1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Le ɣe ma ɣi me la, amegbetɔƒome blibo la doa gbe ɖeka ko.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Esi amewo de asi agbɔsɔsɔ ɖe edzi me la, woɖo ta ɣedzeƒe lɔƒo, eye woke ɖe anyigba aɖe si sɔ la ŋu le Sinar. Eteƒe medidi kura hafi amewo sɔ gbɔ ɖe afi sia o.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Wogblɔ na wo nɔewo be, “Miva, mina míame anyikpewo, míaƒo dzo wo nyuie.” Wowɔ anyikpe ŋu dɔ ɖe kpe ŋutɔ teƒe kple aŋɔ yibɔ ɖe anyi teƒe.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Woyi edzi gblɔ be, “Miva, mina míatso du na mía ɖokui, eye míawɔ gbetakpɔxɔ kɔkɔ aɖe wòayi aɖatɔ dziƒo, be míaƒe ŋkɔ nade du ne míagakaka ɖe anyigba katã dzi o.”
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Ke esi Yehowa va kpɔ dua kple mɔ si tum amegbetɔviwo nɔ la,
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
egblɔ be, “Ne woate ŋu awɔ nu siawo katã fifia, esi wònye azɔ koe wodze sii be gbe ɖeka gblɔm yewole, eye dukɔ ɖeka yewonye la, mibu nu si woava wɔ emegbe la ŋu kpɔ! Naneke meli si woado kpo wɔwɔ o.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Mina míaɖi ayi anyigba dzi, eye míatɔtɔ woƒe gbe ale be womagase wo nɔewo gɔme o!”
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Ale Yehowa ka wo katã hlẽ ɖe anyigba blibo la dzi. Ale du la tsotso nu tso.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Eya ta wona ŋkɔ du ma be Babel si gɔmee nye, “Tɔtɔ,” elabena afi ma Yehowa tɔtɔ gbe na amewo le, eye wokaka ɖe afi sia afi le anyigba blibo la dzi.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Esiae nye Sem ƒe ŋutinya. eve le tsiɖɔɖɔ megbe, esime Sem xɔ ƒe alafa ɖeka la, edzi Arfaxad.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Esi wòdzi Arfaxad megbe la, eganɔ agbe ƒe alafa atɔ̃, eye wògadzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Esi Arfaxad xɔ ƒe blaetɔ̃ vɔ atɔ̃ la, edzi Sela.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Eye esi wòdzi Sela megbe la, Arfaxad ganɔ agbe ƒe alafa ene kple etɔ̃, eye wòdzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Esi Sela xɔ ƒe blaetɔ̃ la, edzi Eber,
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
eye esi wòdzi Eber megbe la, Sela ganɔ agbe ƒe alafa ene kple etɔ̃, eye wòdzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Esi Eber xɔ ƒe blaetɔ̃-vɔ-ene la, edzi Peleg.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
Esi wòdzi Peleg la, Eber ganɔ agbe ƒe alafa ene blaetɔ̃, eye wògadzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Esi Peleg xɔ ƒe blaetɔ̃ la, edzi Reu.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
Eye esi wòdzi Reu la, Peleg ganɔ agbe ƒe alafa eve kple asiekɛ, eye wògadzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Esi Reu xɔ ƒe blaetɔ̃-vɔ-eve la, edzi Serug.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
Eye esi wòdzi Serug la, Reu ganɔ agbe ƒe alafa eve kple adre, eye wògadzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Esi Serug xɔ ƒe blaetɔ̃ la, edzi Nahor.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Eye esi wòdzi Nahor megbe la, Serug ganɔ agbe ƒe alafa eve, eye wògadzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Esi Nahor xɔ ƒe blaeve-vɔ-asiekɛ la, edzi Tera.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
Eye esi wòdzi Tera la, Nahor ganɔ agbe ƒe alafa ɖeka kple wuiasiekɛ, eye wògadzi viŋutsu kple vinyɔnu bubuwo.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Esi Tera xɔ ƒe blaadre la, edzi Abram, Nahor kple Haran.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Tera ƒe dzidzimeviwo ŋutinya enye si. Tera dzi Abram, Nahor kple Haran; eye Haran dzi Lot.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Ke Haran ku kaba le anyigba si dzi wodzii ɖo la dzi si nye Ur le Kaldea le esime fofoa Tera ganɔ agbe ko.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Abram ɖe fofoa ƒe vi Sarai le esime nɔvia Nahor ɖe Haran si ku la ƒe vi, Milka. Nɔviŋutsu si nɔ Milka sie nye Yiska.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Ke Sarai medzi vi aɖeke o.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Tera kplɔ via Abram, eƒe tɔgbuiyɔvi Lot, ame si nye Haran ƒe vi la kple via Abram srɔ̃, Sarai, eye wodzo le Ur le Kaldea be yewoayi Kanaanyigba dzi. Ke wotɔ, eye wotso kɔƒe ɖe Haran.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Tera ku le Haran esi wòxɔ ƒe alafa eve kple atɔ̃.
