Ezekiel 8
1 Og det skete i det sjette Aar, i den sjette Maaned, paa den femte Dag i Maaneden, da jeg sad I mit Hus, og de Ældste af Juda sade for mit Ansigt, at den Herre, Herres Haand faldt paa mig der.
Altinqi yili, altinqi ayning bǝxinqi künidǝ xundaⱪ ǝmǝlgǝ axuruldiki, mǝn ɵz ɵyümdǝ olturƣinimda, Israilning aⱪsaⱪallirimu mening aldimda oltuƣinida, Rǝb Pǝrwǝrdigarning ⱪoli wujudumƣa qüxti.
2 Og Jegg saa, og se, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra hans Lænder at se til og nedad Ild; og fra hans Lænder og opad var det, som man saa en Glans, af Udseende som glødende Malm.
Mǝn ⱪaridim, mana, otning ⱪiyapitidǝ bir zatning kɵrünüxi turatti; belining tɵwini ot turⱪida turatti; belining üsti bolsa julaliƣan yoruⱪluⱪ, ⱪizitilƣan mis parⱪiriƣandǝk kɵrünüx turatti.
3 Og han udrakte Skikkelsen af en Haand og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og Aanden opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen og førte mig, i Syner fra Gud, til Jerusalem, hen imod Indgangen til den indre Forgaards Port, som vender imod Norden, hvor Nidkærhedens Billede, som vakte Nidkærhed, stod.
U ⱪolning kɵrünüxidǝk bir xǝkilni sozup, beximdiki bir tutam qaqni tutti; Roⱨ meni asman bilǝn zemin otturisiƣa kɵtürüp, Hudaning alamǝt kɵrünüxliridǝ Yerusalemƣa, yǝni ibadǝthanining ximalƣa ⱪaraydiƣan iqki dǝrwazisining bosuƣisiƣa apardi. Axu yǝr «pak-muⱪǝddǝslikkǝ ⱪarxlaxⱪan mǝbud», yǝni Hudaning pak-muⱪǝddǝs ƣǝzipini ⱪozƣaydiƣan mǝbud turƣan jay idi.
4 Og se, der var Israels Guds Herlighed, lig det Syn, som jeg, havde set i Dalen.
Mana, mǝn tüzlǝngliktǝ kɵrgǝn alamǝt kɵrünüxtǝk, Israilning Hudasining xan-xǝripi xu yǝrdǝ turatti.
5 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øjne imod Norden; og jeg opløftede mine Øjne imod Norden, og se, Nord for Alterporten stod dette Nidkærhedens Billede ved Indgangen.
U manga: — I insan oƣli, bexingni kɵtürüp ximal tǝrǝpkǝ ⱪarap baⱪ, dedi. Mǝn beximni kɵtürüp ximal tǝrǝpkǝ ⱪaridim, mana, ⱪurbangaⱨning dǝrwazisining ximaliy tǝripidǝ, bosuƣida xu «pak-muⱪǝddǝslikkǝ ⱪarxilaxⱪan mǝbud» turatti.
6 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du, hvad disse gøre? det er store Vederstyggeligheder, som Israels Hus gør her, saa at jeg maa vige langt bort fra min Helligdom; men du skal endnu fremdeles se store Vederstyggeligheder.
Wǝ u manga: — I insan oƣli, ularning bundaⱪ ⱪilmixlirini — Israil jǝmǝtining Meni muⱪǝddǝs jayimdin yiraⱪ kǝtküzidiƣan, muxu yǝrdǝ ⱪilƣan intayin yirginqlik ixlirini kɵrdüngsǝn? Biraⱪ sǝn tehimu yirginqlik ixlarni kɵrisǝn, — dedi.
7 Og han førte mig til Indgangen til Forgaarden, og jeg saa, og se, der var et Hul i Væggen.
Wǝ U meni ibadǝthana ⱨoylisining kirix eƣiziƣa apardi, mǝn ⱪaridim, mana, tamda bir tɵxük turatti.
8 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! bryd dog ind igennem Væggen; og jeg brød ind igennem Væggen, og se, der var en Dør.
U manga: — I insan oƣli, tamni kolap tǝxkin, dedi. Mǝn tamni kolap tǝxtim, mana, bir ixik turatti.
9 Og han sagde til mig: Gak ind og se de slemme Vederstyggeligheder, som de gøre her.
U manga: — Kirgin, ularning muxu yǝrdǝ ⱪilƣan rǝzil yirginqlik ixlirini kɵrüp baⱪ, dedi.
10 Og jeg gik ind og saa, og se, der var alle Haande Ormes og Dyrs Billeder, Vederstyggelighed, og alle Israels Hus's Afguder udgravede paa Væggen, rundt omkring.
Mǝn kirip ⱪaridim, mana, ǝtrapidiki tamlarƣa nǝⱪix ⱪilinƣan ⱨǝrhil ɵmiligüqi ⱨǝm yirginqlik ⱨaywanlarni, Israil jǝmǝtining ⱨǝmmǝ butlirini kɵrdüm.
11 Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Hus's Ældste, samt Jaasanja, Safans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opsteg en Skydamp af Røgelsen.
Wǝ bularning aldida Israil jǝmǝtining yǝtmix aⱪsaⱪili turatti. Ularning otturisida Xafanning oƣli Jaazaniya turatti; ularning ⱨǝrbiri ⱪolida ɵz huxbuydenini tutup turatti; huxbuy ⱪuyuⱪ buluttǝk ɵrlǝp qiⱪti.
12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du hvad de Ældste af Israels Hus gøre i Mørket, hver i sine Billedkamre? thi de sige: Herren ser os ikke, Herren har forladt Landet.
Wǝ U manga: — I insan oƣli, Israil jǝmǝtidiki aⱪsaⱪallarning ⱪarangƣuluⱪta, yǝni ⱨǝrbirining ɵz mǝbud nǝⱪix ⱪilinƣan ⱨujrisida nemǝ ⱪilƣanliⱪini kɵrdüngmu? Qünki ular: «Pǝrwǝrdigar bizni kɵrmǝydu; Pǝrwǝrdigar zeminni taxlap kǝtti» — dǝydu, — dedi.
13 Og han sagde til mig: Du skal endnu fremdeles se store Vederstyggeligheder, som de gøre.
Wǝ U manga: — Biraⱪ sǝn ularning tehimu yirginqlik ⱪilmixlirini kɵrisǝn, dedi.
14 Og han førte mig til Indgangen til Herrens Hus's Port, som er imod Norden; og se, der sade Kvinderne, som begræd Thammus.
U meni Pǝrwǝrdigarning ɵyining ximaliy dǝrwazisining bosuƣisiƣa apardi; mana, xu yǝrdǝ «Tammuz üqün matǝm tutup» yiƣlawatⱪan ayallar olturatti.
15 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du det? du skal endnu fremdeles se Vederstyggeligheder, større end disse.
Wǝ U manga: — I insan oƣli, sǝn muxularni kɵrdungmu? Biraⱪ sǝn tehimu yirginqlik ixlarni kɵrisǝn, — dedi.
16 Og han førte mig i Herrens Hus's inderste Forgaard, og se, ved Indgangen til Herrens Tempel, imellem Forhallen og imellem Alteret, var der ligesom fem og tyve Mænd, med Ryggen vendte imod Herrens Tempel og med Ansigtet imod Østen, og de bøjede sig imod Østen for Solen.
Wǝ U meni Pǝrwǝrdigarning ɵyining iqki ⱨoylisiƣa apardi. Mana, Pǝrwǝrdigarning ibadǝthanisining kirix yolida, pexaywan wǝ ⱪurbangaⱨning otturisida, yigirmǝ bǝx adǝm, Pǝrwǝrdigarning ibadǝthanisiƣa arⱪisini ⱪilip xǝrⱪⱪǝ ⱪarap ⱪuyaxⱪa qoⱪuniwatatti.
17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du dette? er det Judas Hus for lidet at gøre de Vederstyggeligheder, som de gøre her, at de endog fylde Landet med Vold og komme atter for at opirre mig? og se, de holde Vinkvisten op for deres Næse.
Wǝ U manga: — I insan oƣli, sǝn muxularni kɵrdungmu? Yǝⱨuda jǝmǝti ɵzi muxu yǝrdǝ ⱪilƣan yirginqlik ⱪilmixlirini yenik dǝp, ular yǝnǝ buning üstigǝ zeminni jǝbir-zulum bilǝn toldurup mening aqqiⱪimni ⱪayta-ⱪayta ⱪozƣatsa bolamdu? Wǝ mana, ularning yǝnǝ xahni burniƣa tutiwatⱪiniƣa ⱪara!
18 Derfor vil jeg ogsaa gaa frem med Harme, mit Øje skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høj Røst, og jeg vil ikke høre dem.
Xunga Mǝn ⱪǝⱨr bilǝn ularni bir tǝrǝp ⱪilimǝn; Mening kɵzüm ularƣa rǝⱨim ⱪilmaydu, iqimnimu ularƣa aƣritmaymǝn; ular ⱪuliⱪimƣa yuⱪiri awazda nida ⱪilsimu, ularni anglimaymǝn, — dedi.
