< Ezekiel 7 >

1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:
BAWIPA e lawk kai koe bout a pha teh,
2 Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, Herre om Israels Land: Der er Ende; Enden kommer over Landets fire Hjørner.
Nang tami capa Bawipa Jehovah ni Isarel ram koe hettelah a dei. Poutnae, poutnae teh ram takin pali touh koe a pha toe.
3 Nu forestaar Enden dig, og jeg vil sende min Vrede over dig og dømme dig efter dine Veje og lade dine Vederstyggeligheder falde tilbage paa dig.
Atuteh nang hanelah poutnae doeh. Na lathueng ka lungkhueknae ka pha sak han, na hringnuen hoi kamcu lah lawk na ceng awh vaiteh, na kamhnawng awh e patetlah na lathueng ka pha sak han.
4 Og mit Øje skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lade dine Veje falde tilbage paa dig, og dine Vederstyggeligheder skulle blive i din Midte, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Ka mit ni pasainae awm laipalah, nangmae na sak awh e phu na patho awh han. Na sak awh e panuettho e hnonaw nang koe a pha han. Kai teh BAWIPA lah ka o e na panue awh han telah ati.
5 Saa siger den Herre, Herre: Ulykke, en eneste Ulykke, se, den kommer!
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Khenhaw! rawknae buet touh hnukkhu buet touh a pha han.
6 Ende kommer! kommen er Enden, den er vaagnet op imod dig; se, den kommer.
poutnae a pha, poutnae a pha nang hah na ring teh a pha toe. Khenhaw! a pha toe.
7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer; Forstyrrelsens Dag er nær, og der er intet Frydeskrig paa Bjergene.
Oe ram karingkung, na rawk nahane nange lathueng a pha toe. Atueng a kuep toe, runae hnin lunghawinae mon dawkvah, hramnae hnin nahoeh, ruengruengtinae hno kamnuesaknae hnin a hnai toe.
8 Nu snart vil jeg udøse min Harme over dig og fuldkomme min Vrede paa dig og dømme dig efter dine Veje og lade alle dine Vederstyggeligheder falde tilbage paa dig.
Ka lungkhueknae na lathueng atu ka awi han toe. Na lathueng vah ka lungkhueknae kamnue sak han. Na hringnuen hoi kamcu lah lawk na ceng han. Panuet na thonae hoi kamcu lah na pathung han.
9 Og mit Øje skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; jeg vil lade dine Veje falde tilbage paa dig, og dine Vederstyggeligheder skulle blive i din Midte, og I skulle fornemme, at jeg er Herren, som slaar.
Pasainae awm laipalah na pahren mahoeh, na hringnuen hoi kamcu lah na pathung han. Panuet a thonae nangmouh koe ao han. Hottelah kai BAWIPA heh reknae kapoekung tie na panue awh han.
10 Se Dagen! se, den kommer! Morgenen bryder frem, Riset blomstrer, Hovmodigheden skyder op.
Khenhaw! a hnin teh a pha toe. Na ro nahane hnin a tâco toe. Sonron teh a pei toe, kâoupnae teh a roung toe.
11 Vold rejser sig til et Ris over Ugudelighed; der bliver intet tilovers af dem; og intet af deres Mangfoldighed, og intet af deres Mængde, og intet herligt iblandt dem!
Pacekpahleknae teh kahawihoehe sonron lah a kangcoung. Apihai awm hoeh toung vaiteh, a kamthang hoi khuinae hai apini sak mahoeh toe.
12 Tiden kommer, Dagen er kommen nær, den, som køber, glæde sig ej, og den, som sælger, sørge ej; thi Vreden naar hele dens Mangfoldighed.
Atueng a kuep toe. A hnin a hnai toe. Karankung ni lunghawi hanh naseh, hno kayawtkung hai a lungmathout hanh naseh. Bangkongtetpawiteh, a lungkhueknae teh ahnimouh pueng koe a pha.
13 Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte Gods igen, om og hans Liv er iblandt de levende; thi Synet angaaende hele dens Mangfoldighed tages ej tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
Hno kayawtkung a hring nakunghai, a yo e hah hmawt mahoeh toe. Vision teh taminaw koe kuep laipalah awm mahoeh. Apihai a payonnae dawk hring thai awh mahoeh toe.
14 Man blæser i Trompeten og gør alt rede, men der drager dog ingen ud til Krigen; thi min Vrede naar hele dens Mangfoldighed.
Mongka a ueng awh teh, bangpueng coungkacoe lah ao toe. Hatei, tarantuknae koe apihai cet hoeh, bangkongtetpawiteh, ka lungkhueknae teh ahnimouh pueng e lathueng ao.
15 Sværdet udenfor og Pesten og Hungeren indenfor! den, som er paa Marken, skal dø for Sværdet, og den, som er i Staden, skulle Hunger og Pest fortære.
Alawilah tahloi, athunglah lacik hoi takangnae, ram dawk kaawm e hah tahloi hoi a due vaiteh khopui dawk kaawm e hah takang hoi lacik ka mathout ni be a ca han.
16 Og undkomme nogle undkomne af dem, skulle de være paa Bjergene som Duer i Dalene, sukkende alle, hver for sin Misgernings Skyld.
Ka yawng e hah a yawng thai han eiteh, mon dawkvah tâco takhai e law e bakhu patetlah ao vaiteh, abuemlahoi amamouh payonnae dawkvah, aphu a paha awh han.
17 Alle Hænder skulle synke og alle Knæ ryste som Vand.
Abuemlahoi a kut tha a youn awh vaiteh, a khokpakhunaw a tui patetlah ao han.
18 Og de skulle iføre sig Sæk, og Rædsel skal betage dem, Skam skal komme over alle Ansigter og Skaldethed over alle deres Hoveder.
Buri kâkhu awh vaiteh, takikathopounge runae ni a kayo awh han. Minhmai pueng kayanae a kamnue vaiteh, a lû pueng luengpalueng lah ao han.
19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være dem til Modbydelighed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne fri dem paa Herrens Vredes Dag, de skulle ikke kunne mætte deres Sjæl og ej fylde deres Indvolde dermed; thi det var dem Anstød til at synde.
Ahnimae ngun hoi sui ni BAWIPA lungkhueknae hnin dawk rungngang thai mahoeh. A hringnae khuektet sak mahoeh. A von paha sak mahoeh. Bangkongtetpawiteh, a payonnae dawk ahnimae sui ngun teh amamouh rawpnae lah ao.
20 Som stadseligt Smykke brugte de det til Hoffærdighed og gjorde deraf deres Vederstyggeligheders Billeder, deres Grueligheder; derfor gjorde jeg dem til Modbydelighed.
A meihawinae a kamthoupnae, taluenae hoi kamthoupnae hah a kâoupkhai awh teh, panuettho hringnae meikaphawk hoi, a kamhnawngnae hno lah letlang a kangcoung sak awh. Hatdawkvah, ahnimouh han panuettho e hno lah ka kangcoung sak toe.
21 Og jeg vil give det i de fremmedes Haand som Rov og til de ugudelige paa Jorden som Bytte, at de kunne vanhellige det.
Lawphnonaw miphun alouke kut dawk ka poe han. Talai e tami kahawihoehnaw kut dawk a hnopai hanlah ka poe han, ahnimouh ni a khin sak awh han.
22 Og jeg vil vende mit Ansigt bort fra dem, og de skulle vanhellige min Skat; og Røvere skulle komme derind og vanhellige den.
Ahnimouh ka ceitakhai vaiteh, kaie thoungnae hmuen hah a khinsak han. Bangkongtetpawiteh, dingcanaw a kâen vaiteh, a khin sak han.
23 Gør Lænken færdig! thi Landet er fuldt af Blodskyld og Staden fuld af Vold.
Sumrui hah sak awh, ram teh thipaling palawngnae uknae hoi akawi teh, khopui hah ka pacekpahleknae hoi a kawi.
24 Og jeg vil lade de værste iblandt Hedningerne komme, og de skulle indtage deres Huse til Ejendom; og jeg vil gøre Ende paa de stærkes Hovmodighed, og deres Helligdomme skulle vanhelliges.
Hatdawkvah, ka pahngawpahrak e miphun alouke hah ka kâenkhai vaiteh a imnaw a lawp pouh han. A thasainae a kâoupkhai awh e hah a pout sak vaiteh, a thoungnae hmuen kakhin sak han.
25 Ødelæggelse kommer; og de skulle søge Fred, og den skal ikke findes.
Rawkphainae a pha, roumnae a tawng awh ei hmawt awh hoeh.
26 Ulykke over Ulykke skal komme, og Rygte over Rygte skal opstaa; og de skulle søge efter et Syn hos en Profet; men Loven skal være borte for Præsten, og Raad for de gamle.
Rawknae buet touh hnukkhu buet touh, kamthang buet touh hnukkhu buet touh ao han. Profet koe vision a tawng awh nakunghai hmawt awh mahoeh. Vaihmanaw ni lawk pâphonae, kacuenaw ni pouknae poe thainae kâ hmawt awh laipalah ao awh han.
27 Kongen skal sørge, og Fyrsten skal iføre sig Forfærdelse, og Hænderne paa Folket i Landet skulle ryste; jeg vil handle med dem efter deres Veje og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Siangpahrang a lungmathoenae vaiteh, kahrawikungnaw lungpoutnae hni hoi a kamthoup awh han. Khocanaw e a kut a pâyaw han. Ahnimouh koe a hringnuen hoi kamcu lah ka sak han. A sak awh e hoi kamcu lah lawk ka ceng han. Kai teh BAWIPA lah ka o tie a panue awh han telah ati.

< Ezekiel 7 >