1 Mosebog 17
1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen!
I KE kanaiwakumamaiwa o na makahiki o Aberama, ikea mai la o Iehova e Aberama, i mai la ia ia, Owau no ke Akua mana; e hele oe imua o ko'u alo, a e hemolele oe.
2 Og jeg vil gøre min Pagt imellem mig og imellem dig og formere dig saare meget.
A e hoopaa auanei au i kau berita mawaena o'u a ou; a e hoomahuahua aku au ia oe a nui loa.
3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud talede med ham og sagde:
Moe iho la o Aberama ilalo kona alo: a kamailio mai la ke Akua me ia, i mai la,
4 Hvad mig angaar, se, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Folks Fader.
Owau no, ea, aia hoi me oe ka'u berita, a e lilo auanei oe i kupuna no na lahuikanaka he nui loa.
5 Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg har gjort dig til mange Folks Fader.
Aole oe e hea hou ia, o Aberama, aka, o Aberahama kou inoa: no ka mea, ua hoolilo aku no au ia oe i kupuna no na lahuikanaka he nui loa.
6 Og jeg vil gøre dig saare meget frugtbar og gøre dig til Folk, og Konger skulle udgaa af dig.
A e hoolilo no wau ia oe i mea hoohua nui loa, e hoopuka auanei au i na lahuikanaka mailoko aku ou, a e puka mai no hoi na alii nui mailoko aku ou.
7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig.
A e hoopaa no hoi au i ka'u berita mawaena o'u a ou, a me kau poe mamo mahope ou ma na hanauna o lakou, i berita mau loa, i Akua no au nou, a no kau poe mamo mahope ou.
8 Og jeg vil give dig og dit Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det hele Kanaans Land, til en evig Ejendom, og jeg vil være dem en Gud.
A e haawi aku no au i ka aina au e noho malihini nei, i ka aina a pau o Kanaana, nou, a no kau poe mamo mahope ou, i wahi e noho mau ai: a owau hoi ko lakou Akua.
9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig, i deres Slægter.
Olelo mai la ke Akua ia Aberahama, Nolaila, e malama oe i ka'u berita, o oe a me kau poe mamo mahope ou, ma na hanauna o lakou.
10 Denne er min Pagt, som I skulle holde, imellem mig og imellem eder og imellem dit Afkom efter dig: alt Mandkøn skal omskæres hos eder.
Eia ka'u berita e malama ai oukou mawaena o'u a o oukou, a me kau poe mamo mahope ou; E okipoepoeia na keikikane a pau o oukou.
11 Og I skulle omskære eders Forhuds Kød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.
E okipoepoe oukou i ka io o ko oukou omaka; o ka hoailona ia o ka berita mawaena o'u a o oukou.
12 Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskæres af eder hos eders Efterkommere, et hjemfødt Barn og den, som er købt for Penge af hver fremmed, som ikke selv er af dit Afkom.
I ka poawalu o kona ola ana, e okipoepoeia na keikikane a pau o na hanauna o oukou; o ka mea i hanau ma kou wahi, a me ka mea i kuaiia i ke kala na ke kanaka e mai, ka mea aole nau i hua mai.
13 Din hjemfødte og den, som er købt for dine Penge, skal omskæres, og min Pagt i eders Kød skal være til en evig Pagt.
O ka mea i hanau ma kou wahi, a me ka mea i kuaiia i kou kala, he pono no e okipoepoeia oia: a e pili auanei ka'u berita ma ko oukou io i berita mau loa.
14 Og er der et Drengebarn, som har Forhud, og hans Forhuds Kød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Sjæl udslettes af sit Folk; han har brudt min Pagt.
A o ke keikikane okipoepoe ole ia, ke okipoepoe ole ia ka io o kona omaka, e hookiia'ku ia kanaka mai kona hanauna aku; ua haihai oia i ka'u berita.
15 Og Gud sagde til Abraham: Hvad angaar Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
Olelo mai la ke Akua ia Aberahama, A o Sarai o kau wahine, aole oe e kahea hou aku i kona inoa, o Sarai, e kapaia oia, o Sara.
16 Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til Folkefærd, Folks Konger skulle vorde af hende.
E hoopomaikai aku hoi au ia ia, a e haawi aku hoi au ia oe, i keikikane nana mai: oia, e hoopomaikai no au la ia, nana mai na lahuikanaka; a nana mai no hoi na alii o kanaka.
17 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og lo, og han sagde i sit Hjerte: Skulde nogen fødes for mig, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?
Alaila, moe iho la o Aberahama ilalo kona maka, akaaka iho la, a i iho la iloko o kona naau, E hanauia anei ke keiki na ka mea nona na makahiki he haneri? E hanau mai no anei o Sara, nona na makahiki he kanaiwa?
18 Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!
I aku la o Aberahama i ke Akua, Ina no o Isemaela e ola imua ou!
19 Og Gud sagde: Sandelig, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak, og jeg vil oprette min Pagt med ham til en evig Pagt for hans Afkom efter ham.
I mai la ke Akua, He oiaio, na Sara e hanau ke keikikane nau, a e kapa aku oe i kona inoa o Isaaka: a e hoopaa auanei au i ka'u berita me ia, a me kana poe mamo mahope ona, i berita mau loa.
20 Og om Ismael har jeg hørt dig; se, jeg har velsignet ham og vil gøre ham frugtbar og gøre ham saare meget mangfoldig, han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.
A o Isemaela, ua hoolohe hoi au ia oe nona: Aia hoi, na hoopomaikai no au ia ia, a e hoohua auanei au i na keiki nana, a e hoomahuahua no hoi au ia ia; e hanau nana na alii he umikumamalua, a e hoolilo hoi au ia ia i Iahuikanaka nui.
21 Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa den bestemte Tid i det næste Aar.
Aka, e hoopaa auanei au i kuu berita ia Isaaka, i ka mea a Sara e hanau mai ai nau, i keia manawa o kela makahiki aku.
22 Og han lod af at tale med ham, og Gud for op fra Abraham.
A oki iho la kana kamailio ana me ia, hoi aku la ke Akua iluna mai o Aberahama aku.
23 Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle, som vare fødte i hans Hus, og alle, som vare købte for hans Penge, alt Mandkøn af Folkene, som vare i Abrahams Hus, og han omskar deres Forhuds Kød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.
Lalau aku la o Aberahama i kana keiki ia Isemaela, a me na mea a pau i hanau ma kona hale, a me na mea a pau i kuaiia i kana kala, i na kane a pau o ko Aberahama mau ohua; a okipoepoe iho la i ka io o ko lakou omaka ia la hookahi no, e like me, ka ke Akua i olelo mai ai ia ia.
24 Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.
He kanaiwa na makahiki a me kumamaiwa o ko Aberahama ola ana, ia ia i okipoepoeia'i ma ka io o kona omaka.
25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.
He umikumamakolu na makahiki o Isemaela, ia ia i okipoepoeia'i ma ka io o kona omaka.
26 Paa den selvsamme Dag bleve Abraham og Ismael, hans Søn, omskaarne.
Ia la hookahi no, i okipoepoeia'i o Aberahama, a me kana keiki o Isemaela.
27 Og alle Mænd i hans Hus, den hjemfødte og den, som var købt for Penge af den fremmede, de bleve omskaarne med ham.
Ua okipoepoe pu ia me ia na kanaka a pau o kona mau ohua, i hanau ma kona hale, a i kuaiia i kona kala na ke kanaka e mai.
