Ezra 10
1 Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.
Kad nu Ezra tā lūdza un tā sūdzēja raudādams un nomezdamies Dieva nama priekšā, tad no Israēla pie viņa sapulcējās ļoti liela draudze vīru un sievu un bērnu; jo tie ļaudis raudāja lielā raudāšanā.
2 Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.
Tad Šehanija, Jeīeļa dēls no Elama bērniem, atbildēja un sacīja uz Ezru: mēs esam grēkojuši pret savu Dievu, ka esam apņēmuši svešas sievas no tās zemes ļaudīm, bet taču vēl būs cerības priekš Israēla.
3 Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!
Derēsim tad nu derību ar savu Dievu, ka izdzenam visas sievas, un kas no tām ir dzimuši, pēc Tā Kunga padoma un pēc to ļaužu padoma, kas mūsu Dieva baušļus bīstas, un lai tad darām pēc bauslības.
4 Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!
Celies, jo šī lieta tev piekrīt, un mēs būsim ar tevi; esi stiprs un izdari (to).
5 Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.
Tad Ezra cēlās un lika priesteru un levitu un visa Israēla virsniekiem zvērēt, darīt pēc šī vārda. Un tie zvērēja.
6 Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.
Un Ezra cēlās Dieva nama priekšā un iegāja Jehohanana, Elijadziba dēla, kambarī, un tur nācis viņš neēda maizes un nedzēra ūdens, jo viņš nobēdājās to aizvesto ļaužu pārkāpšanas dēļ.
7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.
Un tie lika izsaukt pa Jūdu un Jeruzālemi pie visiem no cietuma pārnākušiem, sapulcēties Jeruzālemē.
8 Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.
Un kas triju dienu starpā nenāktu pēc virsnieku un vecaju nosacīšanas, tā manta tapšot izdeldēta un pats izstumts no pārnākušo draudzes.
9 Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
Tad visi Jūda un Benjamina vīri triju dienu starpā sapulcējās Jeruzālemē, - tā bija tā divdesmitā diena devītā mēnesī, - un visi ļaudis sēdēja uz ielas priekš Dieva nama trīcēdami šās lietas dēļ un no stipra lietus.
10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.
Tad priesteris Ezra cēlās un uz tiem sacīja: jūs esat apgrēkojušies, svešas sievas apņemdami, ka jūs vairotu Israēla noziegumu.
11 Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!
Tad nu izsūdziet to Tam Kungam, savu tēvu Dievam, un dariet pēc viņa prāta, un šķiraties no tās zemes ļaudīm un no tām svešām sievām.
12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.
Tad visa draudze atbildēja un sacīja ar stipru balsi: pēc taviem vārdiem mums tā jādara.
13 Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.
Bet to ļaužu ir daudz un ir lietus laiks, ka nevar ārā stāvēt; tas arī nav vienas jeb divēju dienu darbs, jo mēs šinī lietā esam pārlieku grēkojuši.
14 Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.
Lai mēs savus virsniekus ieceļam pār visu draudzi, ka visi, kas ir mūsu pilsētās, kas svešas sievas apņēmuši, lai nāk nospriestos laikos un ar tiem ikkatras pilsētas vecaji un viņas soģi, kamēr mēs no sevis novēršam sava Dieva bardzību šīs lietas dēļ.
15 Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.
Tad Jonatāns, Azaēļa dēls, un Jeazija, Tikvus dēls, tam cēlās pretī, un leviti, Mešulams un Šabetajus, tiem palīdzēja.
16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.
Bet tie pārnākušie tā darīja: Tie izraudzīja priesteri Ezru un vīrus, proti savu tēvu namu virsniekus pēc saviem tēvu namiem, visus ar vārdu noteiktus. Un tie turēja sapulci desmitā mēneša pirmā dienā, šo lietu izmeklēt.
17 Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.
Un tie to izdarīja pie visiem vīriem, kas svešas sievas bija apņēmuši, līdz pirmā mēneša pirmajai dienai.
18 Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.
Un no priesteru dēliem tapa atrasti, kas svešas sievas bija apņēmuši, no Ješuūs, Jocadaka dēla, dēliem un viņa brāļiem: Maāseja, Eliēcers, Jaribs un Ģedalija.
19 Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.
Un tie deva savu roku, ka savas sievas izdzīšot, un noziedzīgi būdami tie deva aunu priekš sava nozieguma.
20 Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;
Un no Imera bērniem: Hananus un Zebadija.
21 og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;
Un no Harima bērniem: Maāseja un Elija un Šemaja un Jeīels un Uzija.
22 og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;
Un no Pazura bērniem: Elioēnajus, Maāseja, Ismaēls, Netaneēls, Jozabads un Eleaza.
23 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;
Un no levitiem: Jozabads un Šimejus un Ķelaja, (šis ir Kelita), Petahja, Jūda un Eliēcers.
24 og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;
Un no dziedātājiem: Elijašibs. Un no vārtu sargiem: Šalums un Telems un Urus.
25 og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;
Un no Israēla, no Pareus bērniem: Ramija un Jezija un Malhija un Mejamins un Eleazars un Malhija un Benaja.
26 og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;
Un no Elama bērniem: Metanija, Zaharija, Jeīels un Abdus un Jerimots un Elija.
27 og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;
Un no Zatus bērniem: Elioēnajus, Elijadzibs, Matanija un Jerimots un Zabats un Aziza.
28 og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;
Un no Bebajus bērniem: Jehohanans, Ananija, Zebajus, Atlajus.
29 og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;
Un no Banus bērniem: Mešulams, Malaks un Adaja, Jazubs un Zeals, Jeramots.
30 og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;
Un no PaātMoaba bērniem: Adna un Ķelals, Benaja, Maāseja, Matanija Becaleēls un Benujus un Manasus.
31 og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,
Un no Harima bērniem: Eliēsers, Jezija, Malhija Šemaja, Sīmeans,
32 Benjamin, Malluk, Semarja;
Benjamins, Maluks un Zemarija.
33 af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;
No Azama bērniem: Matnajus, Matata, Zabads, Elivalets, Jeremajus, Manasus, Šimejus.
34 af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,
No Banus bērniem: Maēdajus, Amrams un Uēls,
35 Benaja, Bedja, Keluj,
Benaja, Bedija, Ķelujus,
36 Vanja, Meremoth, Eliasib,
Un Naja, Meremots, Elijašibs,
37 Matthania, Mathnaj og Jaesan,
Mantanija, Matnaja un Jaēzus,
38 og Bani og Binnuj, Semei,
Un Banus un Benujus un Šimejus,
39 og Selemia og Nathan og Adaja,
Un Šelemija un Nātans un Adaja,
40 Maknadbaj, Sasaj, Sarak,
Maknadbajus, Zazajus, Zarajus,
41 Asareel og Selemia, Semarja,
Azareēls un Šelemija, Samarija,
42 Sallum, Amarja, Josef;
Šalums, Amarija, Jāzeps.
43 af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.
No Nebus bērniem: Jeīels, Matitija, Zabads, Zebina, Jadajus un Joēls, Benaja.
44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
Visi šie bija svešas sievas apņēmuši, un no tām sievām kādas bija bērnus dzemdējušas.
