Galaterne 5
1 Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag!
Ko ia, tuʻumaʻu ʻi he tauʻatāina ʻaia kuo fakatauʻatāina ai ʻakitautolu ʻe Kalaisi, pea ʻoua naʻa toe ʻefihia ʻi he haʻamonga ʻoe pōpula.
2 Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.
Vakai, ko au Paula, ʻoku ou tala kiate kimoutolu, kapau te mou kamu, ʻe ʻikai ʻaonga siʻi ʻa Kalaisi kiate kimoutolu.
3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
He ʻoku ou toe fakapapau ki he tangata kotoa pē kuo kamu, ʻoku totonu ke ne fai ʻae fono kotoa pē.
4 I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden.
Kuo fakataʻeʻaonga ʻa Kalaisi kiate kimoutolu, ʻakimoutolu kotoa pē kuo fakatonuhia ʻe he fono; kuo hinga ʻakimoutolu mei he ʻofa.
5 Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab.
He ʻoku tau tatali ʻi he Laumālie ki he ʻamanaki lelei ʻoe fakatonuhia ʻi he tui.
6 Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
He ʻoku ʻikai ʻaonga siʻi ʻia Kalaisi Sisu ʻae kamu, pe ʻae taʻekamu: ka ko e tui ʻoku ngāue ʻi he ʻofa.
7 I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
Naʻa mou lele lelei; ko hai naʻa ne taʻofi ʻakimoutolu ke ʻoua naʻa mou talangofua ki he moʻoni?
8 Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
ʻOku ʻikai meiate ia naʻa ne ui ʻakimoutolu ʻae tui ngofua ni.
9 En liden Surdej g syrer hele Dejgen.
“Ko e meʻa siʻi fakatupu ʻoku ne fakatupu ʻae takaonga kotoa.”
10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
ʻOku ou falala atu kiate kimoutolu ʻi he ʻEiki, ke ʻoua te mou loto kehe: ka ko ia ʻoku ne veuveuki ʻakimoutolu, ʻe fua pē ʻe ia hono tautea, neongo pe ko hai ia.
11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvorfor forfølges jeg da endnu? Saa er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
Pea ko au, ʻe kāinga, kapau ʻoku ou kei malangaʻaki ʻae kamu, ko e hā ʻoku kei fakatanga ai au? Ka ko ia, pea tā kuo ngata hono ongokovi ʻoe ʻakau ʻo [Kalaisi].
12 Gid de endog maatte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
ʻAmusiaange ʻeau kuo tuʻusi ʻakinautolu ʻoku veuveuki ʻakimoutolu.
13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
He kuo ui ʻakimoutolu, ʻe kāinga, ki he tauʻatāina; kaeʻoua naʻa meʻa ngāueʻaki ʻae tauʻatāina ke fai fakakakano, kae fetauhiʻaki ʻakimoutolu ʻi he ʻofa.
14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.”
He ʻoku fakamoʻoni ʻae fono kotoa pē ʻi he lea ko eni ʻe taha, “Ke ke ʻofa ki ho kaungāʻapi ʻo hangē pe ko koe.”
15 Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!
Ka mou ka fetoutou feʻūʻuusiʻaki, mo fetoutou fefoloʻaki ʻakimoutolu, vakai telia naʻa mou fetoutou fefakaʻauhaʻaki pe ʻakimoutolu.
16 Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
Ka ʻoku ou pehē, Mou ʻaʻeva ʻi he Laumālie, pea ʻe ʻikai te mou fai ai ki he holi ʻoe kakano.
17 Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.
He ʻoku holi tuʻu ʻae kakano ki he Laumālie, mo e Laumālie ki he kakano: pea ʻoku fai kehekehe ʻakinaua ni, ko e taha ki he taha: ko ia ʻoku ʻikai ai te mou faʻa fai ʻaia ʻoku mou loto ki ai.
18 Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
Kapau ʻoku takiekina ʻakimoutolu ʻe he Laumālie, ʻoku ʻikai te mou moʻulaloa ki he fono.
19 Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,
Pea ʻoku hā mai ʻae ngaahi ngāue ʻae kakano, ko eni ia; Ko e tono fefine, mo e feʻauaki, mo e taʻemaʻa, mo e fakalielia,
20 Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,
Mo e tauhi tamapua, mo e fie mana, mo e taufehiʻa, mo e fekeʻikeʻi, mo e fefielahiʻaki, mo e lili, mo e feʻiteʻitani, mo e mavahevahe, mo e ngaahi hē,
21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
Mo e femehekaʻaki, mo e fefakapoʻaki, mo e faʻa kona, mo e ngaahi kātoanga kai, mo e ngaahi meʻa pehē ni: ʻaia ʻoku ou tomuʻa tala ni kiate kimoutolu, ʻo hangē ko ʻeku tala ʻi he kuonga kuo hili, ko kinautolu ʻoku fai ʻae ngaahi meʻa pehē, ʻe ʻikai te nau lavaʻi ʻae puleʻanga ʻoe ʻOtua.
22 Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,
Ka ko e fua ʻoe Laumālie, ko e ʻofa, mo e fiefia, mo e melino, mo e kātaki fuoloa, mo e angavaivai, mo e angalelei, mo e tui,
23 Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,
Mo e angamalū, mo e taʻekona: pea ʻoku ʻikai ha fono ke taʻofi eni.
24 men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.
Pea ko kinautolu ʻoku ʻa Kalaisi, kuo nau tutuki ki he ʻakau ʻae kakano mo hono ngaahi ʻofa mo hono ngaahi holi.
25 Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!
Kapau ʻoku tau moʻui ʻi he Laumālie, ketau ʻaʻeva foki ʻi he Laumālie.
26 Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.
ʻOua naʻa tau holi ki he fakamālō launoa, ʻo fefakalotokoviʻaki pe ʻakitautolu, ʻo femehekaʻaki pe ʻakitautolu.
