Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Asappe woykko asa baggara gidonnashin, Yesuus Kiristtoosappenne iya hayqoppe denthida Xoossaa Aawappe hawaare gidana mela kiitettida ta Phawuloosi,
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
taara de7iya ammaniyaa ishati ubbay, Galaatiyan de7iya woosa keethatas kiittida kiitaa.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Xoossay nu Aawaynne nu Godaa Yesuus Kiristtoosi hinttew aadho keehatethaanne sarotethaa immo.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Ha iita wodiyappe nuna ashshanaw, nu Xoossaa, nu Aawa shenen Kiristtoosi nu nagara gisho bana aathi immis. (aiōn g165)
Xoossaas Merinaappe merinaa gakkanaw bonchchoy gido. Amin7i. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Kiristtoosa aadho keehatethan hinttena xeegida Xoossaa aggidi, hara Wonggelaakko, hintte ellesidi, waanidi simmidaakko tana malaalisees.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Hinttena balethanawunne Kiristtoosa Wonggelaa wobbisanw koyaa guutha asati de7oosonappe attin tuma Wonggelay issino.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Shin nuna gidin woykko salo kiitanchcho gidin nuuni hinttew koyro odida Wonggelaappe dummattiya hara Wonggelaa hinttew odiyabaa gidikko, I qanggettidabaa gido.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Hayssafe sinthe nuuni gidayssada ha77ika zaarada gays. Hintte ekkida Wonggelaappe dummattiya Wonggelaa oonikka hinttew odikko he uray qanggettidabaa gido.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Yaatin, tana asi nashshana mela koyaynayye? Woykko Xoossi nashshana mela koyaynaa? Woykko ta ase ufayssanaw koyaynaa? Ta ase ufayssanaw koyabaa gidikko, Kiristtoosa aylle gidikke.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Ta ishato, ta hinttew odida Wonggelay asappe gidonnayssa hintte erana mela ta koyays.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Taw ha Wonggelaa Yesuusi Kiristtoosi qonccisisippe attin asappe ekkabiikke woykko asi tana tamaarssibeenna.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Ta kase Ayhude ammanon de7iya wode waana de7idaakko, hintte si7ideta. Ta woosa keethaa qadhey baynna gooddanawnne dhayssanaw baaxetas.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Ayhude ammano naagon, ta woden de7iya Ayhude ishatappe aadhdhays. Nu aawata wogaaskka aadhdhada mishettays.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Shin ta buroo ta aaye ulon de7ishin Xoossay tana dooris; ba aadho keehatethan tana xeegis.
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
Ayhude gidonna asaas Wonggelaa odana mela Xoossay ba Na7aa taw qonccisida wode ta ooderakka zorettabiikke.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Woykko taappe sinthe hawaare gididayssatara gayttanaw Yerusalaame babiikke. Shin ta kasetada Arabe biittaa bas; hessafe simmada Damasqqo katamaa yas.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Heedzu laythafe guye, Phexiroosara gayttanaw Yerusalaame bada iyara tammanne ichchashu gallas uttas.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Shin Godaa ishaa Yayqoobappe attin hankko hawaareta be7abiikke.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Ta hinttew xaafiydayssi worddo gidonnayssa Xoossaa sinthan hinttew qonccisays.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Hessafe guye, taani Sooriya biittaanne Kilqiya biittaa bas.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Yihudan de7iya woosa keethaa asay tana be7idi eribookkona.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Shin entti, “Kase nuna gooddiya uray, ha77i he I dhayssanaw koyaa ammanuwabaa sabbakees” yaageyssa si7idosona.
24 og de priste Gud for mig.
Si7ida ubbay ta gaason Xoossaa galatidosona.
