1 Mosebog 12
1 Og Herren sagde til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Hus til det Land, som jeg vil vise dig.
Ra Anumzamo'a amanage huno Abramuna asami'ne, Mopakane, vaheka'ane negafa vahe'enena zamatrenka Nagrama kaveri hanua mopare vuo.
2 Og jeg vil gøre dig til et stort Folk og velsigne dig og gøre dit Navn stort, og vær en Velsignelse.
Nagra kagripinti vahera zamazeri ra hanuge'za, rama'a vahe fore hu'za manigahaze. Nagra asomu hunegante'na, kagi'a eri ra neha'nena, kagripinti maka ama mopafi vahe'mo'za asomura erigahaze.
3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og den, som forbander dig, vil jeg forbande; og i dig skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
Kagri'ma asomu hugantesimofona Nagra asomu huntegahue. Hianagi aza'o kagri'ma kazeri haviza hanimofona, Nagra azeri haviza hugahue. Maka mopafi naga'mo'za kagripinti asomura erigahaze.
4 Og Abram gik, ligesom Herren havde sagt til ham, og Lot gik med ham; og Abram var halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar gammel, der han uddrog af Haran.
Anumzamo'ma kema asmiaza huno Abramu'a Harani kumara atreno nevigeno, Loti'a agrane vu'ne. Abramu'a 75'a zagegafu nehuno Haranitira otino vu'ne.
5 Saa tog Abram Sarai sin Hustru og Lot sin Broders Søn og al deres Ejendom, som de ejede, og de Folk, som de havde forskaffet sig i Haran, og de droge ud for at rejse til Kanaans Land, og de kom til Kanaans Land.
Abramu'a nenaro Saraima, nagana'amofo mofavre Loti'ma, eri'za vahe'ane, nezmavreno maka afufenoma'ane e'nerino Harani kumara atre'za Kenani mopare vu'za, Kenani uhanati'naze.
6 Og Abram drog igennem Landet til det Sted Sikem indtil More Lund; og Kananiten var da i Landet.
Hanki Abramu'a Kenani mopa amu'nompi rugitagino eva eva huno Sekemu ra oki zafa me'nere More kumate ehanati'ne. Hanki ana knafina Kenani vahe'mo'za ana mopafina mani'nageno ehanati'ne.
7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Dit Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
Ra Anumzamo'a Abramunte eno amanage huno eme asmi'ne, Maka ama mopa nagaka'a zamigahue, higeno Abramu'a Ra Anumzante Kresramana vunaku ita trohu'ne.
8 Og han brød op derfra til Bjerget Østen for Bethel og udslog sit Telt, saa Bethel var mod Vesten og Ai mod Østen; og han byggede der et Alter for Herren og paakaldte Herrens Navn.
Ananteti atreno agonarega vuno Betel kumara agatereno, Ai zage hanati kaziga megeno, Betel kuma zage fre kaziga me'negeno amu'nompi seli nona ome ki'ne. Ana huteno Ra Anumzanku nentahino, have ita tro huno Ra Anumzamofo agihanta vazino monora hunte'ne.
9 Og Abram rejste videre og vandrede mod Sønden.
Hagi Abramu'a mago'ene manitere hume vuno Negevi uhanati'ne.
10 Og der var Hunger i Landet, og Abram drog ned til Ægypten at leve som fremmed der; thi Hungeren var svar i Landet.
Ana knafina tusi'a agatonto kna fore higeno Abramu'a Isipi moparega vu'ne, na'ankure tusi'a agate kna fore higeno'e.
11 Og det skete, der han nærmede sig at komme til Ægypten, sagde han til Sarai sin Hustru: Se nu, jeg ved, at du er en dejlig Kvinde at se til.
Hagi Isipima vu kofta nehuno nenaro Sarainkura amanage huno asami'ne. Kagri'ma kagoana kagra knare hunka soe a' mani'nananki'za,
12 Og det vil ske, naar Ægypterne se dig og sige: denne er hans Hustru, at de slaa mig ihjel og lade dig leve.
Isipi vahe'mo'za kagesu'za Agri nenaro'e hu'za nahe fri'za kagrira a' kavre antegahaze.
13 Kære, sig, at du er min Søster, at det kan gaa mig vel for din Skyld, og min Sjæl maa leve formedelst dig.
E'ina hu'negu, nensaro mani'ne hunka huge'za onahe'za natre'sage'na mani'neno.
14 Og det skete, der Abram kom til Ægypten, da saa Ægypterne Kvinden, at hun var meget dejlig.
Abramu'a anage huno nehuno Isipi uhanatige'za, Isipi vahe'mo'za Saraima kazana knare a' mani'nege'za ke'naze.
15 Og Faraos Fyrster saa hende og roste hende for Farao, og Kvinden blev ført til Faraos Hus.
Fero eri'za vahe'mo'za Saraina kete'za Ferona ome asami'za, knare a' mani'ne hu'za nehu'za, Saraina avre'za Fero nompi ome ante'naze.
16 Og han gjorde Abram godt for hendes Skyld; og han fik Faar og Kvæg og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler.
Fero'a Saraima muse huntea kazigati, knare huno Abramuna kegava hunenteno, sipisipima, bulimakaoma, donkima, eri'za vahera vene a'ene nemino, a' donkine kemorine huno Abramuna ami'ne.
17 Og Herren slog Farao og hans Hus med store Plager for Sarai, Abrams Hustrus, Skyld.
Hianagi Ra Anumzamo'a tusi'a krirami atregeno Feronte ene, noma'afima nemaniza vahete'ene e'ne. Na'ankure Abramu nenaro Sarainteku e'inahura huzmante'ne.
18 Da kaldte Farao ad Abram og sagde: Hvi har du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke til Kende, at hun er din Hustru?
Fero'a ke higeno Abramu'a egeno anage huno asami'ne, Na'a ama zana hunante'nane? Nahigenka Sarai'a a'ni'a mani'ne hunka onasmi'nane?
19 Hvorfor sagde du: hun er min Søster? og jeg tog hende mig til Hustru; og nu, se, der er din Hustru, tag hende og gak!
Nahigenka nensaro'e hankena ara avre'noe? Ama'ne negnaro'a! Ko avrenka vuo.
20 Og Farao gav sine Mænd Befaling om ham, og de udførte ham og hans Hustru og alt det, han havde.
Fero'a hankave'ane ke vahe'a huzmanteno, Abramuna kegava hu'nenkeno nenaro'ene mika afu fenoznia enerine, ama mopa atrene vi'o huno huzmante'ne.
