Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Paulo, Otumiwa- osati otumiwa kucoka ku banthu kapena kutumiwa na umunthu, koma mwa Yesu Kristu na Mulungu Atate, emuusha kwa akufwa-
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
na anekwasu onse ali naneo, kuma chalichi yamu Agalatiya:
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Cisomo kwa mweo na mtendele kufuma kwa Mulungu Atate na Ambuye Yesu Kristu,
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
ezipeleka mumalo mwamacimo yasu kuti atiombole kumukhalidwe uipa wa mtundu uno, mwacifunilo ca Mulungu Atate, (aiōn g165)
kwa yeve ulemelelo osasila. Ameni. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Nine odabwa kuti muwelela mwamusanga kucoka kwa ekuitanani mwa cisomo ca Kristu. Nine odabwa kuti mwayamba kukonkha ciphunziso ciyakine,
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
osati kuti pali ciphunziso ciyakine, koma pali madoda yaikine oleta musokonezo kwa mweo ndipo ofuna kusintha uthenga wabwino wa Kristu.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Koma olokuti seo kapena mungelo ocokela kululu awele kuzolalikila uthenga osiyana nawetelalikila seo kwa mweo, lekani atembeleleke.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
mwetelabilila poyamba, nalomba pano nulabila soti, “ngati muyakine olalikila uthenga osiyana na wemwelandila, lekani atembeleleke”.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
niliyekuti lomba nufuna mbali ya banthu kapena ya Mulungu? Nufuna kukondwelesha banthu? Ngati nikali kufuna kukondwelesha banthu ndiye kuti ninelini kapolo wa Kristu.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Cifukwa nufuna muzibe, anekwasu, kuti uthenga wenelabila niwa munthu lini.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Niliye ulandile kucokela ku munthu aliyense, niliye phunzisiwe na munthu. Koma, cenze mwacivubuluso ca Yesu Kristu paneo.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Mwecimvwa za moyo wangu wakale mwaciyuda, mwenenzo mangila chalichi ya Mulungu kupyola muyeso ndipo nenzofuna kuti niononge.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Neluta pasogolo muciyuda kuposa wonse benze nthanga yangu, kucokela ku mtundu wangu. Ndiye cidwi cenenze naco pa mwambo wa makolo bangu.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Koma Mulungu, ndiye enipatula kucokela mu mala mwamama, ndiye eniita mwa cisomo cake,
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
cemuwamijya kuvumbulushya mwana wake mwaneo, kuti nikalalikile za yeve pa amitundu, niliye fufuze mwamusanga mwathupi na ngazi.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Niliye lute ku Yelusalemu kwabala enkhala atumwi neo nikaliye. Mumalo mwake, neluta ku Arabiya nowelela soti ku Damasiko.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Pepepita zaka zitatu neluta ku Yelusalemu kuti nimuzibe Kefas ndipo nenkhala naye masiku fifitini.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Koma niliye onane na otumiwa aliyense koma Jemusi, mukwao wa Ambuye.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Pa vanakulembelani, nikusimikijyilani pamenso pa Mulungu kuti nunamalini.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Ndipo neluta ku mizinda ya Asiliya na Silisiya.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Nenze nikaliye zibika pa meso kuma chalichi yaku Yudeya ali mwa Yesu.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Bengokumvwa vukambika, “Lidoda lenzo manga seo lomba yayamba kulalikila mbili yacikhulupililo cenzofuna kuononga poyamba”.
24 og de priste Gud for mig.
Belemekeza Mulungu kamba ka neo.
