< 1 Mosebog 15 >

1 Efter at dette var sket, kom Herrens Ord til Abram i et Syn, og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
Après ces événements, la parole de Yahweh fut adressée à Abram en vision: « Ne crains point, Abram; je suis ton bouclier; ta récompense sera très grande. »
2 Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig? og jeg gaar hen uden Børn, og den, der forestaar mit Hus, er Elieser af Damaskus.
Abram répondit: « Seigneur Yahweh, que me donnerez-vous? Je m’en vais sans enfants, et l’héritier de ma maison, c’est Eliézer de Damas. »
3 Og Abram sagde: Se, mig har du intet Afkom givet, og se, min vornede arver mig.
Et Abram dit: « Voici, vous ne m’avez pas donné de postérité, et un homme attaché à ma maison sera mon héritier. »
4 Og se, Herrens Ord skete til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig; men den, som skal udkomme af dit Liv, han skal arve dig.
Alors la parole de Yahweh lui fut adressée en ces termes: « Ce n’est pas lui qui sera ton héritier, mais celui qui sortira de tes entrailles sera ton héritier. »
5 Og han førte ham udenfor og sagde: Kære, se til Himmelen, og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal dit Afkom vorde.
Et, l’ayant conduit dehors, il dit: « Lève ton regard vers le ciel et compte les étoiles, si tu peux les compter. » Et il lui dit: « Telle sera ta postérité. »
6 Og han troede paa Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.
Abram eut foi à Yahweh, et Yahweh le lui imputa à justice.
7 Og han sagde til ham: jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Kaldæa for at give dig dette Land til at eje det.
Et il lui dit: « Je suis Yahweh, qui t’ai fait sortir d’Ur des Chaldéens, afin de te donner ce pays pour le posséder. »
8 Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kende, at jeg skal eje det?
Abram répondit: « Seigneur Yahweh, à quoi connaîtrai-je que je le posséderai? »
9 Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Kvie og en tre Aar gammel Ged og en tre Aar gammel Vædder og en Turteldue og en Dueunge.
Et Yahweh lui dit: « Prends une génisse de trois ans, une chèvre de trois ans, un bélier de trois ans, une tourterelle et un jeune pigeon. »
10 Og han tog ham alt dette og delte det midt over og lagde den ene Del deraf tvært overfor den anden; men Fuglene delte han ikke.
Abram lui amena tous ces animaux et, les ayant partagés par le milieu, il mit chaque moitié vis-à-vis de l’autre; mais il ne partagea pas les oiseaux.
11 Og Rovfugle sloge ned paa de døde Kroppe; men Abram jog dem derfra.
Les oiseaux de proie s’abattirent sur les cadavres, et Abram les chassa.
12 Og det skete, der Solen vilde gaa ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og se, der faldt Forfærdelse og stort Mørke over ham.
Comme le soleil se couchait, un profond sommeil tomba sur Abram; une terreur, une obscurité profonde tombèrent sur lui.
13 Da sagde han til Abram: du skal visseligen vide, at dit Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle trælle for dem, der skulle plage dem, fire Hundrede Aar.
Yahweh dit à Abram: « Sache bien que tes descendants seront étrangers dans un pays qui ne sera pas à eux; ils y seront en servitude et on les opprimera pendant quatre cents ans.
14 Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaa med meget Gods.
Mais je jugerai la nation à laquelle ils auront été asservis, et ensuite ils sortiront avec de grands biens.
15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, og du skal blive begravet i en god Alderdom.
Toi, tu t’en iras en paix vers tes pères; tu seras mis en terre dans une heureuse vieillesse.
16 Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igen; thi Amoritens Ondskab er endnu ikke fuld.
A la quatrième génération ils reviendront ici; car jusqu’à présent l’iniquité de l’Amorrhéen n’est pas à son comble. »
17 Og det skete, der Solen var nedgangen, og der var stort Mørke, se, da var der en rygende Ovn og Ilds Blus, som for hen imellem disse Stykker.
Lorsque le soleil fut couché et qu’une profonde obscurité fut venue, voici qu’un four fumant et un brandon de feu passaient entre les animaux partagés.
18 Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram og sagde: Dit Afkom har jeg givet dette Land, fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Frat,
En ce jour-là, Yahweh fit alliance avec Abram, en disant: « Je donne à ta postérité ce pays, depuis le fleuve d’Égypte jusqu’au grand fleuve, au fleuve de l’Euphrate:
19 Keniter og Kenisiter og Kadmoniter
le pays des Cinéens, des Cénézéens, des Cadmonéens,
20 og Hethiter og Feresiter og Refaiter
des Hittites, des Phéréséens, des Rephaïm,
21 og Amoriter og Kananiter og Girgasiter og Jebusiter.
des Amorrhéens, des Chananéens, des Gergéséens et des Jébuséens.

< 1 Mosebog 15 >