1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Byla pak všecka země jazyku jednoho a řeči jedné.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
I stalo se, když se brali od východu, nalezli pole v zemi Sinear, a bydlili tam.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
A řekli jeden druhému: Nuže, nadělejme cihel, a vypalme je ohněm. I měli cihly místo kamení, a zemi lepkou místo vápna.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Nebo řekli: Nuže, vystavějme sobě město a věži, jejíž by vrch dosahal k nebi; a tak učiňme sobě jméno, abychom nebyli rozptýleni po vší zemi.
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Sstoupil pak Hospodin, aby viděl to město a věži, kterouž stavěli synové lidští.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
A řekl Hospodin: Aj, lid jeden a jazyk jeden všechněch těchto, a toť jest začátek díla jejich; nyní pak nedadí sobě v tom překaziti, což umínili dělati.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Protož sstupme a změťme tam jazyk jejich, aby jeden druhého jazyku nerozuměl.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
A tak rozptýlil je Hospodin odtud po vší zemi; i přestali stavěti města toho.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Protož nazváno jest jméno jeho Bábel; nebo tu zmátl Hospodin jazyk vší země; a odtud rozptýlil je Hospodin po vší zemi.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Titoť jsou rodové Semovi: Sem, když byl ve stu letech, zplodil Arfaxada ve dvou letech po potopě.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
A byl živ Sem po zplození Arfaxada pět set let; a plodil syny a dcery.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Arfaxad pak živ byl pět a třidceti let, a zplodil Sále.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
A po zplození Sále živ byl Arfaxad čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Sále také živ byl třidceti let, a zplodil Hebera.
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
A živ byl Sále po zplození Hebera čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Živ pak byl Heber čtyři a třidceti let, a zplodil Pelega.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
A živ byl Heber po zplození Pelega čtyři sta a třidceti let; a plodil syny a dcery.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Peleg pak živ byl třidceti let, a zplodil Réhu.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
A živ byl Peleg po zplození Réhu dvě stě a devět let; a plodil syny a dcery.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Réhu také živ byl třidceti a dvě létě, a zplodil Sáruga.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
A po zplození Sáruga živ byl Réhu dvě stě a sedm let; a plodil syny a dcery.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Živ pak byl Sárug třidceti let, a zplodil Náchora.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
A byl živ Sárug po zplození Náchora dvě stě let; a plodil syny a dcery.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Náchor pak živ byl dvadceti a devět let, a zplodil Táre.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
A živ byl Náchor po zplození Táre sto a devatenácte let; a plodil syny a dcery.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Živ pak byl Táre sedmdesáte let, a zplodil Abrama, Náchora a Hárana.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Tito jsou pak rodové Táre: Táre zplodil Abrama, Náchora a Hárana; Háran pak zplodil Lota.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Umřel pak Háran prvé než Táre otec jeho v zemi narození svého, totiž v Ur Kaldejských.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
I zpojímali sobě ženy Abram a Náchor; jméno ženy Abramovy Sarai, a jméno ženy Náchorovy Melcha, dcera Háranova, kterýž byl otec Melchy a Jeschy.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Byla pak Sarai neplodná, a neměla dětí.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
I vzal Táre Abrama syna svého, a Lota syna Háranova, vnuka svého, a Sarai nevěstu svou, ženu Abrama syna svého, a vyšli spolu z Ur Kaldejských, aby se brali do země Kananejské, a přišli až do Cháran, a bydlili tam.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
A byli dnové Táre dvě stě a pět let; i umřel Táre v Cháran.
