Ezra 10

1 Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.

Ie nihalaly naho nisoloho, nangololoike naho nidrakadrakak’ añ’atrefan’ anjomban’ Añahare eo t’i Ezra, le nifanontoñe ama’e boak’ Israele ao ty valobohò-bey, lahilahy naho rakemba naho ajaja, songa nangoihoy ty rovetse.

2 Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.

Aa le nanoiñe t’i Sekanaià ana’ Iehiele, amo ana’ i Elameo, ty hoe amy Ezra: Fa nampipitso-patokisañe aman’ Añahare’ay zahay, ie nañenga ampela ankafankafa am’ ondati’ ty tane toio; fe amam-pitamañe t’Israele henane zao ndra te eo izay.

3 Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!

Antao arè hifañina aman’ Añaharen-tikañe hanasa valy rekets’ o nisamak’ ama’eo, ty amy nañereta’ i Talè naho ty amo minevenevetse amy lilin’ Añaharen-tikañeio; le ehe t’ie hanoeñe an-Kàke.

4 Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!

Miongaha, ama’o o raha zao vaho mpiama’o zahay; mihafatrara le anò.

5 Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.

Niongak’ amy zao t’i Ezra, nampifanta o mpiaolom-pisoroñeo naho o nte-Levio naho Israele iaby, hanoa’ iereo i nisaontsieñey. Le nifanta iereo.

6 Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.

Aa le niavotse boak’ añatrefan’ An­jomban’ Añahare eo t’i Ezra, nizilik’ añ’ efe’ Iehohanane ana’ i Eliasibe ao; tsy nikama rano ndra mahakama t’ie tao, ami’ty fandalà’e i tsy fatokisa’ o tam-pandrohizañeo.

7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

Aa le nanitsike Iehoda naho Ierosalaime iereo nanao koim-bohitse amo anam-pandrohizañe iabio hifanontoñe e Ierosalaime ao;

8 Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

le ze tsy nitsatoke eo añate’ ty telo andro, ty amy fañereta’ o roandriañeo naho o mpiaoloo, le hafahañe ama’e iaby o vara’eo, le haitoañe amy fivorin-tam-pandrohizañey.

9 Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

Aa le nifanontoñe e Ierosalaime ao añate’ i telo andro rezay ze hene lahilahi’ Iehoda naho i Beniamine, amy volam-paha-sivey, amy andro faha-roapolo’ i volañeiy; le songa niam­besatse amy tameañe aolo’ i anjomban’ Añaha­reiy ondatio, sindre nititititike ty amy raha zay naho amy oram-bey.

10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.

Niongak’ amy zao t’i Ezra mpitoky, le nanoa’e ty hoe: Fa nampipitso-patokisañe nahareo naho fa nañenga ampela ambahiny, hampitoabotse ty hakeo’ Israele.

11 Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!

Aa le misolohoa am’ Iehovà Andria­nañaharen-droae’ areo, le ano ty satrin’ arofo’e; vaho miavaha am’ ondati’ i taneio naho amo rakemba ambahinio.

12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.

Le nanoiñe am-peo mafe i fivoriy, ami’ty hoe: Tsy mete tsy hanoe’ay i nitaroñe’oy.

13 Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.

Fe maro ondatio, le oram-bey ty eo henaneo naho tsy mahafijohañe an-tamean-jahay vaho tsy fitoloñan’ andro roe ndra raike o raha zao; amy te bey ty tahi’ay amy rahay.

14 Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.

Ee te hiongak’ amy zao o mpiaolom-balobohòkeo, songa hiheo mb’ atoy ami’ ty andro tinendre, o an-drova’ay nañenga ampela ambahinio vaho sindre hindrezam-piaolo naho mpizaka boak’ amy rova’ey, ampara’ te mitolike ty haviñeran’ Añaharen-tika miforoforo aman-tikañe, ty amo raha zao.

15 Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.

Ionatane, ana’ i Asahele naho Iakzeià ana’ i Tikvà avao ty nandietse i rahay le nañolotse iareo t’i Mesolame naho i Sabetày, nte-Levy.

16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.

Fe nanoe’ o anam-pandrohizañeo izay. Le nivike t’i Ezra, mpisoroñe, reketse ty mpiaolo ila’ o anjomban-droae’eo, sindre anjomban-droae, songa ondaty amy tahina’ey, niambesatse amy andro valoha’ i volam-paha-foloy hitsikarake i rahay.

17 Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.

Le nitsitsihe’ iareo ondaty nañenga rakemba ambahinio ampara’ ty andro valoha’ i volam-baloha’ey.

18 Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.

Le o nizoeñe te nanambaly ampela hafa amo anam-pisoroñeoo: amo ana’ Iesoa, o ana’ Iozadakeo, le amo rahalahi’eo: i Maaseià naho i Eliezere naho Iaribe vaho i Gedalià,

19 Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

songa nanolo-pitàñe hifanarake amo vali’eo; aa ty amy tahi’ iareoy le songa nañefa añondrilahy boak’ an-dia-raik’ ao, ho amy hakeo’ey.

20 Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;

Naho amo ana’ Imereo; i Kananý naho i Zebadià.

21 og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;

Naho amo ana’ i Karimeo, i Maaseià naho i Eliià naho i Semaià naho Iekiele naho i Ozià.

22 og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;

Naho amo ana’ i Pasoreo; i Elioenay, i Maaseià, Ismaele, i Netanile, Iozabade vaho i Elasà.

23 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;

Le amo nte-Levio: Iozabade naho i Shimey naho i Kelaia (toe Kelità), i Petahià, Iehoda vaho i Eliezere.

24 og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;

Le amo mpisaboo: i Eliasibe; naho amo mpañambeñeo, i Salome naho i Teleme vaho i Orý.

25 og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;

Naho am’ Israele: amo ana’ i Paroseo; i Ramià naho Iezià naho i Malkià naho i Miami­ne naho i Elazare naho i Malkià vaho i Benaià.

26 og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;

Naho amo ana’ i Elameo: i Matanià, i Zekarià naho Iekiele naho i Abdý naho Ieremote vaho i Elià.

27 og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;

Naho amo ana’ i Zatòo: i Elioenay, i Eliasibe, i Matanià naho Ieremote naho i Zabade vaho i Azizà.

28 og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;

Naho amo ana’ i Bebaio: Iehokanane, i Kananià, i Zabay, i Atlay.

29 og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;

Naho amo ana’ i Baný; i Mesolame, i Maloke, i Adaià, Iasobe, i Seale vaho i Ramote.

30 og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;

Naho amo ana’ i Pakate-moabeo; i Adnà, i Kelale, i Benaià, i Maaseià, i Matanià, i Bezalile naho i Binoý vaho i Menasè.

31 og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,

Naho amo ana’ i Karimeo: i Eliezere, Isiià, i Malkià, i Semaià, i Simeone,

32 Benjamin, Malluk, Semarja;

i Beniamine, i Maloke vaho i Semairà.

33 af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;

Amo ana’ i Kasomeo; i Matenaý, i Matatà, i Zabade, i Elifelete, Iere­maý, i Menasè, i Simeý.

34 af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,

Amo ana’ i Banio: i Maadaý, i Amrame naho i Oele;

35 Benaja, Bedja, Keluj,

i Benaià, i Bedeià, i Keloho;

36 Vanja, Meremoth, Eliasib,

i Vanià, i Meremote, i Eliasibe,

37 Matthania, Mathnaj og Jaesan,

i Matanià, i Matenaý naho Iaasaý;

38 og Bani og Binnuj, Semei,

naho i Baný naho i Binoý, i Simey;

39 og Selemia og Nathan og Adaja,

i Selemià naho i Natane naho i Adaià;

40 Maknadbaj, Sasaj, Sarak,

i Maknadebaý, i Sasay, i Saray;

41 Asareel og Selemia, Semarja,

i Azarele naho i Selemià, i Semarià;

42 Sallum, Amarja, Josef;

i Salome, i Amarià, Iosefe.

43 af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.

Amo ana’ i Nebo: Ieiele, i Matitià, i Zabade, i Zebinà, Iadaý naho Ioele, i Benaià.

44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.

Fonga nangala-baly ambahiny; le am’ iereo o rakemba fa nisamak’ anakeo.