1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Sva je zemlja imala jedan jezik i riječi iste.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Ali kako su se ljudi selili s istoka, naiđu na jednu dolinu u zemlji Šinearu i tu se nastane.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Jedan drugome reče: “Hajdemo praviti opeke te ih peći da otvrdnu!” Opeke im bile mjesto kamena, a paklina im služila za žbuku.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Onda rekoše: “Hajde da sebi podignemo grad i toranj s vrhom do neba! Pribavimo sebi ime, da se ne raspršimo po svoj zemlji!”
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Jahve se spusti da vidi grad i toranj što su ga gradili sinovi čovječji.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
Jahve reče. “Zbilja su jedan narod, s jednim jezikom za sve! Ovo je tek početak njihovih nastojanja. Sad im ništa neće biti neostvarivo što god naume izvesti.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Hajde da siđemo i jezik im pobrkamo, da jedan drugome govora ne razumije.”
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Tako ih Jahve rasu odande po svoj zemlji te ne sazidaše grada.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Stoga mu je ime Babel, jer je ondje Jahve pobrkao govor svima u onom kraju i odande ih je Jahve raspršio po svoj zemlji.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Ovo su potomci Šemovi: Kad je Šemu bilo sto godina - dvije godine poslije Potopa - rodi mu se Arpakšad.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Arpakšadovu Šem je živio petsto godina te mu se rodilo još sinova i kćeri.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Kad je Arpakšadu bilo trideset i pet godina, rodi mu se Šelah.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Šelahovu Arpakšad je živio četiri stotine i tri godine te mu se rodilo još sinova i kćeri.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Kad je Šelahu bilo trideset godina, rodi mu se Eber.
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Eberovu Šelah je živio četiri stotine i tri godine te mu se rodilo još sinova i kćeri.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Kad su Eberu bile trideset i četiri godine, rodi mu se Peleg.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Pelegovu Eber je živio četiri stotine i trideset godina te mu se rodilo još sinova i kćeri.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Kad je Pelegu bilo trideset godina, rodi mu se Reu.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Reuovu Peleg je živio dvjesta i devet godina te mu se rodilo još sinova i kćeri.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Kad su Reuu bile trideset i dvije godine, rodi mu se Serug.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Serugovu Reu je živio dvjesta i sedam godina te mu se rodilo još sinova i kćeri.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Kad je Serugu bilo trideset godina, rodi mu se Nahor.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Nahorovu Serug je živio dvjesta godina te mu se rodilo još sinova i kćeri.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Kad je Nahoru bilo dvadeset i devet godina, rodi mu se Terah.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
Po rođenju Terahovu Nahor je živio sto i devetnaest godina te mu se rodilo još sinova i kćeri.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Kad je Terahu bilo sedamdeset godina, rode mu se: Abram, Nahor i Haran.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Ovo je povijest Terahova. Terahu se rodio Abram, Nahor i Haran; a Haranu se rodio Lot.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Haran umrije za života svoga oca Teraha, u svome rodnom kraju, u Uru Kaldejskom.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Abram se i Nahor ožene. Abramovoj ženi bijaše ime Saraja, a Nahorovoj Milka; ova je bila kći Harana, oca Milke i Jiske.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Saraja bijaše nerotkinja - nije imala poroda.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Terah povede svoga sina Abrama, svog unuka Lota, sina Haranova, svoju snahu Saraju, ženu svoga sina Abrama, pa se zaputi s njima iz Ura Kaldejskoga u zemlju kanaansku. Kad stignu do Harana, ondje se nastane.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Dob Terahova dosegnu dvjesta i pet godina; a onda Terah umrije u Haranu.
