< 1 Mosebog 11 >

1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Entonces toda la tierra tenía una sola lengua y las mismas palabras.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Aconteció que al salir hacia el oriente, encontraron una llanura en la tierra de Sinar y se establecieron allí.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Entonces se dijeron unos a otros: Vengan, fabriquemos adobes y quemémoslos con fuego. El ladrillo les sirvió en lugar de piedra, y el asfalto en lugar de argamasa.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Y dijeron: Vengan, construyámonos una ciudad y una torre cuya cúspide llegue al cielo. Hagámonos un nombre, en caso de que seamos esparcidos por la superficie de toda la tierra.
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Pero Yavé descendió para ver la ciudad y la torre que edificaban los hijos de los hombres.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
Y Yavé dijo: Ciertamente son un pueblo y todos ellos tienen la misma lengua. Éste es solo el principio de su obra y nada les hará desistir de lo que planean hacer.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Vamos, descendamos ya y confundamos allí su lengua para que nadie entienda el lenguaje del otro.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Yavé los dispersó de allí por toda la superficie de la tierra, y desistieron de construir la ciudad.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Por eso lo llamó Babel, porque allí Yavé confundió la lengua de toda la tierra. Desde allí Yavé los esparció por la superficie de toda la tierra.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Estos son los descendientes de Sem: Cuando Sem tenía 100 años engendró a Arfaxad, dos años después del diluvio.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Sem vivió después de engendrar a Arfaxad 500 años, y engendró hijos e hijas.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Arfaxad vivió 35 años y engendró a Sala.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Arfaxad vivió 403 años después que engendró a Sala, y engendró hijos e hijas.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Sala vivió 30 años y engendró a Heber.
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Sala vivió después de engendrar a Heber 403 años, y engendró hijos e hijas.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Heber vivió 34 años y engendró a Peleg.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
Heber vivió después de engendrar a Peleg 430 años, y engendró hijos e hijas.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Peleg vivió 30 años y engendró a Reú.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
Peleg vivió 209 años después de engendrar a Reú, y engendró hijos e hijas.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Reú vivió 32 años y engendró a Serug.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
Reú vivió después de engendrar a Serug 207 años, y engendró hijos e hijas.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Serug vivió 30 años y engendró a Nacor.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Después de engendrar a Nacor, Serug vivió 200 años, y engendró hijos e hijas.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Nacor vivió 29 años y engendró a Taré.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
Nacor vivió después de engendrar a Taré 119 años, y engendró hijos e hijas.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Y Taré vivió 70 años y engendró a Abram, a Nacor y a Harán.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Estos son los descendientes de Taré: Taré engendró a Abram, a Nacor y a Harán. Harán engendró a Lot.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Pero Harán murió antes que su padre Taré en la tierra de su nacimiento, Ur de los caldeos.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Abram y Nacor tomaron para ellos esposas. El nombre de la esposa de Abram era Saray y el de la esposa de Nacor era Milca, hija de Harán, padre de Milca y de Isca.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Saray era estéril. No tenía hijos.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Taré tomó a Abram, su hijo, a Lot, su nieto, hijo de Harán, y a Saray, su nuera, esposa de su hijo Abram, y salieron de Ur de los caldeos para ir a la tierra de Canaán. Pero llegaron hasta Harán y se establecieron allí.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Los días de Taré fueron 205 años, y murió en Harán.

< 1 Mosebog 11 >