1 Mosebog 15
1 Efter at dette var sket, kom Herrens Ord til Abram i et Syn, og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
Hekah olka phoeiah tah BOEIPA kah olka te mikhlam ah Abram taengla thoeng tih, “Abram rhih boeh. Kai he nang kah photling la ka om, na thapang bahoeng yet ni,” a ti nah.
2 Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig? og jeg gaar hen uden Børn, og den, der forestaar mit Hus, er Elieser af Damaskus.
Tedae Abram loh, “Ka Boeipa Yahovah aw, kai ham balae na khueh? Kai loh cakol la ka van tih kamah im kah Damasaku hoel Eliezer ni ca la ka pang “a ti nah.
3 Og Abram sagde: Se, mig har du intet Afkom givet, og se, min vornede arver mig.
Te phoeiah Abram loh, “Kai taengah tiingan nan paek moenih he. Te dongah ka im kah camoe ni ka pang coeng he,” a ti nah.
4 Og se, Herrens Ord skete til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig; men den, som skal udkomme af dit Liv, han skal arve dig.
Te vaengah BOEIPA kah olka loh Abram la, “Anih na pang pawt vetih namah ko khui lamkah aka thoeng te tloep na pang eh ne,” a ti nah.
5 Og han førte ham udenfor og sagde: Kære, se til Himmelen, og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal dit Afkom vorde.
Te phoeiah Abram te poeng la a khuen tih, “Vaan ke paelki lamtah aisi ke tae mai lah. Amih te na tae thai atah a thui vanbangla nang kah tiingan la om van ni,” a ti nah.
6 Og han troede paa Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.
Te daengah BOEIPA te a tangnah tih anih kah tangnah te duengnah la a nawt pah.
7 Og han sagde til ham: jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Kaldæa for at give dig dette Land til at eje det.
Te dongah ni anih taengah, “Hekah khohmuen he nang taengah paek ham neh pang sak ham Khalden Ur lamkah nang aka khuen te BOEIPA kamah ni,” a ti nah.
8 Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kende, at jeg skal eje det?
Tedae anih loh, “Ka Boeipa Yahovah aw, anih ka pang ni tila metlamlae ka ming eh?” a ti nah.
9 Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Kvie og en tre Aar gammel Ged og en tre Aar gammel Vædder og en Turteldue og en Dueunge.
Te dongah Abram la, “Kai taengah vaitola kum thum neh maae a la kum thum, tutal kum thum, vahu, vahuica hang khuen,” a ti nah.
10 Og han tog ham alt dette og delte det midt over og lagde den ene Del deraf tvært overfor den anden; men Fuglene delte han ikke.
Te rhoek boeih te a taengla a khuen pah phoeiah a laklung ah a saek. Te phoeiah a kaekvang te a hui taengah a hmaitoh sak tih a tloeng pah. Tedae vathawt te tah saek pawh.
11 Og Rovfugle sloge ned paa de døde Kroppe; men Abram jog dem derfra.
Te vaengah vatlung loh maehrhok te a cuk thil tih Abram loh a hawt.
12 Og det skete, der Solen vilde gaa ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og se, der faldt Forfærdelse og stort Mørke over ham.
Tedae khomik tla tih Abram khaw ih ham a yalh thuk vaengah a soah mueirhih tamyin loh khuk a tlak thil tarha.
13 Da sagde han til Abram: du skal visseligen vide, at dit Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle trælle for dem, der skulle plage dem, fire Hundrede Aar.
Te phoeiah Abram te, “Na tiingan loh amah khohmuen mueh ah yinlai la om ni. Te vaengah amih te thotat uh vetih kum ya li a phaep uh ni tila ming rhoe ming laeh,” a ti nah.
14 Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaa med meget Gods.
Tedae a thotat pah namtom te khaw kai loh lai ka tloek vetih a hnukah nang kah tiingan tah khuehtawn a yet neh ha pawk uh ni.
15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, og du skal blive begravet i en god Alderdom.
Te vaengah nang tah a then la na sampok neh na pa rhoek taengah na cet vetih sading la n'up uh ni.
16 Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igen; thi Amoritens Ondskab er endnu ikke fuld.
Tedae tahae due Amori kathaesainah a rhoeh pawt dongah tahae lamkah a khong li vaengah ha bal uh ni.
17 Og det skete, der Solen var nedgangen, og der var stort Mørke, se, da var der en rygende Ovn og Ilds Blus, som for hen imellem disse Stykker.
Khomik tla tih a hmuep a pha vaengah hmaipom hmaikhu neh hmaithoi hmai te maehpoel laklo ah a pak.
18 Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram og sagde: Dit Afkom har jeg givet dette Land, fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Frat,
Tekah khohnin ah BOEIPA loh Abram taengah moi a boh tih, “Tahae kah khohmuen he Egypt tuiva lamkah tuiva puei Perath tuiva duela,
19 Keniter og Kenisiter og Kadmoniter
Keni te khaw, Kenizzi te khaw, Kadmoni khaw,
20 og Hethiter og Feresiter og Refaiter
Khitti khaw, Perizzi khaw, Rapha khaw,
21 og Amoriter og Kananiter og Girgasiter og Jebusiter.
Amori khaw, Kanaani khaw, Girgashi khaw, Jebusi khaw, nang kah tiingan taengah ka paek coeng,” a ti nah.
