Galaterne 3

1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?

It dárts Gelati dats ashuwotso! kone iten teziyik'ri? Iyesus Krstos it shinatse jitats jiteyat b́teshtsok'on itsh sháánidek't keewere b́teshi.

2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?

Itoke danosh tgeyirwo han s'uziye, arikon it S'ayin shayiro it dek' nemo s'eentsoneyamó? Doo shishiyosh aap'etso shishat amanoneya?

3 Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?

It Ik' shayiron dek' tuwat andmo meetson ishoshe it geyiri, eshe hanok'o dark itne.

4 Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!

Doo shishi jangosh it dek'ts gond bek' jamo k'awtsalo wotat orere eteya? Han k'alrte wotiyal arikon k'awtsalko orere etee.

5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?

Ik'o b́ shayiro itsh bí imirwonat itokere adit fino b́ finir nemok'o it finirwoshemó? Doo shishiyosh aap'etso shishat it amanirwoshe?

6 ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.

Hanwere «Abrahamiye Ik'o b́ amani, manwere kááw wotat bísh b́ taaweyi» ett guut'etsok'one.

7 Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

Eshe amanirwots Abraham nanaúwotsi bowotok'o dande'ere.

8 Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,

Ik'o Ik' ash woterawwotsi imnetiyon kááw b́ woshitwok'o S'ayin mas'aafo shino be'er «Ash jamwots neen deretúne» ett Abrahamsh shin doo shishi aap'o keewere.

9 saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

Eshe amaniru jamwots amantso Abrahamnton deretune.

10 Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟

«Nemi mas'afotsere guut'ets tzaziyi jamon kúp'ar berawonat finats jitsraw jamo c'asheke» ett guut'etsotse «Nemo finats jiitson kááwwotsi wotitwone» etirwots c'ashekne.

11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟

«Kááw ashonmó imnetiyon kasho daatsitwe» ett guut'etsosh nemi fin s'eentson asho konwor Ik' shinatse kááw b́ woterawok'o daneke.

12 Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟

Nemo imnetiyats ned'iyekaliyee, mank'owere «Asho nemon beyo b́ falit nemi tzazi jamwotsi finats b́ jitsiyale» ett guut'ere.

13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),

«Mitats jitere k'iritu jamo c'asheke» ett guut'etsotse Krstos noosh c'ashets ash wotat nemi dowet c'ashmanitse noon b́ kishi.

14 for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.

Hanwere b́ wot Ik'o Abrahamsh b́ imts deero Iyesus Krstos weeron Ik' ash woterawwotsok b́ bodetwok'onat noowere Ik'o itesh imetwe bí etts Shayiri s'ayino imnetiyon nodek'ishe.

15 Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.

T eshwotso! aab keewan ashoke daneets keewonton ik woshde'er s'iilone, ash iko b́ kindts taaro kááwar b́ ned'iyakon konwor oriyosh wee dabosh falatse.

16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.

Ik'o Abrahamnat b́ naarosh jangiyets aap'wotsi b́ im hank'one, jangiyon aap'etso aywotssh b́ wottsok'o woshdek't «Nnaarwotssha» eraatse, ernmó ikosh b́ wottsok'o «Nnaarosha» etfe, «Nnaara» etetsanwere Krstosiye.

17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.

Eshe taa ti etirwo haniye, awd bale shaash natoniyere il imets nemo shino Ik'okere s'ayntsdek't imets taaro gaahr jangiyets aap'man t'afiyo falratse.

18 Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

Ik keewo naatet nemok'ona wotink'ere jangit imets aap'i weeron b́ woto orere b́ teshi, ernmó Ik'o naato Abrahamsh bí'im jangit b́ aap'tsoshe.

19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.

Eshe, nemo ime eegoshe? Nemo dabee Abrahamsh jangiyon imets naaro b́ wafetsosh nomrratse tuutsone, nemo melakiyo weeron beshat dagi taalotsi ash ikosh imere.

20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.

Ernmó dagtalotse bede'er manit asho git jirosha bako ik jiro s'uzosh fineratse, Ik'onmó ike.

21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.

Eshe nemo Ik' jangits keewo k'efitwa? B́ jamon k'eferatse! kasho daatsit nemo imere wotink'e kááw woto nemi weerone b́ datseyak'oni b́ teshi.

22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.

Ernmó Iyesusi amanon daatset jangets keewo amantsuwotssh imetwok'o S'ayin mas'aafo b́ etirwok'o dats jamu morrosh kéweyat morron tipetsu woterane.

23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,

Imnetiyo b́ waftsere shinon nemosh tipetswotsiye noteshi, hanwere imnetiyo b́ be'efetsosh nemo noon kotdek't detsdek'tniye b́ teshi.

24 saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.

Hank'on, imnetiyon kááw no wotitwok'o Krstos b́ wááfetsosh nemo noon ditsirwo wotatniye b́ teshi.

25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

Andomó imnetiyo b́ waatsosh nemi ditsi shirots nowoto orere.

26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.

Iyesus Krstosi amanon it jametswor Ik' nanaúwotsi woterte,

27 Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.

Gúpeyon Krstosnton ik wotts it únetswots Krstosi tahok'o tahadek'rte.

28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

It jametswor Krstos Iyesusn ik it wottsotse ayhudiyonat Girikiyon, gútsonat guuts woterawon, núngushonat máátson dagotse eegoru k'osh k'osheyo aaliye.

29 Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.

Eshe Krstosk it wotiyakon Abraham naar itne, jangiyets aap'mank'on naatetwots itne.