1 Mosebog 1
1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
Pathen in Semtilin van le leiset asem tai.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene.
Leiset chu agong bei le ahomkeu ahin, muthim chun twipi thuhtah chu akhukhum ahin, Hiche twipi chung'a chu Pathen lhagao chu ana lhale ahi.
3 Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys.
Pathen in; “Vah hung umhen,” atin, Vah chu aum tai.
4 Og Gud saa, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket.
Pathen in vah chu aven pha asah e. Chule Pathen in vah chu muthim akon in asep khen tai.
5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.
Pathen'in vah chu sun asah in muthim chu jan asah tai. Hiche apat chun nilhah le jingkah ahung umdohtan hichu nikho masa pen ahung hitai.
6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.
Hichun Pathenin aseiyin, “Twipi sukhen dingin, vanthamjol hung kidal hen lang Van, twipi le leiset twipi chu alang alang ah sukhen hen,” atin.
7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skete saa.
Hiti chun asei bang in aum in, van twipi le leiset twipi chu alang alang ah asukhen tai.”
8 Og Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev Morgen, anden Dag.
Pathen in onghom chu vanthamjol asah in, hichun nilhah le jingkah achedoh kitin ahileh nikho nina ahi tai.
9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa.
Chule Pathen in aseiye, “Vantham jol'a twi umjouse chu mun khat'a kikhol khom hen lang chule tolgo lai um doh hen,” ati. Asei bang chun aum jeng tai.
10 Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt.
Pathen in tolgo lai chu leiset asah in chule twi jouse kikhol na mun chu twikhanglen asah e. Pathen in aven pha asa lheh jeng in ahi.
11 Og Gud sagde: Jorden lade fremvokse Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skete saa.
Chuin Pathen'in aseiye, “Leiset in hamphung ho, amu nei hamphung, agathei hamhing chi chom chom leh thingphung aga amunei ho, hiche ho chun ama ama chi dungjui cheh ahin sepdoh kit diu ahi,” ati. Hiti chun ahung kehdoh tauve.
12 Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.
Leiset'in hamphung thingphung ama ama chi dung juiyin ahung kehdoh in, agathei amu nei thingphung ama ama chi dungjui yin ahung kehdoh tauvin ahi. Pathen'in aven pha asah lheh jeng in ahi.
13 Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredje Dag.
Nilhah khat le jingkah khat achekit in nithum alhing tai.
14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar.
Chuin Pathen'in aseiye, “Sun le jan sepkhen dingin vanthomjol avah thei vahho hung kigol uhenlang, hiche ho chu kum kihei chin melchihnan jong, nikho simtoh nan jong chule kum simtoh nan jong pang'u hen.
15 Og de skulle være til Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden; og det skete saa.
Chujong le hiche ho chu vana vanthamjol akon in leiset salvah-in pang u-hen,’’ atin ahileh, hiti chun aum tai.
16 Og Gud gjorde de to store Lys, det store Lys at regere Dagen og det lille Lys at regere Natten og Stjernerne.
Hiche achun Pathen in vah alen cheh ni asem in, vah alenjo chu sunlaiya thunei ding in apansah-in, chule vah aneojo chu janlaiya thunei ding in apansah tai; hiti chun ahsi ho jong ahin sem tai.
17 Og Gud satte dem paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden
Pathen in vahho chu vanthamjol apat in leiset salvah din apansah tai.
18 og til at regere om Dagen og om Natten og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saa, at det var godt.
Sunlaiya thunei ding, janlaiya thunei ding, chule khovah le muthim sepkhen ding in apansah tan ahi. Pathen in aven ahileh pha asa lheh jeng in ahi.
19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag.
Hichu nikho li alhin ni ahi.
20 Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning.
Pathen in aseiye, “Twija kon in nga ho leh ganhing ahingthei dangho umhen, chuleh vanthamjol ajong vachate ajat kimsoh in hung leng leu hen,’’ati.
21 Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.
Hiti chun Pathen in twikhanglen'a ganhing ahing thei jouse ahona kijot le ding in asem in, hiche ho chun twi a kidil sah sah-uvin, ama ama jat cheh in alha uvin ahi, chujong le ajat jat in alhanei vachate jong asem in ahi. Hichu Pathen in aven pha asalheh jeng in ahi.
22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.
Pathen in abonchauvin phatthei aboh in, “Hinpha uvin lang chule pung uvin, twikhanglen'a twi lah dimset uvin, chule leiset chunga vachate jong pung u-hen,’’ ati.
23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag.
Chuin nilhah khat le jingkah khat achen ni nga lhinna ahi tai.
24 Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa.
Chuin Pathen in aseiye, “Leiset in ama akon in sa jat chom chom hin hingdoh hen! Ama ama jat dungyui cheh in, vah ngui thei gancha, tol'a kithol ganhing, leh gamsa ho jong hihen” ati. Hiti chun aum jeng tai.
25 Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.
Chuin leiset chunga gamsa ho ama ama jat cheh in chule gancha ho jong ama ama jat cheh in a-opma kithol ajat jat in asem'e. Pathen in hiche ho chu aven pha asa lheh jeng in ahi.
26 Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden.
Hichun Pathen in aseiye, “Eihon mihem ho, eiho lim pu'in sem u-hitin. Amaho chun twikhanglen sunga nga ho jouse chunga thunei diu, vanlai jol'a leng le vacha ho chule vah ngui thei gancha ho, le gam sa ho, chule a opa a kithol chengse chung'a thunei vaihom in pang'u hen,” ati.
27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.
Hiti chun Pathen in ama lim mong mong in mihem chu asem in, Pathen lim tobang bang in ama lim chu asem tai, pasal le numei asem doh tan ahi.
28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.
Pathen in amani chu phatthei aboh in amani jah'a aseiye, “Chipha lhon in chule pung jing lhon in simseng louvin leiset chung hinlo dimset un, chule nangni noiya vaihom na umhen, vanlai jol'a leng vachate chunga jong chule twikhanglen'a ahingthei jouse chunga hijong le aboncha ganhing namkim hihen chule leiset chunga lhale ganhing jouse hile achung uva thunei vaihom in pang lhon tan,’’ ati.
29 Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde.
Pathen in hitin jong seiye, “Ve lhon in keiman leiset chunga muchi gathei phung jouse le thingphung gathei jouse aboncha hi nangni kihinso theina dinga kapeh lhon nahitai.
30 Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa.
Chule leiset chunga um gamsa jouse hihen chunga leng vachate ho hijongle tol'a aop'a kithol ganhing jouse hijongle ahaithei hinna nei jouse aneh ding uva hamhing jouse kapeh doh ahi tai,’’ atile, hitobang chun aum tai.
31 Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.
Chuin Pathen in asemsa chengse chu aboncha'n aven, “Apha lheh jeng in ahi,” hichea chun nilhah le jingkah khat ahung um doh in nigup lhinni ahung hitai.
