Ezekiel 9
1 Og han raabte for mine Øren med høj Røst og sagde: I, som holde Vagt over Staden! kommer hid, hver med sit ødelæggende Vaaben i sin Haand.
Lapho-ke ngamuzwa ememeza ngelizwi elikhulu esithi, “Letha abalindi bedolobho lapha, omunye lomunye elesikhali esandleni sakhe.”
2 Og se, der kom seks Mand ad Vejen fra den øverste Port, som vender imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand; men der var een Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, med et Skriveredskab ved Hoften; og de gik ind og stode ved Siden af Kobberalteret.
Ngasengibona amadoda ayisithupha evelela malungana lesango langaphezulu, elikhangele enyakatho, ngamunye ephethe izikhali ezibulalayo ezandleni zakhe. Ayelenye indoda eyayigqoke ilineni eyayilezinto zokubhala emhlubulweni wayo. Angena ema phansi kwe-alithari lethusi.
3 Og Israels Guds Herlighed hævede sig op fra Keruben, over hvilken den var, hen til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i Linklæderne og som havde Skriveredskabet ved Hoften.
Khathesi inkazimulo kaNkulunkulu ka-Israyeli yaya phezulu isuka ngaphezu kwamakherubhi, lapho eyayikade ikhona, yasudukela emnyango wethempeli. Lapho-ke uThixo wabiza indoda eyayigqoke ilineni ilezinto zokubhala emhlubulweni wayo
4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igennem Staden, midt igennem Jerusalem, og sæt et Tegn paa Panden af de Mænd, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ske i dens Midte.
wathi kuyo, “Yana ezindaweni zonke zedolobho laseJerusalema ubeke uphawu emabunzini alabo ababubulayo bekhala ngenxa yezinto zonke ezenyanyekayo ezenziwa kulo.”
5 Og til de andre sagde han for mine Øren: Gaar igennem Staden efter ham, og slaar ned; eders Øjne skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane.
Ngisalalele, wathi kwabanye, “Mlandeleni kulolonke idolobho libulale, kungekho sihawu kumbe uzwelo.
6 Gamle Mænd, unge Karle og Jomfruer og smaa Børn og Kvinder skulle I slaa ihjel, saa at de udryddes; men rører ikke nogen, paa hvem Tegnet er, og begynder fra min Helligdom af! Og de begyndte med de gamle Mænd, som vare foran Huset.
Qothulani amaxhegu, amajaha lezintombi, amanina labantwana, kodwa lingathinti loba ngubani olophawu. Qalisani endlini yami engcwele.” Ngakho baqalisa ngabadala ababephambi kwethempeli.
7 Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med ihjelslagne; gaar derpaa ud; og de gik ud og sloge ihjel i Staden.
Wasesithi kubo, “Ngcolisani ithempeli ligcwalise amaguma ngababuleweyo. Hambani!” Ngakho bahamba baqalisa ukubulala edolobheni lonke.
8 Og det skete, der de ihjelsloge dem, og jeg blev tilbage, da faldt jeg ned paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre, Herre! vil du da ødelægge alt det, som er blevet tilovers af Israel, idet du udøser din Harme over Jerusalem?
Kwathi lapho bebulala, mina ngisele ngedwa, ngathi mbo phansi ngobuso, ngakhala ngathi, “Awu Thixo Wobukhosi! Uzaqothula yonke insalela yako-Israyeli kulokhu kuphuphuma kolaka lwakho phezu kweJerusalema na?”
9 Og han sagde til mig: Israels og Judas Hus's Misgerning er over al Maade stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af Retskrænkelse; thi de sige: Herren har forladt Landet, og Herren ser det ikke.
Wangiphendula wathi, “Isono sendlu ka-Israyeli lekaJuda sikhulu kakhulu; ilizwe ligcwele ukuchithwa kwegazi, ledolobho ligcwele ukungalungi. Bathi, ‘UThixo uselidelile ilizwe; uThixo kaboni.’
10 Og jeg! — mit Øje skal heller ikke spare, og jeg vil ikke skaane; men jeg vil lade deres Vej falde tilbage paa deres Hoved.
Ngakho angiyikuba lesihawu kubo kumbe ngibayekele, kodwa lokhu abakwenzileyo ngizakwehlisela phezu kwamakhanda abo.”
11 Og se, den Mand, som var klædt i Linklæderne, og som havde Skriveredskaber ved Hoften, bragte Svar tilbage og sagde: Jeg har gjort, ligesom du befalede mig.
Lapho-ke indoda eyayigqoke ilineni ilezinto zokubhala emhlubulweni yaletha ilizwi isithi, “Ngenze njengokulaya kwakho.”
