Ezekiel 8

1 Og det skete i det sjette Aar, i den sjette Maaned, paa den femte Dag i Maaneden, da jeg sad I mit Hus, og de Ældste af Juda sade for mit Ansigt, at den Herre, Herres Haand faldt paa mig der.

Hagi namba 6si kafumofona namba 6si ikantera 5fu knazupa, Juda vahemokizmi ugagota vahe'tmina navuga manizage'na noni'afina mani'nogeno Ra Anumzamofo azamo'a nagrira nazerigeno hanave'amo'a nagrite e'ne.

2 Og Jegg saa, og se, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra hans Lænder at se til og nedad Ild; og fra hans Lænder og opad var det, som man saa en Glans, af Udseende som glødende Malm.

Ana hige'na koana vahe amema'agnaza ke'noe. Hagi ana vahe amema'agna zagamofo afafaretima urami'nefina teve anefakna higeno, afafareti'ma mareri anagamuma atre'nea avufgamo'a, ainireti'ma hiaza huno tusi tampretampare huno masanentake hu'ne.

3 Og han udrakte Skikkelsen af en Haand og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og Aanden opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen og førte mig, i Syner fra Gud, til Jerusalem, hen imod Indgangen til den indre Forgaards Port, som vender imod Norden, hvor Nidkærhedens Billede, som vakte Nidkærhed, stod.

Hagi ana vahekna zagamo'a azana rusuteno naseni nazokate nazeritege'na ava'nagnaza kogeno, Avamu'mo'a navresga huno monane mopane amu'nompi vuno, Jerusalemi mono kumapima unefraza kafama noti kazigama avugosama hunte'nerema havi anumzamofo amema'ama tro huntazageno me'neno Anumzamofoma azeri arimpama nehegeno kanivema nerere navareno vu'ne.

4 Og se, der var Israels Guds Herlighed, lig det Syn, som jeg, havde set i Dalen.

Anante'ma vu'nama koana navuga Israeli vahe Anumzamofo himamu masa'a Kebar timofo tavaonte'ma me'nege'nama ke'noankna huno me'nege'na kogeno,

5 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øjne imod Norden; og jeg opløftede mine Øjne imod Norden, og se, Nord for Alterporten stod dette Nidkærhedens Billede ved Indgangen.

Anumzamo'a nagrikura amanage hu'ne, Vahe'mofo mofavremoka noti kaziga kavua ko. Anage hige'na noti kaziga navua kesga hu'na kogeno, noti kazigama kuma kafa tava'onte'ma kresramna vu itama me'nea tava'ontera havi anumzamofo amema'a me'negeno, Anumzamo'ma arimpagu'ma nehuno kanivema nerea havi anumzamofo amema'a me'negena ke'noe.

6 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du, hvad disse gøre? det er store Vederstyggeligheder, som Israels Hus gør her, saa at jeg maa vige langt bort fra min Helligdom; men du skal endnu fremdeles se store Vederstyggeligheder.

Anama negogeno'a Anumzamo'a amanage hu'ne, Vahe'mofo mofavremoka, Israeli vahe'mo'zama kasrino hi'mnagema hu'nea avu'ava'ma nehu'za mono noni'afinti'ma afete'ma nahenati netrazana negampi? Hianagi ete mago'ene tusi'a hi'mnage huno kasri avu'ava zana kegahane.

7 Og han førte mig til Indgangen til Forgaarden, og jeg saa, og se, der var et Hul i Væggen.

Hagi anantetira mono kumamofo kafante navareno vige'na koana, ana kumamofo have keginafina mago kamo hagro hunege'na ke'noe.

8 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! bryd dog ind igennem Væggen; og jeg brød ind igennem Væggen, og se, der var en Dør.

Negogeno Anumzamo'a amanage hu'ne, Vahe'mofo mofavremoka, have keginafima hagro hu'negenkama ke'nana kana kafio higena kafina koana mago kafa me'negena ke'noe.

9 Og han sagde til mig: Gak ind og se de slemme Vederstyggeligheder, som de gøre her.

Anama negogeno'a Anumzamo'a anage huno nasami'ne, Vunka agu'a ufrenka kasrino hi'mnage'ma hu'nea avu'avazama nehaza zantamina ko!

10 Og jeg gik ind og saa, og se, der var alle Haande Ormes og Dyrs Billeder, Vederstyggelighed, og alle Israels Hus's Afguder udgravede paa Væggen, rundt omkring.

Hige'na anampinkama ufre'na koana, ana nomofo agu'afina rugaraga asoparega ruzahu ruzahu zagama zamasaguregati'ma regrarohe'zama vanoma nehaza zagaramimofo amema'ane, agru osu zagaramimofo amema'aramine, Israeli vahe'moma kaza osu havi anumzama mono'ma hu'nentaza anumzantmimofo amema'aramine tro hunte'za evu'nazage'na ke'noe.

11 Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Hus's Ældste, samt Jaasanja, Safans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opsteg en Skydamp af Røgelsen.

Hagi ana zamofo zamavuga Israeli ranra vahera 70'a otizageno, Safani nemofo Zasania'a amunoznifina oti'nege'na ke'noe. Hagi ana 70'a vahe'mo'za, mananentake'za negraza zuompa zamazampi eritere hu'za oti'nageno tevegumo'a zamasenirega marenerige'na ke'noe.

12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du hvad de Ældste af Israels Hus gøre i Mørket, hver i sine Billedkamre? thi de sige: Herren ser os ikke, Herren har forladt Landet.

Hagi anante Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavremoka, mago mago Israeli ranra vahe'mo'za'ma hanimpima keonke zagaramimofo amema'ama tro'ma hunte'nazafinkama nehaza avu'ava zana negano? Na'ankure zamagra hu'za Ra Anumzamo'a ama mopa amagena humi'neankino nontage hu'za nehaze!

13 Og han sagde til mig: Du skal endnu fremdeles se store Vederstyggeligheder, som de gøre.

Anage nehuno amanage huno nasmi'ne, Menina mago'ane tusiza huno kasrino havizanfta hu'nea avu'ava nehanagenka zamagegahane.

14 Og han førte mig til Indgangen til Herrens Hus's Port, som er imod Norden; og se, der sade Kvinderne, som begræd Thammus.

Anage nehuno navareno Ra Anumzamofo mono nomofona noti kaziga kafante vige'na, koana anampinka a'neramimo'za Tamusi havi anumzankura tusi zavi netazage'na ke'noe.

15 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du det? du skal endnu fremdeles se Vederstyggeligheder, større end disse.

Anama negogeno'a Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavremoka, ama zana negano? Hianagi menina mago'ane kasrino havizanfta hu'nea avu'ava zana kaveri hugahue.

16 Og han førte mig i Herrens Hus's inderste Forgaard, og se, ved Indgangen til Herrens Tempel, imellem Forhallen og imellem Alteret, var der ligesom fem og tyve Mænd, med Ryggen vendte imod Herrens Tempel og med Ansigtet imod Østen, og de bøjede sig imod Østen for Solen.

Anage nehuno navareno Ra Anumzamofo nomofona agu'afinka ufrege'nama koana, Ra Anumzamofo mono nomofo kafantera ko noma kinte'naza nomofone, kresramnama vu itamofo amu'nompina 25'a venenemo'za ana mono nona zamefi humiza zage hanati kaziga zamavugosa huntene'za kepri hu'za zagemofonte monora hunentazage'na ke'noe.

17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du dette? er det Judas Hus for lidet at gøre de Vederstyggeligheder, som de gøre her, at de endog fylde Landet med Vold og komme atter for at opirre mig? og se, de holde Vinkvisten op for deres Næse.

Anama negogeno'a Anumzamo'a huno, Vahe'mofo mofavremoka negano? Juda vahe'mo'za kasrino haviza hu'nea kefo avu'ava'ma nehazana, kagrama antahinana osi'za nehazafi? Hagi zamagra ana nehu'za ama mopafi vahe'ma ha'ma omerente emerente nehu'za, ohefri ahefri hu avu'avaza hu'za ama mopa eri antevite'za nazeri narimpa ahe'za nehazo? Ko, zamagra kefo avu'ava'ma nehaza zamo'a, Nagrira antahionami'za zafa azankuna hantagi'za zamagonare antazankna nehaze.

18 Derfor vil jeg ogsaa gaa frem med Harme, mit Øje skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høj Røst, og jeg vil ikke høre dem.

E'ina hu'negu tusi narimpa ahezmante'na zamazeri haviza hugahue. Hagi nasunkura huzmante'na magomofona otregahue. Antahina zamazama hanuegu'ma ranke hu'za kezankea hugahazanagi, kezankezmia ontahigahue.