1 Mosebog 17

1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen!

Ko je bil Abram star devetindevetdeset let, se je Gospod prikazal Abramu in mu rekel: »Jaz sem Vsemogočni Bog, hodi pred menoj in bodi popoln.

2 Og jeg vil gøre min Pagt imellem mig og imellem dig og formere dig saare meget.

Svojo zavezo bom sklenil med seboj in teboj in te silno namnožil.«

3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud talede med ham og sagde:

Abram je padel na svoj obraz in Bog je z njim govoril, rekoč:

4 Hvad mig angaar, se, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Folks Fader.

»Kar se mene tiče, glej, moja zaveza je s teboj in ti boš oče mnogih narodov.

5 Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg har gjort dig til mange Folks Fader.

Niti se tvoje ime ne bo več imenovalo Abram, temveč bo tvoje ime Abraham, kajti naredil sem te za očeta mnogih narodov.

6 Og jeg vil gøre dig saare meget frugtbar og gøre dig til Folk, og Konger skulle udgaa af dig.

Naredil te bom silno rodovitnega in iz tebe bom naredil narode in iz tebe bodo prišli kralji.

7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig.

Vzpostavil bom svojo zavezo med seboj in teboj in tvojim semenom za teboj po njihovih rodovih za večno zavezo, da bom Bog tebi in tvojemu semenu za teboj.

8 Og jeg vil give dig og dit Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det hele Kanaans Land, til en evig Ejendom, og jeg vil være dem en Gud.

Tebi in tvojemu semenu za teboj bom dal deželo, v kateri si tujec, vso kánaansko deželo, za večno posest in jaz bom njihov Bog.«

9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig, i deres Slægter.

Bog je rekel Abrahamu: »Držal se boš moje zaveze, torej ti in tvoje seme za teboj po njihovih rodovih.

10 Denne er min Pagt, som I skulle holde, imellem mig og imellem eder og imellem dit Afkom efter dig: alt Mandkøn skal omskæres hos eder.

To je moja zaveza, ki se je boste držali, med menoj in teboj in tvojim potomstvom za teboj: vsak fantek med vami naj bo obrezan.

11 Og I skulle omskære eders Forhuds Kød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.

Obrezali boste meso svoje prednje kožice in to bo simbol zaveze med menoj in vami.

12 Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskæres af eder hos eders Efterkommere, et hjemfødt Barn og den, som er købt for Penge af hver fremmed, som ikke selv er af dit Afkom.

Kdor je star osem dni, naj bo med vami obrezan, vsak fantek po svojih rodovih, kdor je rojen v hiši ali kupljen z denarjem kateregakoli tujca, ki ni iz tvojega potomstva.

13 Din hjemfødte og den, som er købt for dine Penge, skal omskæres, og min Pagt i eders Kød skal være til en evig Pagt.

Kdor je rojen v tvoji hiši in kdor je kupljen z denarjem, mora biti obrezan in moja zaveza bo v vašem mesu za večno zavezo.

14 Og er der et Drengebarn, som har Forhud, og hans Forhuds Kød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Sjæl udslettes af sit Folk; han har brudt min Pagt.

Neobrezan fantek, katerega meso njegove prednje kožice ni obrezano, naj bo ta duša iztrebljena iz svojega ljudstva; prelomil je mojo zavezo.«

15 Og Gud sagde til Abraham: Hvad angaar Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.

Bog je rekel Abrahamu: »Kar se tiče tvoje žene Saráje, njenega imena ne boš več klical Sarája, temveč Sara bo njeno ime.

16 Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til Folkefærd, Folks Konger skulle vorde af hende.

Blagoslovil jo bom in ti tudi od nje dal sina. Da, blagoslovil jo bom in ona bo mati narodov, kralji ljudstev bodo iz nje.«

17 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og lo, og han sagde i sit Hjerte: Skulde nogen fødes for mig, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?

Potem je Abraham padel na svoj obraz, se zasmejal in v svojem srcu rekel: »Ali bo otrok rojen njemu, ki je star sto let? In ali bo Sara, ki je stara devetdeset let, rodila?«

18 Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!

Abraham je rekel Bogu: »Oh, da bi Izmael lahko živel pred teboj!«

19 Og Gud sagde: Sandelig, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak, og jeg vil oprette min Pagt med ham til en evig Pagt for hans Afkom efter ham.

Bog je rekel: »Tvoja žena Sara ti bo zares rodila sina in ti boš njegovo ime klical Izak in vzpostavil bom svojo zavezo z njim za večno zavezo in s tvojim semenom za njim.

20 Og om Ismael har jeg hørt dig; se, jeg har velsignet ham og vil gøre ham frugtbar og gøre ham saare meget mangfoldig, han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

In kar se tiče Izmaela, sem te uslišal: ›Glej, blagoslovil sem ga in naredil ga bom rodovitnega in ga silno pomnožil. Dvanajst princev bo zaplodil in naredil ga bom [za] velik narod.‹

21 Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa den bestemte Tid i det næste Aar.

Toda svojo zavezo bom vzpostavil z Izakom, ki ti ga bo rodila Sara ob tem določenem času, v naslednjem letu.«

22 Og han lod af at tale med ham, og Gud for op fra Abraham.

In prenehal je govoriti z njim in Bog se je dvignil od Abrahama.

23 Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle, som vare fødte i hans Hus, og alle, som vare købte for hans Penge, alt Mandkøn af Folkene, som vare i Abrahams Hus, og han omskar deres Forhuds Kød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.

Abraham je vzel svojega sina Izmaela in vse, ki so bili rojeni v njegovi hiši in vse, kar je kupil s svojim denarjem, vsakega moškega izmed ljudi Abrahamove hiše in obrezal meso njihove prednje kožice na prav isti dan, kakor mu je rekel Bog.

24 Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.

Abraham je bil star devetindevetdeset let, ko je bil obrezan v mesu svoje prednje kožice.

25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.

In njegov sin Izmael je bil star trinajst let, ko je bil obrezan v mesu svoje prednje kožice.

26 Paa den selvsamme Dag bleve Abraham og Ismael, hans Søn, omskaarne.

Na prav isti dan sta bila obrezana Abraham in njegov sin Izmael.

27 Og alle Mænd i hans Hus, den hjemfødte og den, som var købt for Penge af den fremmede, de bleve omskaarne med ham.

Vsi ljudje njegove hiše, rojeni v hiši in kupljeni z denarjem od tujca, so bili obrezani z njim.