Galaterne 3
1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
O ry nte-Galate gegeo! Ia ty namoreke anahareo tsy hatokisa’ areo ty hatò? ie añatrefam-pihaino’ areo ty nampalangesañe ty fipehañe Iesoà Norizañey.
2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?
Inao ty teako hatoro’ areo ahiko: Rinambe’ areo ami’ty fimanean-Kake hao i Arofoy? Ke natokisañe i nijanjiñañey?
3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?
Minè v’inahareoo? Ie namototse amy Arofoy, ho fonireñe amy nofotsey hao henaneo?
4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
Tsy vente’e hao o raha maro nijalea’ areoo, toe tsy jefa’e hao?
5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
I nanolotse anahareo i Arofoy naho mitolon-draha tsitantane añivo’ areoy; itoloña’e am-pimanean-Kake hao, ke am-patokisañe i jinanjiñey?
6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.
Hambañe amy Abraàme; Natokisa’e t’i Andrianañahare vaho vinolili’e ho havañonañe ama’e.
7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
Arendreho arè te toe ana’ i Abraàme o amam-patokisañeo.
8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,
Aa kanao nitokie’ o Sokitse Masiñeo te hampivantañen’ Añahare ami’ ty fatokisa’e o kilakila ondatio, le tsinara’e amy Abraàme aolo’ i talili-soay, ty hoe: Ama’o ty hitahiañe ze hene fifeheañe,
9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
Aa le mindre tahieñe amy Abraàme mpiàtoy o mpiatoo.
10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟
Songa nafàtse ze mpimane Hake, fa hoe ty pinatetse: Sindre afàtse ze tsy mitolom-panao ze hene pinatetse amy Boke Hakey.
11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟
Malange te tsy ia ty ho vantañe’ i Hake añatrefan’ Anañahare, fa, Veloñe amy fatokisa’ey ty vantañe.
12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟
Tsy fatokisañe ty fimanemanean-dily, fe Iveloma’ ty manao irezay.
13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),
Jineba’ i Norizañey amy fatse amy Hake aoiy tika, ie nafàtse ho antika, fa hoe ty pinatetse: Fonga afàtse ze aradorado an-katae
14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.
soa te am’ Iesoà Norizañey ty hitotsaha’ ty fitahia’ i Abraàme amo kilakila ‘ndatio, handrambesa’e am-patokisañe i Arofo nitamañey.
15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
O ry longo, ho razañeko ami’ty fanoe’ ondatio: Ndra t’ie fañina’ ondaty, naho fa najadoñe, le tsy eo ty mamaopaoke aze ndra manovoñe fepetse ama’e;
16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.
ie amy zao, nanoeñe amy Abraàme naho amy tiri’ey o fampitamañeo. Tsy natao ty hoe: Naho amo tiri’eo, hoe t’ie maro, fa ami’ty raike, ami’ty hoe: Naho amy tiri’oy, toe i Norizañey.
17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
Zao o taroñekoo: Tsy mahafaoke i fañina nititihen’ Añahare hampikoaha’e i fampitamañeiy i Hake nanoeñe efa-jato-tsi-telo-polo taoñe mb’atoiy.
18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
Fa naho miato aman-Kake ty lova, le tsy miato amy fampitamañey, fe fampitamañe ty nanoloran’ Añahare aze amy Abraàme.
19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.
Inoñ’ arè ty asa’ i Hake? Natovoñe ty amo hakeoo, ie norizañe amo anjelio am-pitàm-pañalañalañe ampara’ te nivotrake i Tiry nampitamañey.
20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
Tsy mañila t’indaty añivo, fe raike t’i Andrianañahare.
21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
Aa vaho mifandietse amo fampitamàn’ Añahareo hao t’i Hake? Sondo’e! Fa naho eo ty hake nitolorañe ze ho nahaveloñe, le i hake zay ty ho nahavantañe.
22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.
Fe kila nagabe’ i Sokitse Masiñey ambanen-kakeo ao, soa te hatolotse amo mahafiatoo i nampitamañey, añamy fatokisa’ Iesoà Norizañeiy.
23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,
Ie mbe tsy pok’ atoy i fatokisañey, le rinohy ambane’ i Hake tikañe, narindriñ’ ao ampara’ te naboake o fatokisañeo.
24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
Aa le nimpañoke antika homb’ amy Norizañey mb’eo t’i Hake, soa te hivantaña’ i fatokisañey.
25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
Kanao eo i fatokisañey, le tsy fehè’ i mpañokey ka tika.
26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.
Songa anan’ Añahare nahareo amy fatokisa-migahi’ Iesoà Norizañeiy,
27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
le inahareo nalipotse amy Norizañey ro misikiñe i Norizañey.
28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
Tsy eo ndra Jiosy ndra Grika, tsy eo ndra ondevo ndra midada, tsy eo ndra lahilahy ndra ampela; amy te hene raike am’ Iesoà Norizañey.
29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
Aa ie amy Norizañey, le tarira’ i Abraàme, mpandova ty amy nampitamàñey.
