< 1 Mosebog 11 >

1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Maꞌahulu na, basa atahori sia raefafoꞌ ia olaꞌ rendiꞌ a dedꞌeat esaꞌ a.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Ruma sangga lali risiꞌ seriꞌ rulu, losa rae tetuꞌ esa sia Sinear, de ara leo sia naa.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Basa se rala hara esa rae, “We! Toronooꞌ re! Ima fo tafefela nusa monaeꞌ esa. Ata musi tao fatu mbilas, fo lalangge losa manggatee. Basa fo ata lutu fatu mbilas naa ra no ter, fo tariri ume naruꞌ esa, tonggo na losa lalai. Naa fo, ata hambu naraꞌ ma dadꞌi leo monaeꞌ sa nda banggi-bꞌanggiꞌ sa.”
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Boe ma LAMATUALAIN nema mete sobꞌa nusaꞌ naa, no ume naruꞌ fo rafefelaꞌ a.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
Ana olaꞌ nae, “Basa atahori ia ra, leo esa, ma dedꞌeat esa. Saa fo ara taoꞌ a ia, feꞌe fefeuꞌ. Mbila-fini esaꞌ, mete ma basa se raꞌabꞌue reu esa onaꞌ ia, naa, ara bisa tao sudꞌi a saa.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Malole lenaꞌ Hita onda fo tao se esa-esaꞌ no dedꞌea na, fo esa nda nahine esa dedꞌea na saꞌ boe.”
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Boe ma Lamatualain onda tao tasibu dedꞌea nara. No taꞌo naa, Ana tao atahori ra sea-saranggaa risiꞌ basa mamanaꞌ sia raefafoꞌ a. Ara o nda rafefela rakandoo nusaꞌ naa saꞌ ena.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Naa de, ara babꞌae nusaꞌ naa, Babel, (lii na naeꞌ a onaꞌ dedꞌeat esa, fo sosoa na ‘tabꞌanganga’), huu LAMATUALAIN tao tasibꞌu dedꞌea nara, ma fee se sea-saranggaa sudꞌiꞌ a bee reu sia raefafoꞌ a.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Ia, Sem tititi-nonosi nara. Leleꞌ oe mandali monaeꞌ a naloeꞌ too rua ena, nandaa no Sem too natun esa ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Arpaksad.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Sem feꞌe nasodꞌa too natun lima, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Arpaksad too telu nulu lima ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Sela.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Arpaksad feꞌe nasodꞌa too natun haa telu, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Sela too telu nulu ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Eber.
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Sela feꞌe nasodꞌa too natun haa telu, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Eber too telu nulu haa ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Pelek.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Eber feꞌe nasodꞌa seluꞌ too natun haa telu nulu, de ana hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Pelek too telu nulu ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Rehu.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Pelek nasodꞌa seluꞌ too natun rua sio, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Rehu too telu nulu rua ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Seruk.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Rehu feꞌe nasodꞌa too natun rua hitu, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Seruk too telu nulu ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Nahor.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Seruk feꞌe nasodꞌa seluꞌ too natun rua, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Nahor too rua nulu sio ma, ana hambu ana touꞌ esa, naran Tera.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
Basa ma, Nahor feꞌe nasodꞌa seluꞌ too natun esa sana hulu sio, de hambu seluꞌ ana touꞌ ma inaꞌ fai.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Tera too hitu nulu lena ma, ana hambu ana touꞌ telu ena, nara nara Abram, Nahor, ma Haran.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Ia, Tera tititi-nonosi nara. Tera ana nara, Abram, Nahor, ma Haran. Haran hambu ana touꞌ esa, naran Lot.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Haran mate mia kambo na, naran Ur, sia atahori Kasdim ra rae na. Ana mate te, ama na Tera feꞌe masodꞌaꞌ.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Abram sao na Sarai. Nahor sao nala Haran ana feto na, Milka. Haran o ma ana touꞌ esa, naran Yiska.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Te Sarai nda mana bꞌonggiꞌ sa.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Lao esa, Tera nendi ana na Abram, ana feto feu na Sarai, ma umbu na Lot, de ara lao hela kambo Ur. Ara rae reu sia rae Kanaꞌan, te losa kambo Haran ma, ara leo reuꞌ a naa.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Tera too natun rua lima ma, ana mate sia naa.

< 1 Mosebog 11 >