Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Hlang lamkah pawt tih, hlang rhangnen pawt tih, Jesuh Khrih neh duek lamkah anih aka thoh a pa Pathen rhangneh caeltueih Paul neh,
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
ka taengkah manuca boeih loh Galati hlangboel rhoek taengah kan yaak sak.
3 Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Mamih a pa Pathen neh Boeipa Jesuh Khrih kah lungvatnah neh ngaimongnah nangmih taengah om saeh.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Mamih kah tholhnah kongah amah aka hnawn uh te. Te daengah ni ta kumhal kah aka pai boethae khui lamloh a pa neh Pathen kah kongaih bangla mamih n'hlawt eh. (aiōn g165)
Thangpomnah tah a taengah kumhal kah kumhal ah om pai saeh. Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
Khrih kah lungvatnah dongah nangmih aka khue taeng lamloh a tloe olthangthen la ki na buung uh te ka ngaihmang van.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
Te te a tloe la a om moenih. Te pawt akhaw nangmih aka hinghuen tih Khrih kah olthangthen palet ham aka ngaih te hlangvang na om uh.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Tedae kaimih neh vaan lamkah puencawn long pataeng nangmih taengah ka phong uh te nangmih ham voelh a phong atah kosi yook saeh.
9 Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Thui tangtae vanbangla tahae akhaw koep ka thui. Pakhat mai loh na doe uh tangtae te nangmih taengah voelh a phong atah kosi yook saeh.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Hlang nim, Pathen nim ka ngaitang coeng he. Hlang kolo nim ka toem. Hlang taengkah kolo ka toem pueng atah Khrih kah sal la ka om eh ka ti moenih.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Te dongah manuca rhoek nangmih taengah ka phoe coeng. Kai loh ka phong olthangthen he hlang dongah a kungsut moenih.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
Kai tah hlang lamloh ka doe pawt tih n'thuituen bal moenih. Tedae Jesuh Khrih kah pumphoenah rhangnen ni.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Hnukbuet kah Judah sing neh ka omih te na yaak uh coeng. A puehkan aih la Pathen kah hlangboel te ka hnaemtaek tih ka thup.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Judah sing dongah ka namtu lakli kah thawnpuei rhoek lakah ka lamhma. Kamah patuel rhoek kah singyoe aka om dongah khaw muep ka hmae.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
Tedae a nu bung lamloh kai aka hoep tih a lungvatnah neh aka khue Pathen loh, a capa te ka pum dongah pumphoe sak ham a lungtlun.
16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
Amah te ni namtom taengah ka thui eh. Thii neh saa neh koeloe ka thaem moenih.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Kai hlankah caeltueih rhoek taengah Jerusalem lam khaw ka cet pawh. Tedae Arabia la ka cet tih Damasku la koep ka bal.
18 Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Te lamkah a kum thum phoeiah Jerusalem la ka cet tih Kephas te ka ming. Te vaengah anih taengah hnin hlainga ka om.
19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Tedae Boeipa kah a mana James pawt atah a tloe caeltueih rhoek te ka hmu pawh.
20 Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Te dongah Pathen hmuhah ka laithae moenih tila nangmih ham ka daek he ne.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Te phoeiah Syria neh Kilikia pingpang la ka pawk.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Tedae ka om vaengkah Khrih ah Judea kah hlangboel maelhmai te khaw ka mangvawt coeng.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Tedae, “Hnukbuet kah mamih aka hnaemtaek loh hnukbuet kah a phae tangnah te a phong coeng,” tila a yaak uh dawk nen ni a om uh.
24 og de priste Gud for mig.
Te vaengah kai dong lamloh Pathen te a thangpom uh.
