Ezekiel 9

1 Og han raabte for mine Øren med høj Røst og sagde: I, som holde Vagt over Staden! kommer hid, hver med sit ødelæggende Vaaben i sin Haand.

Eka ne awinjo koluongo gi dwol maduongʼ niya, “Kel jorito mag dala maduongʼ kae, ka moro ka moro nigi gir kedo lweny e lwete.”

2 Og se, der kom seks Mand ad Vejen fra den øverste Port, som vender imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand; men der var een Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, med et Skriveredskab ved Hoften; og de gik ind og stode ved Siden af Kobberalteret.

Eka ne aneno ji auchiel kabiro koa yo rangach mamalo, ka moro ka moro kuomgi otingʼo gir lweny mager e lwete. Ne nitie ngʼato kodgi morwako law mayom mane otingʼo gir ndiko e bathe. Negidonjo mi gichungʼ e bath kendo mar misango mar nyinyo.

3 Og Israels Guds Herlighed hævede sig op fra Keruben, over hvilken den var, hen til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i Linklæderne og som havde Skriveredskabet ved Hoften.

To duongʼ mar Nyasaye mar Israel nodar oa ewi kerubi kama ne osebetie, mi ohuyo modhi obet ewi kama idonjogo ei hekalu. Bangʼe Jehova Nyasaye noluongo ngʼat mane orwako law mayom-cha, mane otingʼo gir ndiko e bathe,

4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igennem Staden, midt igennem Jerusalem, og sæt et Tegn paa Panden af de Mænd, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ske i dens Midte.

mi owachone niya, “Dhi e dala Jerusalem duto mondo iket kido e lela wangʼ joma okuyo kendo ma chunygi chandore kuom gik mamono mitimonigi.”

5 Og til de andre sagde han for mine Øren: Gaar igennem Staden efter ham, og slaar ned; eders Øjne skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane.

Nowachone joma moko ka awinjo niya, “Luweuru kamoro amora modhiye e dalano kendo uneg ngʼato angʼata ma ok ukechogi kata ngʼwononegi.

6 Gamle Mænd, unge Karle og Jomfruer og smaa Børn og Kvinder skulle I slaa ihjel, saa at de udryddes; men rører ikke nogen, paa hvem Tegnet er, og begynder fra min Helligdom af! Og de begyndte med de gamle Mænd, som vare foran Huset.

Neguru jomadongo gi jomatindo, jotich ma nyiri gi ma yawuowi, mon kod nyithindo, to kik umul ngʼato angʼata man-gi kido e lela wangʼe. Chakuru timo kamano e kara maler mar lemo.” Kuom mano negichako gi jodongo mane ni e nyim hekalu.

7 Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med ihjelslagne; gaar derpaa ud; og de gik ud og sloge ihjel i Staden.

Eka nowachonegi niya, “Dhiuru mondo udwany hekalu kendo pongʼuru laru mage gi ringre joma onegi. Dhiuru!” Omiyo ne giwuok mi gidhi kendo negichako nego ji e dalano duto.

8 Og det skete, der de ihjelsloge dem, og jeg blev tilbage, da faldt jeg ned paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre, Herre! vil du da ødelægge alt det, som er blevet tilovers af Israel, idet du udøser din Harme over Jerusalem?

E kinde mane gineko, kane adongʼ kenda, ne apodho piny auma, mi aywagora niya, “Yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, bende dineg mitiek pep oganda jo-Israel manok modongʼ e thuolo miolee mirimbi kuom Jerusalem?”

9 Og han sagde til mig: Israels og Judas Hus's Misgerning er over al Maade stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af Retskrænkelse; thi de sige: Herren har forladt Landet, og Herren ser det ikke.

Nodwoka niya, “Richo mar dhood Israel gi dhood Juda duongʼ mokalo apima; piny opongʼ gi remo michwero kendo dala maduongʼ opongʼ gi timbe mobam. Giwacho ni, ‘Jehova Nyasaye osejwangʼo piny kendo; Jehova Nyasaye ok ne gik matimore.’

10 Og jeg! — mit Øje skal heller ikke spare, og jeg vil ikke skaane; men jeg vil lade deres Vej falde tilbage paa deres Hoved.

Omiyo ok abi kechogi kata ngʼwononigi ma ok akumogi, to abiro kumogi kuom gik magisetimo.”

11 Og se, den Mand, som var klædt i Linklæderne, og som havde Skriveredskaber ved Hoften, bragte Svar tilbage og sagde: Jeg har gjort, ligesom du befalede mig.

Bangʼe ngʼat mane orwako law mayom-cha mane otingʼo gir ndiko e bathe noduogo wach kawacho niya, “Asetimo kaka ne ichiko.”