1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Ke mutawauk ah, kain kas sefanna lun mwet faclu nufon, ac mwet uh orekmakin pusra sefanna.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Ke elos forfor layen kutulap, elos sun sie acn tupasrpasr in acn Babylonia ac oakwuki we.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Elos fahk nu sin sie sin sie, “Fahsru, kut in orek brick ac omunla in ku.” Ouinge elos orek brick mwe musa, ac sang tar folsani nu sie.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Na elos fahk, “Inge kut ac musaela sie siti ac sie tower ma ac sun acn inkusrao, inesr in mau ku in pwengpeng, ac kut in tia musalelik nu fin faclu nufon.”
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Na LEUM GOD El oatula ac liye siti sac ac tower se ma mwet uh musai,
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
ac El fahk, “Ingena, mwet inge ma sefanna ac elos sramsram ke kas sefanna. Tufahna pa inge mutaweyen ma elos ac mau oru uh. Ac tia paht na elos ac ku in oru kutena ma su elos ac lungse oru!
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Fahsru, kut oatula ac akfohsyauk kas lalos, elos in tia kalem ke kas lun sie sin sie.”
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Ouinge LEUM GOD El akfahsryeloselik nu fin faclu nufon, ac elos tila musai siti sac.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Siti sac pangpang Babylon, mweyen LEUM GOD El akfohsyauk kas lun mwet nukewa we, ac akfahsryeloselik nukewa liki acn we nu fin faclu nufon.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Pa inge fwilin tulik natul Shem. Yac luo tukun sronot ah, ke Shem el yac siofok matwal, oasr wen se natul, pangpang Arpachshad.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el sifilpa moul ke yac lumfoko, ac oasr pac tulik saya natul.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Ke Arpachshad el yac tolngoul limekosr, oasr wen se natul pangpang Shelah.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul ke yac angfoko tolu, ac oasr pac tulik saya natul.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Ke Shelah el yac tolngoul, oasr wen se natul pangpang Eber.
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac angfoko tolu, ac oasr pac tulik saya natul.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Ke Eber el yac tolngoul akosr, oasr wen se natul pangpang Peleg.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac angfoko tolngoul, ac oasr pac tulik saya natul.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Ke Peleg el yac tolngoul, oasr wen se natul pangpang Reu.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac luofoko eu, ac oasr pac tulik saya natul.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Ke Reu el yac tolngoul luo, oasr wen se natul pangpang Serug.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac luofoko itkosr, ac oasr pac tulik saya natul.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Ke Serug el yac tolngoul, oasr wen se natul pangpang Nahor.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac luofoko, ac oasr pac tulik saya natul.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Ke Nahor el yac longoul eu, oasr wen se natul pangpang Terah.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
Tukun pacl sac el moul yac siofok singoul eu, ac oasr pac tulik saya natul.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Tukun Terah el yac itngoul, el oswella Abram, Nahor ac Haran.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Pa inge fwilin tulik natul Terah, su papa tumal Abram, Nahor, ac Haran. Haran pa papa tumal Lot,
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
ac Haran el misa yen sel in acn Ur in Babylonia, ke papa tumal ah srakna moul.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Abram el payukyak sel Sarai, ac Nahor el payukyak sel Milcah, acn natul Haran, su oayapa papa tumal Iscah.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Sarai el tia ku in orek tulik.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Terah el eisal Abram wen natul, ac Lot, wen natul Haran ma lel Abram, ac Sarai acn talupal, su mutan kial Abram, ac elos welul som liki siti Ur in Babylonia nu in facl Canaan. Elos som nwe sun acn Haran ac oakwuki we.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Terah el misa we ke el yac luofoko limekosr matwal.
