< Ezra 10 >

1 Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.
Ke pacl se Ezra el suwoli ac pre ye mutun Tempul, ac tung ac fahkak ma koluk inge nukewa, sie u lulap lun mwet Israel, (mukul, mutan, ac tulik) elos fahsreni raunella ke tung mwemelil.
2 Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.
Na Shecaniah wen natul Jehiel, sin fwil natul Elam, el fahk nu sel Ezra, “Kut sifacna kunausla inmasrlosr ac God ke kut payuk nu sin mutan sac. Tusruktu finne ouinge, srakna oasr finsrak lun Israel.
3 Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!
Inge kut enenu in orala sie wulela ku nu sin God lasr lah kut ac supwalik mutan inge ac tulik natulos in som liki kut. Kut fah oru ma kom, ac elos ngia su sunakin ma sap lun God, fahk nu sesr in oru. Kut ac oru oana ma sapkinyuk nu sesr in Ma Sap lun God.
4 Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!
Ma kunom in oru ouinge. Kut ac wi kom na, ke ma inge tuyak ac oru ma kom ac oru an.”
5 Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.
Ouinge Ezra el tuyak ac sapkin tuh mwet kol inmasrlon mwet tol ac mwet Levi, ac mwet Israel nukewa saya, in fulahk tuh elos fah oru oana kas lal Shecaniah.
6 Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.
Na el som liki mutun Tempul ac utyak nu ke infukil lal Jehohanan wen natul Eliashib, ac muta we fong fon se, ac tungi orekma koluk lun mwet sruoh. El tia mongo ku nim kutena ma.
7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.
Sie kas supweyukelik nu yen nukewa in acn Jerusalem ac Judah, tuh elos nukewa su foloko liki sruoh fah osun in Jerusalem,
8 Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.
fal nu ke sap ku lun mwet kol lun mwet uh. Fin oasr kutena su tia tuku ke lusen len tolu, ma lalos nukewa fah itukla lukelos, ac elos fah tia sifil sie sin mwet in u se inge.
9 Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
Inmasrlon len tolu ah, ke len aklongoul in malem akeu, mukul nukewa su muta in acn lun Judah ac Benjamin elos tuku nu Jerusalem ac toeni in acn mwesas lun Tempul. Len sac af na upa, ac mwet nukewa rarrar ke sripen oyohu len an, oayapa ke sripa na yohk se lun tukeni sac.
10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.
Ezra mwet tol el tuyak ac kaskas nu selos. El fahk, “Kowos mwet tia pwaye in lulalfongi la, ac ke kowos payuk nu sin mutan sac kowos sang mwata nu sin Israel.
11 Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!
Inge, fahkak ma koluk lowos nu sin LEUM GOD lun mwet matu lowos, ac oru ma El insewowo kac. Srikowosla liki mwetsac su muta in acn sesr, ac sisla mutan sac kiowos.”
12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.
Mwet uh wowoyak ac topuk, “Kut ac oru ma nukewa ma kom fahk an.”
13 Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.
Tusruktu elos tafwela ke kas inge, “Pusla mwet ke u se inge, ac af uh upa. Kut tia ku in tu ouinge likinum uh. Ma se inge tia ma ac ku in orekla ke len se ku luo, mweyen puslana sesr oasr ke ma koluk se inge.
14 Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.
Lela mwet kol lasr inge in muta Jerusalem ac orekma ke elya se inge. Na lela kutena mwet su oasr mutan sac se kia in tuku ke pacl se oakwuk nu sel, wi mwet kol ac mwet nununku lun siti sel. Fin ouinge, na mulat lun God ke ouiya se inge ac fah forla liki kut.”
15 Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.
Wangin sie lain lemlem sac, sayal Jonathan wen natul Asahel, ac Jahzeiah wen natul Tikvah, su eis kasreyuk sel Meshullam ac Shabbethai, sie mwet Levi.
16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.
Mwet nukewa su foloko liki sruoh elos insese nu ke lemlem sac. Ouinge Ezra mwet tol el srisrngiya mwet inmasrlon sifen sou uh, ac simusla inelos kais sie. Ke len se meet in malem se aksingoul, elos mutawauk in mukuikui ke sukok lalos,
17 Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.
na inmasrlon malem tolu, elos konauk mukul nukewa su oasr mutan sac kia.
18 Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.
Pa inge inen mukul su oasr mutan sac kia: [Mwet tol], simla ke sou: Ke sou lulap lal Joshua ac tamulel wial, wen natul Jehozadak: Maaseiah, Eliezer, Jarib, ac Gedaliah.
19 Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.
Elos wulela in sisla mutan kialos, ac elos sang sheep mukul soko in mwe kisa ke ma koluk lalos.
20 Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;
Ke sou lal Immer: Hanani ac Zebadiah
21 og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;
Ke sou lal Harim: Maaseiah, Elijah, Shemaiah, Jehiel, ac Uzziah
22 og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;
Ke sou lal Pashhur: Elioenai, Maaseiah, Ishmael, Nethanel, Jozabad, ac Elasah
23 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;
[Mwet Levi]: Jozabad, Shimei, Kelaiah (su pangpang pac Kelita), Pethahiah, Judah, ac Eliezer
24 og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;
[Mwet on]: Eliashib [Mwet topang su forfor taran Tempul]: Shallum, Telem, ac Uri
25 og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;
[Mwet saya]: Ke sou lal Parosh: Ramiah, Izziah, Malchijah, Mijamin, Eleazar, Malchijah, ac Benaiah
26 og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;
Ke sou lal Elam: Mattaniah, Zechariah, Jehiel, Abdi, Jeremoth, ac Elijah
27 og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;
Ke sou lal Zattu: Elioenai, Eliashib, Mattaniah, Jeremoth, Zabad, ac Aziza
28 og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;
Ke sou lal Bebai: Jehohanan, Hananiah, Zabbai, ac Athlai
29 og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;
Ke sou lal Bani: Meshullam, Malluch, Adaiah, Jashub, Sheal, ac Jeremoth
30 og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;
Ke sou lal Pahath Moab: Adna, Chelal, Benaiah, Maaseiah, Mattaniah, Bezalel, Binnui, ac Manasseh
31 og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,
Ke sou lal Harim: Eliezer, Isshijah, Malchijah, Shemaiah, Shimeon,
32 Benjamin, Malluk, Semarja;
Benjamin, Malluch, ac Shemariah
33 af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;
Ke sou lal Hashum: Mattenai, Mattattah, Zabad, Eliphelet, Jeremai, Manasseh, ac Shimei
34 af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,
Ke sou lal Bani: Maadai, Amram, Uel,
35 Benaja, Bedja, Keluj,
Benaiah, Bedeiah, Cheluhi,
36 Vanja, Meremoth, Eliasib,
Vaniah, Meremoth, Eliashib,
37 Matthania, Mathnaj og Jaesan,
Mattaniah, Mattenai, ac Jaasu
38 og Bani og Binnuj, Semei,
Ke sou lal Binnui: Shimei,
39 og Selemia og Nathan og Adaja,
Shelemiah, Nathan, Adaiah,
40 Maknadbaj, Sasaj, Sarak,
Machnadebai, Shashai, Sharai,
41 Asareel og Selemia, Semarja,
Azarel, Shelemiah, Shemariah,
42 Sallum, Amarja, Josef;
Shallum, Amariah, ac Joseph
43 af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.
Ke sou lal Nebo: Jeiel, Mattithiah, Zabad, Zebina, Jaddai, Joel, ac Benaiah.
44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
Mukul inge nukewa oasr mutan sac kia. Elos tari selos ac supwalosla wi tulik natulos.

< Ezra 10 >