1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Toute la terre avait alors une même parole; il y avait une seule langue pour tous.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Et il arriva qu'en s'éloignant de l'Orient, ils trouvèrent en la terre de Sennaar une plaine où ils s'établirent.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Et chacun dit à son voisin: Allons, façonnons des briques et faisons-les cuire au feu. La brique leur servit donc de pierre, et le bitume de ciment.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Puis ils dirent: Allons, bâtissons-nous une ville et une tour dont la tête ira jusqu'au ciel, et faisons-nous un nom, avant de nous disséminer sur toute la face de la terre.
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Le Seigneur descendit voir la ville et la tour que bâtissaient les fils des hommes.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
Et il dit: Les voilà une seule famille, avec une seule et même langue, et s'ils ont commencé par de tels travaux, rien désormais ne pourra échouer de tout ce qu'ils entreprendront.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Allons, et étant descendus, confondons ici leur langage de telle sorte que nul n'entende plus la parole de son voisin.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Et de ce lieu, Dieu les dispersa sur la face de toute la terre, et ils cessèrent de bâtir la ville et la tour.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
À cause de cela, ce lieu fut appelé Babel (confusion), parce que là le Seigneur confondit les langues de toute la terre, et dispersa les hommes sur la face de toute la terre.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Or, voici les générations de Sem: le fils Sem avait cent ans lorsqu il engendra Arphaxad, deux ans après le déluge.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Sem vécut, après avoir engendré Arphaxad, cinq cents ans; il engendra des fils et des filles, et il mourut.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Arphaxad vécut cent trente-cinq ans, et il engendra Caïnan.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Arphaxad vécut, après avoir engendré Caïnan, quatre cent trente ans, et il engendra des fils et des filles, et il mourut. Caïnan vécut trente ans, et il engendra Salé. Caïnan vécut, après avoir engendré Salé, cent trente ans, et il engendra des fils et des filles, et il mourut.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Salé vécut cent trente ans, et il engendra Héber.
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Et Salé vécut, après avoir engendré Héber, trois cent trente ans; il engendra des fils et des filles, et il mourut.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Héber vécut cent trente-quatre ans, et il engendra Phaleg.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
Et Héber vécut, après avoir engendré Phaleg, deux cent soixante-dix ans; il engendra des fils et des filles, et il mourut.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Phaleg vécut cent trente ans, et il engendra Réhu.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
Et Phaleg vécut, après avoir engendré Réhu, deux cent neuf ans; il engendra des fils et des filles, et il mourut.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Réhu vécut cent trente-deux ans, et il engendra Sarug.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
Et Réhu vécut, après avoir engendré Sarug, deux cent sept ans; il engendra des fils et des filles, et il mourut.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Sarug vécut cent trente ans, et il engendra Nachor.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Et Sarug vécut, après avoir engendré Nachor, deux cents ans; il engendra des fils et des filles, et il mourut.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Nachor vécut soixante-dix-neuf ans, et il engendra Tharé.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
Et Nachor vécut, après avoir engendré Tharé, cent vingt-neuf ans; il engendra des fils et des filles, et il mourut.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Tharé vécut soixante-dix ans, et il engendra Abram, Nachor et Aram.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Or voici les générations de Tharé: Tharé engendra Abram, Nachor et Aram, lequel engendra Lot.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Et Aram mourut devant son père Tharé, en la terre où il était né, au pays des Chaldéens.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Et Abram ainsi que Nachor épousèrent des femmes. Le nom de la femme d'Abram était Sara; et le nom de la femme de Nachor, Melcha, fille d'Aran, père de Melcha et d'Iescha.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Sara était stérile, et elle n'enfanta point.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Tharé prit Abram son fils, et Lot fils d'Aran, son petit-fils, et Sara, femme d'Abram, son fils, et il les emmena du pays des Chaldéens pour être transportés en la terre de Chanaan; ils allèrent ainsi jusqu'à Haran et ils y demeurèrent.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Et tous les jours de Tharé, en la terre de Haran, formèrent deux cent cinq ans, et il mourut à Haran.
