Ezra 5
1 Og Profeterne, Profeten Haggaj og Sakarias, Iddo's Søn, profeterede for Jøderne, som vare i Juda og Jerusalem, i Israels Guds Navn, som var over dem.
Bu qaƣda pǝyƣǝmbǝrlǝr, yǝni Ⱨagay pǝyƣǝmbǝr bilǝn Iddoning oƣli Zǝkǝriya pǝyƣǝmbǝr Yǝⱨudiyǝ wǝ Yerusalemdiki Yǝⱨudiylarƣa bexarǝt berixkǝ baxlidi; ular Israilning Hudasining namida ularƣa bexarǝt berixti.
2 Da gjorde Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, sig rede og begyndte at bygge Guds Hus, som var i Jerusalem, og med dem de Guds Profeter, som styrkede dem.
Xuning bilǝn Xealtiyǝlning oƣli Zǝrubbabǝl wǝ Yozadakning oƣli Yǝxua ⱪopup Yerusalemdiki Hudaning ɵyini yengiwaxtin selixⱪa baxlidi; Hudaning pǝyƣǝmbǝrliri ular bilǝn billǝ bolup ularƣa yardǝm bǝrdi.
3 Paa den Tid kom Thatnaj, Landshøvdingen paa denne Side Floden, og Sthar-Bosnaj og deres Selskab til dem og sagde til dem: Hvo har givet eder Befaling om at bygge dette Hus og at fuldføre denne Mur?
Xu qaƣda Dǝryaning ƣǝrb tǝripining bax waliysi Tattinay bilǝn Xetar-Boznay ⱨǝm ularning ⱨǝmraⱨliri ularning yeniƣa kelip: «Kim silǝrgǝ bu ɵyni yengiwaxtin selixⱪa, bu ⱪuruluxni püttürüxkǝ buyruⱪ bǝrdi?» dǝp soridi.
4 Da sagde vi altsaa til dem, hvad de Mænd hed, som byggede denne Bygning.
Ular yǝnǝ: «Bu ⱪuruluxⱪa mǝs’ul bolƣuqilarning ismi nemǝ?» dǝp soridi.
5 Og over Jødernes Ældste var deres Guds Øje, og man forhindrede dem ikke, indtil der kom Befaling fra Darius, og man da sendte dem Brev tilbage derom.
Lekin Hudaning nǝziri Yǝⱨuda aⱪsaⱪallirining üstidǝ idi, xunga bax waliy ⱪatarliⱪlar padixaⱨ Dariusⱪa mǝlum ⱪilƣuqǝ, xundaⱪla uningdin bu ⱨǝⱪtǝ birǝr jawab yarliⱪ kǝlgüqǝ ularning ⱪurulux ixini tosmidi.
6 Afskriften af Brevet, som Thatnaj, Landshøvdingen paa denne Side Floden, og Sthar-Bosnaj og hans Selskab, de fra Afarsakta, som vare paa den Side Floden, sendte til Kong Darius; —
Dǝryaning ƣǝrb tǝripining waliysi Tattinay bilǝn Xetar-Boznay ⱨǝm ularning ⱨǝmraⱨliri, yǝni Dǝryaning ƣǝrb tǝripidiki afarsaⱪliⱪlar padixaⱨ Dariusⱪa hǝt ǝwǝtti; hǝtning kɵqürülmisi mana tɵwǝndikidǝk:
7 de sendte Beretningen til ham, og saaledes var der skrevet i den: Kong Darius ønske vi al Fred!
Ular padixaⱨⱪa ǝwǝtkǝn mǝlumatta mundaⱪ deyilgǝn: «Darius aliyliriƣa qongⱪur aman-esǝnlik bolƣay!
8 Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Hus, og at man bygger det med storø Stene og lægger Træ i Væggene, og at Arbejdet gaar rask frem og lykkes ved deres Hænder.
Padixaⱨimizƣa xu ix yetip mǝlum bolsunki, biz Yǝⱨudiyǝgǝ, uluƣ Hudaning ɵyigǝ berip kɵrduⱪki, xu ɵy yoƣan taxlar bilǝn yasiliwatidu, tamliriƣa limlar ɵtküzülüp selinmaⱪta; bu ⱪurulux tez sürǝttǝ onguxluⱪ elip beriliwetiptu.
9 Da spurgte vi disse. Ældste ad og sagde saaledes til dem: Hvo har givet eder Befaling om at bygge dette Hus og at fuldføre denne Mur?
Andin biz u yǝrdiki aⱪsaⱪallardin: — Kim silǝrgǝ bu ɵyni selixⱪa, bu ⱪuruluxni püttürüxkǝ buyruⱪ bǝrdi? — dǝp soriduⱪ.
10 Vi spurgte og om deres Navne for at give dig dem til Kende, at vi kunde skrive de Mænds Navne, som vare deres Øverster.
Wǝ aliyliriƣa mǝlum bolsun üqün ularning isimlirini soriduⱪ, xuningdǝk ularning baxliⱪlirining ismilirini pütüp hatirilimǝkqi iduⱪ.
11 Og de gave os saadant Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere og bygge et Hus, som var fordum bygget, for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldført det.
Ular bizgǝ: «Biz asman-zeminning Hudasining ⱪulliri, biz ⱨazir buningdin uzun yillar ilgiri selinƣan ɵyni yengiwaxtin seliwatimiz. Muxu ɵyni ǝslidǝ Israilning uluƣ bir padixaⱨi saldurƣanidi.
12 Men efterdi vore Fædre havde fortørnet Himmelens Gud, gav han dem i Kongen af Babel, Kaldæeren Nebukadnezars Haand, og denne nedbrød dette Hus og førte Folket bort til Babel.
Lekin ata-bowilirimiz asmandiki Hudaning ƣǝzipini kǝltürüp ⱪoyƣaqⱪa, Huda ularni Kaldiyǝlik Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsarning ⱪoliƣa tapxurƣan; u bu ɵyni qaⱪturuwetip, hǝlⱪni Babilƣa tutⱪun ⱪilip ǝkǝtkǝn.
13 Men i Kongen af Babel, Kyrus's første Aar, gav Kong Kyrus Befaling at bygge dette Guds Hus.
Lekin Babil padixaⱨi Ⱪorǝxning birinqi yili padixaⱨ Ⱪorǝx Hudaning bu ɵyini yengiwaxtin selixⱪa yarliⱪ qüxürgǝn.
14 Ja, ogsaa de Guds Hus's Kar, som vare af Guld og Sølv, hvilke Nebukadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, og ført til Templet i Babel, dem udtog Kong Kyrus af Templet i Babel, og de bleve givne en, hvis Navn var Sesbazar, hvilken han satte til Landshøvding.
Wǝ Neboⱪadnǝsar Yerusalemdiki bu ibadǝthanidin elip Babil buthanisiƣa apirip ⱪoyƣan Hudaning ɵyidiki altun-kümüx ⱪaqa-ⱪuqilarnimu padixaⱨ Ⱪorǝx ularni Babil buthanisidin ǝpqiⱪturup, Xǝxbazar isimlik bir kixigǝ tapxurƣan; u uni bax waliy ⱪilip tǝyinligǝnidi
15 Og han sagde til ham: Tag disse Kar, gak bort og bring dem ind i Templet, som er i Jerusalem, og lad Guds Hus bygges paa sit Sted!
ⱨǝm uningƣa: — Bu ⱪaqa-ⱪuqilarni elip ularni Yerusalemdiki ibadǝthaniƣa apirip ⱪoyƣin; Hudaning ɵyi ǝsli jayiƣa yengiwaxtin selinsun, dǝp buyruƣan.
16 Da kom den samme Sesbazar, han lagde Grundvolden til Guds Hus, som er i Jerusalem; og fra da af og indtil nu bygges det og er ikke fuldført.
Andin xu Xǝxbazar degǝn kixi kelip, Yerusalemdiki Hudaning ɵyigǝ ul salƣan; ǝnǝ xu waⱪittin baxlap ⱨazirƣiqǝ yasiliwatidu, tehi pütmidi» dǝp jawap bǝrdi.
17 Og dersom det nu synes godt for Kongen, saa lad der blive eftersøgt i Kongens Skatkammer, som er i Babel, om det er saa, at der er given Befaling af Kong Kyrus om at bygge dette Guds Hus i Jerusalem, og man sende os Kongens Vilje derom!
Əmdi aliyliriƣa layiⱪ kɵrünsǝ, padixaⱨimizning xu yǝrdǝ, yǝni Babildiki hǝzinini ahturup beⱪixini, u yǝrdǝ padixaⱨ Ⱪorǝxning Yerusalemdiki Hudaning ɵyini yengiwaxtin selix toƣrisida qüxürgǝn yarliⱪining bar-yoⱪluⱪini tǝkxürüp beⱪixini soraymiz ⱨǝm padixaⱨimizning bu ix toƣrisida ɵz iradisini bizgǝ bildürüp ⱪoyuxini ɵtünimiz».
