Ezra 10

1 Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.

Pendant qu’Esdras, pleurant et prosterné devant la maison de Dieu, faisait cette prière et cette confession, il s’était réuni auprès de lui une assemblée très nombreuse d’Israélites, hommes, femmes et enfants; car le peuple versait beaucoup de larmes.

2 Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.

Alors Séchénias, fils de Jéhiel, d’entre les fils d’Elam, prit la parole et dit à Esdras: « Nous avons péché contre notre Dieu en établissant chez nous des femmes étrangères, appartenant à la population du pays. Et maintenant, il reste à cet égard à Israël une espérance.

3 Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!

Concluons maintenant une alliance avec notre Dieu, en vue de renvoyer toutes les femmes et les enfants issus d’elles, selon le conseil de mon seigneur et de ceux qui craignent devant les commandements de notre Dieu. Et qu’il soit fait selon la Loi.

4 Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!

Lève-toi, car c’est à toi de prendre en main cette affaire. Nous serons avec toi. Courage, et à l’œuvre! »

5 Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.

Esdras se leva, et il fit jurer aux chefs des prêtres, des lévites et de tout Israël, de faire comme il venait d’être dit; et ils le jurèrent.

6 Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.

Puis, s’étant retiré de devant la maison de Dieu, Esdras alla dans la chambre de Johanan, fils d’Eliasib; quand il y fut entré, il ne mangea pas de pain et ne but pas d’eau, parce qu’il était dans le deuil à cause du péché des fils de la captivité.

7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

On fit passer une proclamation dans Juda et à Jérusalem, pour que tous les fils de la captivité se réunissent à Jérusalem;

8 Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

et, d’après l’avis des chefs et des anciens, quiconque n’ y serait pas arrivé dans trois jours, aurait tous ses biens confisqués et serait lui-même exclu de l’assemblée des fils de la captivité.

9 Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

Tous les hommes de Juda et de Benjamin se rassemblèrent à Jérusalem dans les trois jours; c’était le vingtième jour du neuvième mois. Tout le peuple se tenait sur la place de la maison de Dieu, tremblant à cause de la circonstance, et parce qu’il pleuvait.

10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.

Esdras, le prêtre, se leva et leur dit: « Vous avez péché en établissant chez vous des femmes étrangères, ajoutant ainsi à la faute d’Israël.

11 Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!

Et maintenant, confessez votre faute à Yahweh, le Dieu de vos pères, et faites sa volonté; séparez-vous des peuples du pays et des femmes étrangères. »

12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.

Toute l’assemblée répondit, en disant d’une voix haute: « À nous d’agir comme tu l’as dit!

13 Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.

Mais le peuple est nombreux, et c’est le temps des pluies, et il n’est pas possible de rester dehors; d’ailleurs, ce n’est pas l’affaire d’un jour ou deux, car nous avons commis un grave péché en cette matière.

14 Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.

Que nos chefs restent donc pour toute l’assemblée; et que tous ceux qui, dans nos villes, ont établi chez eux des femmes étrangères, viennent aux jours qui leur seront fixés, avec les anciens de chaque ville et ses juges, jusqu’à ce qu’on ait détourné de nous le feu de la colère de notre Dieu au sujet de cette affaire. »

15 Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.

Il n’y eut que Jonathan, fils d’Azahel, et Jaasias, fils de Thécuah, pour combattre cet avis; et Mosollam et Sebéthaï, le lévite, les appuyèrent.

16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.

Mais les fils de la captivité firent comme il avait été dit. Esdras, le prêtre, et des hommes, chefs de familles selon leurs maisons, tous désignés par leurs noms, se mirent à part et siégèrent le premier jour du dixième mois pour examiner l’affaire.

17 Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.

Ils en eurent fini le premier jour du premier mois avec tous les hommes qui avaient établi chez eux des femmes étrangères.

18 Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.

Parmi les fils des prêtres, il s’en trouva qui avaient établi chez eux des femmes étrangères, savoir: des fils de Josué, fils de Josédec, et de ses frères: Maasias, Eliézer, Jarib et Godolias;

19 Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

ils donnèrent parole de renvoyer leurs femmes et, se déclarant coupables, d’ offrir un bélier pour l’expiation de leur faute.

20 Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;

Des fils d’Emmer: Hanani et Zébédias.

21 og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;

Des fils de Harim: Maasias, Elie, Séméïas, Jéhiel et Ozias.

22 og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;

Des fils de Phashur: Elioénaï, Maasias, Ismaël, Nathanaël, Jozabed et Elasa.

23 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;

— Parmi les lévites: Jozabed, Séméï, Célaïas, le même que Célita, Phataïas, Juda et Eliézer.

24 og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;

— Parmi les chantres: Eliasib. — Parmi les portiers: Selum, Télem et Uri.

25 og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;

Parmi ceux d’Israël: Des fils de Pharos: Réméïas, Jézias, Melchias, Miamin, Eliézer, Melchias et Banaïas;

26 og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;

des fils d’Elam: Mathanias, Zacharie, Jéhiel, Abdi, Jérimoth et Elie;

27 og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;

des fils de Zéthua: Elioénaï, Eliasib, Mathanias, Jérimoth, Zabad et Aziza;

28 og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;

des fils de Bébaï: Johanan, Ananie, Zabbaï, Athalaï;

29 og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;

des fils de Bani: Mosollam, Melluch, Adaïas, Jasub, Saal et Ramoth;

30 og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;

des fils de Phahath-Moab: Edna, Chalal, Banaïas, Maasias, Mathanias, Béséléel, Bennui et Manassé;

31 og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,

des fils de Harim: Eliézer, Jesias, Melchias, Séméïas, Siméon,

32 Benjamin, Malluk, Semarja;

Benjamin, Melluch, Samarias;

33 af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;

des fils de Hasom: Mathanaï, Mathatha, Zabad, Eliphélet, Jermaï, Manassé, Séméï;

34 af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,

des fils de Bani: Maaddi, Amram, Uel,

35 Benaja, Bedja, Keluj,

Banaïas, Badaïas, Chéliaü,

36 Vanja, Meremoth, Eliasib,

Vanias, Merimuth, Eliasib,

37 Matthania, Mathnaj og Jaesan,

Mathanias, Mathanai, Jasi,

38 og Bani og Binnuj, Semei,

Bani, Bennui, Séméï,

39 og Selemia og Nathan og Adaja,

Salmias, Nathan, Adaïas,

40 Maknadbaj, Sasaj, Sarak,

Mechnédébaï, Sisaï, Sarai,

41 Asareel og Selemia, Semarja,

Ezrel, Sélémiaü, Sémérias,

42 Sallum, Amarja, Josef;

Sellum, Amarias, Joseph;

43 af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.

des fils de Nébo: Jéhiel, Mathathias, Zabad, Zabina, Jeddu, Joël et Banaïas.

44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.

Tous ces hommes avaient pris des femmes étrangères, et plusieurs d’entre eux en avaient eu des enfants.