farine; pétris et fais des gâteaux. »
7 Og Abraham løb til Kvæget og hentede en blød og god Kalv, og han gav Drengen den, og han skyndte sig at tilberede den.
Puis Abraham courut au troupeau et, ayant pris un veau tendre et bon, il le donna au serviteur qui se hâta de l’apprêter.
8 Og han tog Fløde og Mælk og Kalven, som han havde ladet tilberede, og satte for dem, og han stod hos dem under Træet, og de aade.
Il prit aussi du beurre et du lait, avec le veau qu’on avait apprêté, et il les mit devant eux; lui se tenait debout près d’eux sous l’arbre. Et ils mangèrent.
9 Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru? og han svarede: Se, i Teltet.
Alors ils lui dirent: « Où est Sara, ta femme? » Il répondit: « Elle est là, dans la tente. »
10 Og han sagde: Jeg vil visseligen komme til dig igen ved denne Aarsens Tid, og se, Sara, din Hustru, skal have en Søn; og Sara hørte det i Teltets Dør, og den var bag ham.
Et il dit: « Je reviendrai chez toi à cette époque même, et voici, Sara, ta femme, aura un fils. » Sara entendait ces paroles à l’entrée de la tente, derrière lui.
11 Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder, det gik ikke mere Sara efter Kvinders Vis.
— Or Abraham et Sara étaient vieux, avancés en jours; Sara était hors d’âge. —
12 Og Sara lo ved sig selv og sagde: Skulde jeg lade mig lyste, efter at jeg er bleven gammel, og min Herre er gammel!
Sara rit en elle-même, en se disant: « Vieille comme je suis, connaîtrais-je encore le plaisir? Et mon seigneur aussi est vieux. »
13 Da sagde Herren til, Abraham: Hvorfor lo Sara og sagde: monne jeg og visseligen skal føde, og jeg er gammel!
Yahweh dit à Abraham: « Pourquoi Sara a-t-elle ri en disant: Est-ce que vraiment j’aurais un enfant, vieille comme je suis?
14 Skulde nogen Ting være underlig for Herren? til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igen, ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.
Y a-t-il rien qui soit étonnant de la part de Yahweh? Au temps fixé, je reviendrai vers toi, à cette même saison, et Sara aura un fils. »
15 Og Sara nægtede og sagde: Jeg lo ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nej, thi du lo.
Sara nia, en disant: « Je n’ai pas ri »; car elle eut peur. Mais il lui dit: « Non, tu as ri. »
16 Saa stode Mændene op derfra og vendte sig imod Sodoma, og Abraham gik med dem for at ledsage dem.
Ces hommes se levèrent pour partir et se tournèrent du côté de Sodome; Abraham allait avec eux pour les accompagner.
17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det, jeg gør?
Alors Yahweh dit: « Cacherai-je à Abraham ce que je vais faire?
18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.
Car Abraham doit devenir une nation grande et forte, et toutes les nations de la terre seront bénies en lui.
19 Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.
Je l’ai choisi, en effet, afin qu’il ordonne à ses fils et à sa maison après lui de garder la voie de Yahweh, en pratiquant l’équité et la justice, et qu’ainsi Yahweh accomplisse en faveur d’Abraham les promesses qu’il lui a faites. »
20 Og Herren sagde: Efterdi Skriget i Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,
Et Yahweh dit: « Le cri qui s’élève de Sodome et de Gomorrhe est bien fort, et leur péché bien énorme.
21 da vil jeg nu fare ned og se, om de have gjort ganske efter det Skrig, som er kommet for mig, eller hvis ikke, saa vil jeg vide det.
Je veux descendre et voir si, selon le cri qui est venu jusqu’à moi, leur crime est arrivé au comble; et s’il n’en est pas ainsi, je le saurai. »
22 Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.
Les hommes partirent et s’en allèrent vers Sodome; et Abraham se tenait encore devant Yahweh.
23 Og Abraham traadte frem og sagde: Vil du da ødelægge den retfærdige med den ugudelige?
Abraham s’approcha et dit: « Est-ce que vous feriez périr aussi le juste avec le coupable?
24 Der maatte maaske være halvtredsindstyve retfærdige i Staden; vil du og ødelægge og ej spare det Sted for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som kunde være derinde?
Peut-être y a-t-il cinquante justes dans la ville: les feriez-vous périr aussi, et ne pardonnerez-vous pas à cette ville à cause des cinquante justes qui s’y trouveraient?
25 Det være langt fra dig at gøre efter denne Vis, at ihjelslaa den retfærdige med den ugudelige, at den retfærdige skulde være ligesom den ugudelige, det være langt fra dig; den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gøre Ret?
Loin de vous d’agir de la sorte, de faire mourir le juste avec le coupable! Ainsi il en serait du juste comme du coupable! Loin de vous! Celui qui juge toute la terre ne rendrait-il pas justice? »
26 Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige udi Sodoma Stad, da vil jeg spare hele Stedet for deres Skyld.
Yahweh dit: « Si je trouve à Sodome cinquante justes dans la ville, je pardonnerai à toute la ville à cause d’eux. »
27 Og Abraham svarede og sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, og jeg er Støv og Aske.
Abraham reprit et dit: « Voilà que j’ai osé parler au Seigneur, moi qui suis poussière et cendre.
28 Der maatte maaske fattes fem i de halvtredsindstyve retfærdige, vilde du ødelægge hele Staden for de fems Skyld? Og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den, om jeg finder fem og fyrretyve der.
Peut-être que des cinquante justes il en manquera cinq; pour cinq hommes détruirez-vous toute la ville? » Il dit: « Je ne la détruirai pas, si j’en trouve quarante-cinq. »
29 Og han blev endnu ved at tale til ham og sagde: Der maatte maaske findes fyrretyve; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det for de fyrretyves Skyld.
Abraham continua encore à lui parler et dit: « Peut-être s’y trouvera-t-il quarante justes. » Et il dit: « Je ne le ferai pas, à cause de ces quarante. »
30 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale: der kunde maaske findes tredive; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det, om jeg finder tredive der.
Abraham dit: « Que le Seigneur veuille ne pas s’irriter, si je parle! Peut-être s’en trouvera-t-il trente. » Et il dit: « Je ne le ferai pas, si j’en trouve trente. »
31 Og han sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, der maatte maaske findes tyve; og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den for de tyves Skyld.
Abraham dit: « Voilà que j’ai osé parler au Seigneur. Peut-être s’en trouvera-t-il vingt. » Et il dit: « A cause de ces vingt, je ne la détruirai pas. »
32 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale alene denne Gang: der maatte maaske findes ti; og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den for de tis Skyld.
Abraham dit: « Que le Seigneur veuille ne pas s’irriter, et je ne parlerai plus que cette fois: Peut-être s’en trouvera-t-il dix. » Et il dit: « A cause de ces dix, je ne la détruirai point. »
33 Og Herren gik bort, der han havde udtalt med Abraham, og Abraham vendte om til sit Sted.
Yahweh s’en alla, lorsqu’il eut achevé de parler à Abraham, et Abraham retourna chez lui.
