Galaterne 2
1 Senere, efter fjorten Aars Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.
Tamane oydu laythafe guye qassekka Yerusalame keezadis. He wode Barnabasara days Titossaka tanara ekka badis.
2 Men jeg drog op ifølge en Aabenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, — om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
Tas qoncida giish he badis. Amanonta dereza gidon ta sabakiiza mishiracho qaalaka istas yotadis. Shin ta kasse mella woxxiidakone gane qassekka sinthafe coo mela woxonta mala hirgada wanatizaytas duma erisadis.
3 Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
Haray atosin tanara diza Titosay izi girike asa shin wolliqara iza qaxxara qaxaretibeyna.
4 nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure paa vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
Haysi ha yozi dendiday isi isi wordo amanizayti nuni Yesussa Kiristossan demida goqatetha yuuy yuuy pacci beyanasne nuna ayletethan gelithanas lodara nuko salli gellida gishasa.
5 For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed maatte blive varig hos eder.
Hayta ha asatasi nuni isitoka hafeti beyko. Hesikka inte wongile tumatethan eqi danamala gidiko.
6 Men fra deres Side, som ansaas for at være noget, (hvordanne de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke paa et Menneskes Person; ) — over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
Wana milatiza asati tas aykokka milatetena Xoossi asa ayfeso beydi mado ootherena. Heyti he asati ta kiitiza yotas tas ooykoka gujji beytena.
7 Men tværtimod, da de saa, at jeg har faaet Evangeliet til de uomskaarne betroet, ligesom Peter til de omskaarne,
Gido attiin Phexirosay Ayhudatas mishiracho qaala sabakanas hadara ekiidaysa mala taka qaxaretontaytas mishiracho qaala sabakanas hardara ekidaysa istti erida.
8 (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskaarne, gav ogsaa mig Kraft dertil for Hedningerne; )
Phixirosa Ayhudistas Haware gidi oothana mala oothida Xoossi taka amanonta deretas Haware gida oothana mala taas imides.
9 og da de lærte den mig givne Naade at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansaas for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshaand for at vi skulde gaa til Hedningerne og de til de omskaarne;
Wana tusamala gidida Phesxirosane Yansaykka tas imetida Xoossa imo akekidi tasne ista qasse Ayhudatas qasla yotanas qaala gagidos.
10 kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogsaa just har bestræbt mig for at gøre.
Isti nus hadara giday manqotas qofa nu agontamala gida. Tasikka hessa oothaysi amo.
11 Men da Kefas kom til Antiokia, traadte jeg op imod ham for hans aabne Øjne, thi domfældt var han.
Phixirossa anxokiya yda wode erettida bale oothida gish ta iza qonccen izi gizaysa ixxadis (izara eqitadis)
12 Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
Isi isi asati Yaqobe achafe yanape kase Phixirossay amanonta deretara isipe kaththa miizaysa asati ydape guye qaxaretida asatas babidi amanonta dere asape shaketida guye guye ooykides.
13 Og med ham hyklede ogsaa de øvrige Jøder, saa at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
Barnabasayka istathoka qoshepe qomon hanon ekistana gakanas hara Ayhudatika iza hanon izara ispetida.
14 Men da jeg saa, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Paahør: Naar du, som er en Jøde, lever paa hedensk og ikke paa jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
Ista oothoy mishiracho qaala tuma gidontaysa ta erada kumetha asa achan Phixirosa “Ne Ayhuda asa shin amanonta dereta wogan attiin Ayhudista wogan daka histin amanonta dereti Ayhudata dereta wogga kalanamala aazas woliqathize?
15 Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
“Nuni nu yeletethan Ayhudatape attiin nagarancha amanonta dereta gidoko.
16 men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro paa Jesus Kristus, saa have ogsaa vi troet paa Kristus Jesus, for at vi maatte blive retfærdiggjorte af Tro paa Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Gerninger skal intet Kød blive retfærdiggjort.
Asi Yesuss Kirstossa amanon xiilana attiin Muse woga nagon xiilontaysa nu erosu. Hessa gish wogga nagon gidonta Kirstossa amanon nu xiilanamala nukka qasse Yesuss Kistossa amanidosu. Muse wogga nagon oonikka xellena.
17 Men naar vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, ogsaa selv fandtes at være Syndere, saa er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
Nu Ayhudati wurikka Christosa baggara Xoossara giganas koyos. Nukka hankko asa mala nagaranchata gididaysa eros. Histin Kirstossay nagaray akii banamala koyize? Muleka koyena.
18 naar jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
Tani lalida woga zara ta kushera keexxiza gidiko taka wogga moridade gididaysa amanistays.
19 Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
Tani Xoossas danamala Muse wogga bagara he wogas hayqasdis.
20 Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
Tani Kiristossara kaqitadis hayssafe guye dizay tana gidike shin Kiristossa ta gidon des. Haikka ta ashon diza dusay tana dosidi bena ta gish oothi imida Xoossa na bolla diza amanon days.
21 Jeg ophæver ikke Guds Naade; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
Tani Xoossa kiyateth kawushike. Xiilotethi Muse wogga nagon betiza misha gidiko Kirstossay mella hed hayqides gusaka?”
