Ezra 10
1 Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.
Əzra dua ⱪilip, gunaⱨini tonup yiƣlap Hudaning ɵyi aldida yiⱪilip düm yatⱪan qaƣda, Israillardin naⱨayiti qong bir jamaǝt, ǝr-ayallar wǝ balilar uning yeniƣa kelip yiƣildi; kɵpqilikmu ⱪattiⱪ yiƣlap ketixti.
2 Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.
Elamning ǝwladliridin, Yǝⱨiyǝlning oƣli Xekaniya ǝzraƣa: — Biz Hudayimizƣa sadaⱪǝtsizlik ⱪilip bu zemindiki yat taipilǝrdin hotun aptuⱪ. Ⱨalbuki, Israil üqün yǝnila ümid bar;
3 Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!
biz ǝmdi Hudayimiz bilǝn ǝⱨdilixǝyli, hojamning wǝ Hudayimizning ǝmrliridin ⱪorⱪup titrigǝnlǝrning nǝsiⱨitigǝ asasǝn bu hotunlarni wǝ ulardin tɵrǝlgǝn pǝrzǝntlǝrni yolƣa selip ⱪoyayli. Ⱨǝmmǝ ix Tǝwrat ⱪanuni boyiqǝ ⱪilinsun.
4 Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!
Tur! Bu ix sanga baƣliⱪtur, biz seni ⱪollaymiz; jür’ǝtlik bolup ixni ada ⱪilƣin, — dedi.
5 Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.
Xuning bilǝn Əzra ornidin ⱪopup, kaⱨinlarning Lawiylarning wǝ pütkül Israil jamaitining baxliⱪlirini xu sɵz boyiqǝ ix ⱪilimiz, dǝp ⱪǝsǝm iqixkǝ ündidi, ular ⱪǝsǝm iqti.
6 Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.
Andin Əzra Hudaning ɵyi aldidin ⱪopup Əliyaxibning oƣli Yǝⱨoⱨananning ɵyigǝ kirdi; u u yǝrgǝ kǝlgǝndǝ ƣizamu yemidi, sumu iqmidi, qünki u sürgünlüktin ⱪaytip kǝlgǝnlǝrning sadaⱪǝtsizliki üqün eqinatti.
7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.
Xuning bilǝn Yǝⱨudiyǝ wǝ Yerusalemda sürgünlüktin ⱪaytip kǝlgǝnlǝrning ⱨǝmmisigǝ jakarlinip, Yerusalemƣa yiƣilinglar,
8 Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.
ǝmirlǝr wǝ aⱪsaⱪallarning nǝsiⱨiti boyiqǝ, kimki üq kün iqidǝ yetip kǝlmisǝ, uning pütün mal-mülki musadirǝ ⱪilinidu, sürgündin ⱪaytip kǝlgǝnlǝrning jamaitidinmu ayrilidu, dǝp, jakarnamǝ qiⱪirildi.
9 Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
Xuning bilǝn Yǝⱨuda wǝ Binyamindiki barliⱪ ǝrlǝr üq küngiqǝ Yerusalemƣa yiƣilip boldi. U toⱪⱪuzinqi ayning yigirminqi küni idi; barliⱪ hǝlⱪ Hudaning ɵyining ⱨoylisidiki mǝydanƣa kelip olturdi, kɵpqilik bu ixtin ⱪorⱪaqⱪa, xuningdǝk ⱪattiⱪ yaƣⱪan yamƣur tüpǝylidin, titrǝp ketixti.
10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.
Kaⱨin Əzra ornidin ⱪopup ularƣa: — Silǝr Hudaƣa sadaⱪǝtsizlik ⱪilip yat taipilǝrning ⱪizlirini hotunluⱪⱪa elip Israillarning itaǝtsizlikini axurdunglar.
11 Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!
Əmdi silǝr ata-bowanglarning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigar aldida gunaⱨinglarni tonup, uning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪilip, ɵzünglarni bu zemindiki taipilǝrdin wǝ bu yat ǝllik hotunliringlardin arini oquⱪ ⱪilinglar, dedi.
12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.
Pütün jamaǝt yuⱪiri awazda jawap berip: — Maⱪul, biz ɵzlirining xu gǝpliri boyiqǝ ix kɵrimiz.
13 Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.
Biraⱪ adǝmlǝr bǝk kɵp, yǝnǝ kelip yamƣur pǝsli bolƣaqⱪa talada turalmaymiz; uning üstigǝ bu degǝn bir-ikki kündǝ pütidiƣan ix ǝmǝs, qünki bizdǝ bu ixta itaǝtsizlik ⱪilƣanlar naⱨayiti kɵptur!
14 Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.
Hudaning muxu ix tüpǝyli kǝlgǝn ⱪattiⱪ ƣǝzipining bizdin kǝtküqǝ, baxliⱪlirimiz pütkül jamaǝtkǝ wǝkil bolup Pǝrwǝrdigarning aldida tursun; bizning ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlirimizdǝ yat ǝllǝrdin hotun alƣanlarmu bǝlgilǝngǝn waⱪitta xu xǝⱨǝrning aⱪsaⱪal wǝ ⱨakimliri bilǝn birliktǝ kelip bu ixni bir tǝrǝp ⱪilsun, — dedi.
15 Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.
Bu ixⱪa pǝⱪǝt Asaⱨǝlning oƣli Yonatan bilǝn Tiⱪwaⱨning oƣli Yaⱨziya ⱪarxi qiⱪti, Mǝxullam bilǝn Lawiy Xabbitay ularni ⱪollidi.
16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.
Xuning bilǝn sürgündin ⱪaytip kǝlgǝnlǝr ǝnǝ xundaⱪ ⱪildi. Kaⱨin Əzra wǝ ata jǝmǝtlirining baxliⱪliri bolƣanlar jǝmǝti boyiqǝ bu ixⱪa ayrildi; ularning ⱨǝmmisi ismiliri boyiqǝ tizimlandi. Ular oninqi ayning birinqi küni bu ixni tǝkxürüp bir tǝrǝp ⱪilixⱪa kirixti.
17 Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.
Ular yat ǝllik hotunlarni alƣan ǝrlǝrning soriⱪini birinqi ayning birinqi küni tügǝtti.
18 Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.
Kaⱨinlarning ǝwladliri iqidǝ yat ǝllik hotunlarni alƣanlardin muxular qiⱪti: — Yozadakning oƣli Yǝxuaning wǝ uning ⱪerindaxlirining ǝwladliridin: — Maaseyaⱨ, Əliezǝr, Yarib, Gǝdaliya.
19 Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.
Ular hotunlirimizni yolƣa selip ⱪoyimiz dǝp [ⱪǝsǝm ⱪilip] ⱪol berixti wǝ gunaⱨi üqün itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪi süpitidǝ ⱪoy padisidin bir ⱪoqⱪarni sundi.
20 Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;
Immǝrning ǝwladliridin Ⱨanani bilǝn Zǝbadiya;
21 og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;
Ⱨarimning ǝwladliri iqidǝ Maaseyaⱨ, Eliyaⱨ, Xemaya, Yǝⱨiyǝl wǝ Uzziya;
22 og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;
Paxhurning ǝwladliridin Əlyoyinay, Maaseyaⱨ, Ismail, Nǝtanǝl, Yozabad wǝ Əlasaⱨ.
23 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;
Lawiylar iqidǝ Yozabad, Ximǝy, Kelaya (Kelita»mu deyilidu), Pitaⱨiya, Yǝⱨuda bilǝn Əliezǝr;
24 og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;
ƣǝzǝlkǝxlǝr iqidǝ Əliyaxib; dǝrwaziwǝnlǝr iqidǝ Xallum, Tǝlǝm, Uri.
25 og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;
Israillardin: — Paroxning ǝwladliridin Ramiya, Yizziya, Malkiya, Miyamin, Əliazar, Malkiya, Binaya;
26 og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;
Elamning ǝwladliridin Mattaniya, Zǝkǝriya, Yǝⱨiyǝl, Abdi, Yǝrimot bilǝn Eliyaⱨ;
27 og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;
Zattuning ǝwladliridin Əlyoyinay, Əliyaxib, Mattaniya, Yǝrimot, Zabad bilǝn Aziza;
28 og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;
Bibayning ǝwladliridin Yoⱨoⱨanan, Ⱨananiya, Zabbay bilǝn Atlay;
29 og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;
Banining ǝwladliridin Mǝxullam, Malluⱪ, Adaya, Yaxub, Xeal bilǝn Ramot;
30 og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;
Paⱨat-Moabning ǝwladliridin Adna, Jilal, Binaya, Maaseyaⱨ, Mattaniya, Bǝzalǝl, Binnuiy bilǝn Manassǝⱨ;
31 og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,
Ⱨarimning ǝwladliridin Əliezǝr, Yixiya, Malkiya, Xemaya, Ximeon,
32 Benjamin, Malluk, Semarja;
Binyamin, Malluⱪ wǝ Xǝmariya;
33 af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;
Haxumning ǝwladliridin Mattinay, Mattataⱨ, Zabad, Əlifǝlǝt, Yǝrǝmay, Manassǝⱨ wǝ Ximǝy;
34 af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,
Banining ǝwladliridin Maday, Amram, Uǝl,
35 Benaja, Bedja, Keluj,
Binaya, Bǝdiya, Keluⱨay,
36 Vanja, Meremoth, Eliasib,
Waniya, Mǝrǝmot, Əliyaxib,
37 Matthania, Mathnaj og Jaesan,
Mattaniyaⱨ, Mattinay, Yaasu,
38 og Bani og Binnuj, Semei,
Bani, Binnuiy, Ximǝy,
39 og Selemia og Nathan og Adaja,
Xǝlǝmiya, Natan, Adaya,
40 Maknadbaj, Sasaj, Sarak,
Maknadibay, Xaxay, Xaray,
41 Asareel og Selemia, Semarja,
Azarǝl, Xǝlǝmiya, Xǝmariya,
42 Sallum, Amarja, Josef;
Xallum, Amariya, Yüsüp;
43 af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.
Neboning ǝwladliridin Jǝiyǝl, Mattitiyaⱨ, Zabad, Zebina, Yadday, Yoel wǝ Binaya.
44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
Bularning ⱨǝmmisi yat ǝllik hotunlarni alƣanlar idi, wǝ xuningdǝk ulardin bǝzilǝrning hotunliri pǝrzǝntmu kɵrgǝnidi.
