1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Phatkhat lai tah chun vannoiya mihem jousen pao khat bou ana tho uvin, apao cheng manu jong tha khat cheh ana hi.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Hiche lai chun miho chu nisolama konin ahung kichon uvin ahile Shinar gamsunga chun phaicham mun ong lentah ahin mudoh uvin, hikoma chun acheng tauve.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Hichun ama ho khat le khat aki hou un, “Eihon cheh gadengu hitin goutah lheng'u hite,” akiti uvin; hiti chun song panna pang dingin cheh amang uvin, songlou dingin leingan amang uve.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Hichun amahon hitin aseiuve, “Hung un eihon khopi khat kisah uhitin, chule in sangtah khat a tingvum vantoh kibang khat sadoh uhitin, vannoiya imin'u ki thansah uhite, achuti loule leiset chunga iki moh thethang gam ding'u ahi,” atiuve.
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Hinlah Pakai Pathen chu mihemten khopi asah'u le insang asah doh'u veding in Pakai ahung kumlha tai.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
Hichun Pakai Pathen in aseiye, “Vetan mipiho hi aki pumkhat thei lheh jeng uvin chule pao khatseh bou atho uvin, hijeh chun phat chomkhat jou teng le amaho hin ipi hijongle abolgot ho u-chu ajo lel lou beh dingu ahi.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Hijeh chun hung un eiho ga kumsuh'u hitin apao'u ga suhkhen peh uhite, chutile khat le khat athusei kihet mon um tauvinte,” ati.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Hiti chun Pakai Pathen in leiset chung ah abon uvin, athe cheh soh hel'in hiche apat'a chu khopi insah chu hung bouiya ahiuve.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Hijeh a chu hiche kopi insang kisah chu Babel kiti ahi, ajeh chu Pathen in mipi ho lung asuhboui a paochom paochom athosah ahi tia hi Pathen in vannoiya ana thecheh'u ahi.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Hiche hi Shem insung mite thusim ahi e. Twisang let kum ni jouvin Shem chu atahsa kum jakhat alhing in achapa Arpachshad chu ahing'e;
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Arpachshad apen jou chun Shem chu kum ja nga ahingin, hichun aman cha numei le pasal tamtah ahinbei.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Hichun Arpachshad chu kum som thumle kum nga alhin in ama chu Shelah pa ahung hitan ahi.
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Shelah ahung pen jouchun Arpachshad chu kum jali le kum thum ahingin, chuin aman cha pasal le numei tamtah ahinbei.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Shelah kum som thum alhin in ama chu Eber pen na pa ahung hitai.
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
Eber pen jou chun, Shelah chu kum jali le kum thum ahinbe in chuin cha pasal le cha numei jong ahin be nalaiye.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Eber kum som thumle kum nga alhin in ama chu Peleg pa ahung hi tan ahi.
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
Peleg pen jou chun Eber chu kum jali le kum somthum ahing nalaiyin, hiche jou chun aman cha pasal le cha numei tamtah ahinbe nalaiye.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Peleg chu kum som thum alhinin, ama chu Reu pa ahung hitan ahi.
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
Reu pen jou nung in Peleg chu kum jani le kum ko ahin be nalaiyin, cha pasal le cha numei tamtah ahin be nalaiye.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Reu chu kum som thumle kum ni bou alhinin Serug pen na pa ahung hitai.
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
Serug pen jou chun, Reu chu kum jani le kum sagi ahinbe nalaiyin, hiche jouchun aman cha pasal le cha numei tamtah anei be nalaiye.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Serug kiti pachu kum som thum bou alhinin Nahor pa ahung hitai.
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
Nahor pen jou chun Serug chu kum jani ahinbe nalaiyin, hiche jou chun aman cha pasal le cha numei phachompi ahinbe nalaiye.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Nahor chu kum som ni le kum ko bou alhin in Terah apeng tai.
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
Terah pen jou chun Nahol chu kum jakhat le kum som le kum ko ahing nalaiyin, hichun aman cha pasal le cha numei simsen lou ahinbe nalaiye.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Terah vang chu kum som sagi jen ahung lhinin Abram, Nahor, chule Haran ahin hingin ahi.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Hiche hi Terahte thusim kisei ahi. Terah chun Abram, Nahor, chule Haran pa ahin, chule Haran chu Lot pa ahiye.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Ahin Haran chu apa Terah thi masang in, apenna Chaldeans gam'a Ur khopi achun athitai.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Ahin chutobang lai chun Abram le Nahor chun ji anei gel lhon in, Abram jinu min chu Sarai ahin, Nahor jinu min chu ahile Milcah ahin, Haran chanu ahiye; (Milcah le a sopi nu Iscah chu Nahor sopi pa Haran Chanute ahi lhon e).
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Ahin Sarai chu aching in naovop thei louvin cha hing lou vin aum tai.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Nikhat Terah chun achapa Abram le amounu Sarai chule Haran chapa atupa Lot akipuiyin abonchauvin Chaldea gam khopi Ur a kon chun Canaan gam jon ding in ache tauve; Ahin Haran khopi ahin phah phat uvin hiche muna chun acheng den tauve.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Hichun Terah hinkho chu kum jani le kum nga alhing in, chujou vin Haran khoa chun Terah athi den tai.
