< Ezra 3 >

1 Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.
Khrah sarihto phak moe, Israelnawk angmacae avang ah oh o boih pacoengah, kaminawk loe Jerusalem vangpui ah maeto ah amkhueng o.
2 Og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre, Præsterne, gjorde sig rede tillige med Serubabel, Sealthiels Søn, og hans Brødre og byggede Israels Guds Alter til at ofre Brændoffer derpaa, som skrevet er i Moses, den Guds Mands Lov.
To naah Jozadak capa Jeshua hoi angmah ih nawkamya qaimanawk, Sheatiel capa Zerubbabel hoi anih ih nawkamyanawk loe Sithaw kami Mosi daan cabu pongah tarik ih baktih toengah, hmai angbawnhaih hmuen paek hanah, Israel Sithaw ih hmaicam sakhaih to amtong o.
3 Og de oprejste Alteret paa dets Grundvold; thi der var Forfærdelse over dem for Folkene i Landene, og de ofrede derpaa Brændofre til Herren, Brændofre om Morgenen og om Aftenen.
To prae ah kaom kaminawk to zit o, toe thlung hoiah hmaicam to sak o pacoengah, a nuiah Angraeng khaeah, akhawn hoi duembangah hmuen tathlanghaih to a paek o.
4 Og de holdt Løvsalernes Højtid, som det var foreskrevet, og ofrede Brændofre hver Dag efter det fastsatte Tal, som Skik var, hver Dags Ting paa sin Dag;
Cabu thungah tarik ih baktih toengah, kahni im payanghaih poih to sak o moe, sakzong ih hmuen baktih, angaihaih baktih toengah, ni thokkruek hmai angbawnhaih to a sak o.
5 derefter ogsaa det bestandige Brændoffer og det for Nymaanederne og for alle Herrens helligede Højtider og for enhver, siom bragte et frivilligt Offer for Herren.
To pacoengah, apet ai ah hmai angbawnhaih, khrah kangtha niah hmuen paekhaih, Angraeng ih kaciim poih ni hanah hmuenpaekhaih hoi Angraeng khaeah palung ahuem zetto hmuennawk to a paek o.
6 Fra den første Dag i den syvende Maaned begyndte de at ofre Herren Brændofre, men Herrens Tempels Grundvold var ikke lagt.
Angraeng ih im sakhaih ahmuen mataeng doeh amtong o ai vop, toe kaminawk loe khrah sarihto haih hmaloe koek niah, Angraeng khaeah hmai angbawnhaih to a sak o.
7 Og de gave Penge til Stenhuggerne og Tømmermændene og Mad og Drikke og Olie til dem fra Sidon og Tyrus, at de skulde føre Cedertræer fra Libanon til Havet imod Jafo efter den Tilladelse, de havde faaet af Kyrus, Kongen af Persien.
Persia siangpahrang Sairas ih lokpaekhaih baktih toengah, Param long hoiah im sak kop kami hoi thing aah kop kaminawk khaeah phoisa to a paek o, caaknaek hoi situinawk loe Sidon hoi Tura vangpui ih kaminawk khaeah a paek o; nihcae mah Lebanon hoi Joppa ih sidar thingnawk to tui lam hoiah phawh pae o.
8 Men i det andet Aar, efter at de vare komne til Guds Hus i Jerusalem, i den anden Maaned, da begyndte Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, og de andre af deres Brødre, Præsterne og Leviterne og alle, som vare komne af Fangenskabet til Jerusalem, og de beskikkede Leviterne, fra tyve Aar gamle og derover, til at have Tilsyn med Arbejdet ved Herrens Hus.
Jerusalem ih Sithaw im ah phakhaih, saning hnetto haih, khrah hnetto naah, Sheatiel capa Zerubbabel, Jozadak capa Jeshua hoi angmah ih nawkamyanawk, qaimanawk, Levinawk, misong angtanghaih hoiah kamlaem, Jerusalem ah angzo kaminawk boih angthawk o moe, saning pumphaeto ranuih bang kaom Levinawk to Sithaw im sakhaih khenzawnkung ah a suek o.
9 Da stode Jesua, hans Sønner og hans Brødre, Kadmiel med hans Sønner og Judas Børn som een Mand for at have Tilsyn med dem, som arbejdede ved Guds Hus, i lige Maade Henadads Børn, deres Børn og deres Brødre, Leviterne.
To naah Judah ih capanawk, Jeshua hoi anih ih capanawk, angmah ih nawkamyanawk, Kadmiel ih capanawk hoi Levi ih capanawk loe toksakhaih khenzawnkung ah oh o, Henadad ih capanawk, nihcae ih nawkamyanawk boih loe Levi acaengnawk hoi nawnto toksak o.
10 Der Bygningsmændene lagde Grundvolden til Herrens Tempel, da lode de Præsterne staa iførte deres Præstedragt med Basuner og Leviterne, Asafs Børn, med Cymbler for at love Herren efter Davids, Israels Konges, Indretning.
Im sahkungnawk mah Angraeng ih im angdoethaih ahmuen to sak amtong o naah, Israel siangpahrang David mah sak ih baktih toengah, Angraeng ih ahmin to saphaw hanah, qaimanawk loe angmacae ih khukbuen to angkhuk o moe, mongkah to sinh o, Levi acaengnawk hoi Asaph ih capanawk doeh cingcaeng sinkung ah suek o.
11 Og de sang, idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Hus var lagt.
Angraeng loe hoih; a tahmenhaih loe Israel caanawk khaeah dungzan khoek to om poe nasoe, tiah anghoehaih hoiah ahmin saphawhaih laa to a sak o. Angraeng im ahmuen to sak amtong o boeh pongah, kaminawk boih tha hoiah hang o moe, Angraeng to saphaw o.
12 Men mange af Præsterne og Leviterne og Øversterne for Fædrenehusene, de gamle, som havde set det første Hus, græd med høj Røst, da dette andet stod paa sin Grundvold for deres Øjne; men mange opløftede Røsten med Frydeskrig og med Glæde,
Toe saning coeh kami, canghnii ih im hnu vai kami, qaimanawk, Levinawk, angmacae ih nawkamya kacoehtanawk mah, Sithaw im ahmuen sak amtong o boeh, tiah a hnuk o naah, tha hoiah qah o; paroeai kaminawk loe anghoehaih hoiah hangh o.
13 saa at Folket kunde ikke skelne Røsten af Glædens Frydeskrig fra Røsten af Folkets Graad, fordi Folket raabte med et stort Skrig, saa at man hørte Røsten langt borte.
Kaminawk loe qahhaih lok hoi anghoehaih lok to pathlaeng o thai ai; kaminawk loe tha hoiah hang o pongah, to loknawk to ahmuen kangthla hoiah doeh angthaih.

< Ezra 3 >