Ezra 9
1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne have ikke holdt sig adskilte fra Folkene i Landene, som de burde efter de Vederstyggeligheder, som begaas af Kananiterne, Hethiterne, Feresiterne, Jebusiterne, Ammoniterne, Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
Tukun ma inge orekla, kutu sin mwet kol lun mwet Israel tuku ac fahk nu sik lah mwet uh, mwet tol uh, ac mwet Levi elos tiana sifacna srelosla liki mutunfacl su oan apkuran nu Israel: Ammon, Moab, ac Egypt, ku oayapa liki mwet Canaan, mwet Hit, mwet Periz, mwet Jebus, ac mwet Amor. Elos oru pacna ma srungayuk ma mwet inge oru uh.
2 thi de have taget af deres Døtre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd har blandet sig med Folkene i Landene; og de Øverstes og Forstandernes Haand har været den første i denne Forsyndelse.
Mukul Jew uh payuk sin mutan sac, pwanang mwet mutal lun God elos fohkfokla. Mwet kol ac mwet pwapa elos pa kunaus ma sap uh oemeet uh.
3 Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skæg og sad forfærdet.
Ke nga lohngak ma inge, nga seya nuknuk luk ke nga arulana supwar, ac nga siki aunsifuk ac altuk ac muta oela ke asor na lulap.
4 Da samledes til mig hver, der skælvede for Israels Guds Ord over deres Forsyndelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forfærdet indtil Aftenmadoffers Tid.
Nga mutana asor nwe ke sun pacl in orek kisa in eku uh, na mwet uh mutawauk fahsreni nu yuruk — aok elos nukewa su tuninfong ke sripen kas se God lun Israel El tuh fahk ke ma koluk lalos su foloko liki sruoh.
5 Og ved Aftenmadoffers Tid stod jeg op fra min Faste, efterat jeg havde sønderrevet min Kjortel og min Kappe, og jeg faldt paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud,
Ke pacl in kisa in eku, nga tuyak liki mutangan asor luk. Nga srakna nukum nuknuk mihsalik luk, na nga sikukmutunte in pre, ac nga asroela pouk nu sin LEUM GOD luk.
6 og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud; thi vore Misgerninger ere mangfoldige og gaa os over Hovedet, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
Nga fahk, “O God, nga arulana mwekin in keyak sifuk ye motom. Ma koluk lasr yolyak oan lucng liki sifasr, ac fulat oana kusrao.
7 Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgerningers Skyld ere vi, ja vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, givne hen til Sværd, til Fangenskab og til Rov og til vore Ansigters Blusel, som det ses paa denne Dag.
Kut, su mwet lom, yoklana ma koluk kut orala oe in pacl lun mwet matu lasr me nwe misenge. Ke sripen ma koluk lasr, kut, ac tokosra lasr, ac mwet tol lasr, putatyang nu inpoun tokosra sac, ac anwuk kut, pisreyuk kut, ac utukla kut tuh kut in mwet kapir. Arulana akpusiselyeyuk kut in pacl somla, oana ma orek nu sesr nwe misenge.
8 Men nu er et lidet Øjeblik sket os Naade af Herren vor Gud, at han har ladet os nogle undkomne blive tilovers og sat os som en Nagle paa sit hellige Sted, saa at vor Gud har opklaret vore Øjne og givet os et lidet Livsophold i vor Trældom;
Ke kitin pacl fototo inge, O LEUM GOD lasr, kom pakoten nu sesr ac fuhlela kutu sesr in sukosokla liki moul in mwet kohs, ac tuku muta in misla ke acn mutal se inge. Kom orala inkanek in kaingla lasr liki kapir, ac ase moul sasu nu sesr.
9 thi vi ere Trælle; dog vor Gud har ikke forladt os i vor Trældom, og han har tilvendt os Miskundhed hos Kongerne i Persien for at give os Livsophold, at vi kunde opføre vor Guds Hus og oprejse dets øde Steder, og for at give os et Gærde i Juda og Jerusalem.
Kut tuh mwet kohs, a kom tia filikutla nu ke moul in kohs. Kom oru tuh tokosra fulat in acn Persia in kulang nu sesr, ac elos lela tuh kut in moul na ac sifil musai Tempul lom, su musalsalu, ac in konauk misla in acn Judah ac Jerusalem.
10 Og nu, vor Gud, hvad skulle vi sige herefter? da vi have forladt dine Bud,
“Tusruktu inge, O God, mea kut ku in fahk tukun ma inge nukewa su sikyak? Kut sifilpa seakos ma sap
11 hvilke du har budet ved dine Tjenere, Profeterne, sigende: Det Land, som I komme ind udi at eje, det er et Land, som er urent ved Landenes Folks Urenhed og ved deres Vederstyggelighed, hvormed de i deres Urenhed have opfyldt det, fra den ene Ende til den anden.
su kom se nu sesr sin mwet palu su mwet kulansap lom. Elos fahkma nu sesr tuh acn se su kut ac som ac oakwuki we sie acn taek, mweyen mwet su muta we elos moulkin moul fohkfok ac oru mwe mwekin yen nukewa, ke tafu acn uh lac nwe ke tafu.
12 Saa skulle I nu ikke give eders Døtre til deres Sønner og ikke tage deres Døtre til eders Sønner og ikke søge deres Fred og deres gode indtil evig Tid, paa det I skulle blive stærke og æde det gode i Landet og indtage det til Ejendom for eders Børn indtil evig Tid.
Mwet palu elos tuh fahk nu sesr mu kut in tiana apayuki yurin mwet we, ac in tiana kasrelos nu ke kapkapak, ku in sun finsrak lalos, kut fin lungse in engankin acn sac ac tafwela nu sin tulik natusr nwe tok.
13 Og efter alt det, som er kommet over os for vore onde Gerninger og for vor store Skyld, da du, vor Gud, har sparet os langt over vor Misgerning og givet os en Redning, som denne er:
Finne ma puspis sikyak tari in kalyei kut ke sripen ma koluk ac tafongla lasr, kut etu tuh kaiyuk lom nu sesr srik liki ma fal nu sesr. Ac kom, God lasr, kom se nu sesr tuh kut in ku in moul na ac tia misa.
14 Skulde vi da vende om og gøre dine Bud til intet og gøre Svogerskab med Folk, som have gjort disse Vederstyggeligheder? monne du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa at der ingen blev tilovers og ingen Redning?
Na mea, pwaye lah kut ac sifil pilesrala ma sap lom ac apayuki yurin mwet koluk inge? Kut fin oru, kom ac arulana mulat ac kom ac fah kunauskutla nukewa, ac tia lela sie in moul.
15 Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne som en Levning, som det ses paa denne Dag; se, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi ved sligt kan ingen bestaa for dit Ansigt.
LEUM GOD lun Israel, kom suwoswos, tusruktu kom lela kut moul. Kut fahkak nu sum ma sufal lasr, ac kut kupansuwol in tuku nu ye motom.”
