Ezekiel 7
1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:
Hiti chun Pakaija thusei hiche hi kahenga ahungin hitina aseije.
2 Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, Herre om Israels Land: Der er Ende; Enden kommer over Landets fire Hjørner.
“Mihem chapa hiche hi Israelte chungchang thudolla thaneipen Pakai thusei ahi. Hoilai mun hijong leh solam lhumlam sahlang ahilouleh lhanglang nagamsung navetna jouse chu abei ahitan, hiche laihi akichaina ahitai.
3 Nu forestaar Enden dig, og jeg vil sende min Vrede over dig og dømme dig efter dine Veje og lade dine Vederstyggeligheder falde tilbage paa dig.
Kinepna ho beisoh a ahitai. Ijeh inem itile keiman nangma douna a kalungsat kahin bulhah a kidah umtah nachonsetna ho chengse thudolla kingaito dinga kakou ding nahi.
4 Og mit Øje skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lade dine Veje falde tilbage paa dig, og dine Vederstyggeligheder skulle blive i din Midte, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Keiman kamit teni kahei manga chule lainatna him him kamusah tahlou ding, kidah umtah nachonsetna ho jouse jeh a kale thuhding nahi.
5 Saa siger den Herre, Herre: Ulykke, en eneste Ulykke, se, den kommer!
Hiche hi thuneipen Pakai thusei ahi, manthahna khatchunga manthahna nalampi a ahung lhunge.
6 Ende kommer! kommen er Enden, den er vaagnet op imod dig; se, den kommer.
Achaina chu hunga ahitai. Akhonna keija hung lhung ahin, namanthah ding akhon na chun na ngai ahi.
7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer; Forstyrrelsens Dag er nær, og der er intet Frydeskrig paa Bjergene.
O Israel mipite na kisuh mang nadiu jing kola hung kikeuve, phat achu ahung lhunga ahitan, hesoh genthei nikho ahung naije, molsang ho chung dunga chun kipana hilouhel lungnatna ogin thong akijan ahi.
8 Nu snart vil jeg udøse min Harme over dig og fuldkomme min Vrede paa dig og dømme dig efter dine Veje og lade alle dine Vederstyggeligheder falde tilbage paa dig.
Khongaisot louhella kalungsatna le kalung hanna nangma douna a kahin lhadoh a kahin buh lhah khum ding nahi. Kidah umtah na chonsetna ho chungchang kingaito diinga kahin kou ding nahi.
9 Og mit Øje skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; jeg vil lade dine Veje falde tilbage paa dig, og dine Vederstyggeligheder skulle blive i din Midte, og I skulle fornemme, at jeg er Herren, som slaar.
Keiman kamit teni kahei manga chule lainatna him him kamusah tah louding, kidah umtah nachonsetna ho jouse jeh a kalethuh ding chuteng thilse nahin dengpa chu Pakai kahi ti nangman nahin hetdoh ding ahi.
10 Se Dagen! se, den kommer! Morgenen bryder frem, Riset blomstrer, Hovmodigheden skyder op.
Thu kitan nading nikho chu hilaija aume, namanthah nadiu chun nangah jinge, mihemte naphatloouna le akiletsahna chu pahcha pah lhingset in apah lhatai.
11 Vold rejser sig til et Ris over Ugudelighed; der bliver intet tilovers af dem; og intet af deres Mangfoldighed, og intet af deres Mængde, og intet herligt iblandt dem!
Alunghan nao hoisetah chu thihjol bangin khang doh in hichun aphat lounau jeh a ahin jep diu ahi. Hiche miphalou leh migilou te hi khatcha sohcha lou hel diu ahi. Anei agou jouseu leh aloupinao jouse kitheh ngim hel ding ahi.
12 Tiden kommer, Dagen er kommen nær, den, som køber, glæde sig ej, og den, som sælger, sørge ej; thi Vreden naar hele dens Mangfoldighed.
Henge aphat chu hung lhunga ahitai, nikho chu hilaija aume, thilcho ho jong aphatchom nau jeh in kipa dau hen, chuleh thiljoh ho jong aman amulou jeh un lunggim dau hen. Ijeh inem itile abonchauva kalung hanna hoise tah noija lhulham sohkei diu ahi.
13 Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte Gods igen, om og hans Liv er iblandt de levende; thi Synet angaaende hele dens Mangfoldighed tages ej tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
Kivei miho chu ana sohcha mama jong leu asumkol veinau munna chu amaho kile kit louhel diu ahi. Ajeh chu Pathen lunghanna chu amichang cheh chunga kimangcha ding ahin, kikhel kit louhel ding ahi.
14 Man blæser i Trompeten og gør alt rede, men der drager dog ingen ud til Krigen; thi min Vrede naar hele dens Mangfoldighed.
Sumkon gin chun Israel sepai ho chu galsat dinga kigo din ahin kouvin koimachan angai pouve. Ajeh chu kalungsatna chu amaho jouse douna chu ahi,” ati.
15 Sværdet udenfor og Pesten og Hungeren indenfor! den, som er paa Marken, skal dø for Sværdet, og den, som er i Staden, skulle Hunger og Pest fortære.
Khopi polamah gal kidou aumin asunga gamna hise leh kel alange. Khopi kulpi polama umho melma chemjam in athauva khopi sunga umho chu gamna hise leh kella thidiu ahi.
16 Og undkomme nogle undkomne af dem, skulle de være paa Bjergene som Duer i Dalene, sukkende alle, hver for sin Misgernings Skyld.
Molsang ho chung lama kiseldoh a hing ho chu vakhu ho banga achonsetnau akapi dingu ahi.
17 Alle Hænder skulle synke og alle Knæ ryste som Vand.
Akhut jouseu thabeijin hung kikhaijin tin akhup jouseu twi bangin hung nem gam tante.
18 Og de skulle iføre sig Sæk, og Rædsel skal betage dem, Skam skal komme over alle Ansigter og Skaldethed over alle deres Hoveder.
Amaho khaodip pon in kivon untin kichat um leh jachatna in atom khum diu ahi. Lung hesoh leh chonsetna jeh a lung kisih pumma alujang sammu akivochai dingu ahi.
19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være dem til Modbydelighed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne fri dem paa Herrens Vredes Dag, de skulle ikke kunne mætte deres Sjæl og ej fylde deres Indvolde dermed; thi det var dem Anstød til at synde.
Amahon asumu lamlena aselhah diu, thilse man nei tobanga abol diu ahi. Pakai lunghan nikho chule adangka hou le asana hou vin huhdoh jou pouvinte. Hiche ho chun lungchamna ahilouleh vahva thei tapouvinte. Ajeh chu akiloset nau chun akipal lhuhsah gamu ahitai.
20 Som stadseligt Smykke brugte de det til Hoffærdighed og gjorde deraf deres Vederstyggeligheders Billeder, deres Grueligheder; derfor gjorde jeg dem til Modbydelighed.
Amaho akijep nai hoitah tah jeh chun akiloupi sah un chule hiche ho chu kidah umtah milim semna leh kidah um milim ho semnan amang uve. Hiche ho jeh a chu keiman anei agou hou chu amaho dinga deimo um kahisah peh diu ahi.
21 Og jeg vil give det i de fremmedes Haand som Rov og til de ugudelige paa Jorden som Bytte, at de kunne vanhellige det.
Keiman amaho hi gal thil kichom banga gamdang miho kapeh doh ding, nam gilou pen pen te khut a kapeh doh a chule amahon asuh thang dingu ahi.
22 Og jeg vil vende mit Ansigt bort fra dem, og de skulle vanhellige min Skat; og Røvere skulle komme derind og vanhellige den.
Keiman amaho a konna kamit teni kahei manga gucha michom ho chin dellut khum uva chuleh kagou chin gam chu asuhthang diu ahi.
23 Gør Lænken færdig! thi Landet er fuldt af Blodskyld og Staden fuld af Vold.
Kamite dingin kihenna ding thihchao gontup san koijun, ajeh chu gamsung hi tijat kichat umtah dan suhkeh nan thisan adip soh tai. Jerusalem hi ahat kivetna pumhatna kinoto nana dip letset ahitai.
24 Og jeg vil lade de værste iblandt Hedningerne komme, og de skulle indtage deres Huse til Ejendom; og jeg vil gøre Ende paa de stærkes Hovmodighed, og deres Helligdomme skulle vanhelliges.
Keiman achennau inho a cheng dinga namtin lah a lungsetna him him neiloute chu kahin puilut ding ahi. Keiman akiloupi sah nau khopi kulpi pal ho kasuhchim a chuleh amuntheng ho kasuhboh ding ahi.
25 Ødelæggelse kommer; og de skulle søge Fred, og den skal ikke findes.
Kichat tijatna khohtah leh kithing thinga umna chun kamite ahin lhunkhum teng ule, amahon cham leh lungmonna ahol diu, ahinlah amudoh lou diu ahi.
26 Ulykke over Ulykke skal komme, og Rygte over Rygte skal opstaa; og de skulle søge efter et Syn hos en Profet; men Loven skal være borte for Præsten, og Raad for de gamle.
Vangsetna chunga vangsetnan hinjui intin, thuthang khat chunga thuthang khat in hin juijinte. Amahon themgao ho a kon in mu neina holun ahinlah panna bei hiding ahi. Amahon thempu ho a konna kihilna ding imacha achangpouvin, chule alamkai houva konin kithumopna aum tapoi.
27 Kongen skal sørge, og Fyrsten skal iføre sig Forfærdelse, og Hænderne paa Folket i Landet skulle ryste; jeg vil handle med dem efter deres Veje og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Lengpa ahin leng chapa ahin, kithopi ding beijin adingun, kinepna ding beijin akap uve. Chuleh mipiho khut chu kichat in akithing thing uve. Midang chunga athilse bol hou keiman achung'uva kahin lhut khum ding, chuleh amahon hausatah a ana khol khom chengseu chu amaho ki engbolna dinga akisan diu ahi. Hitia chu amaho keima hi Pakai kahi ti ahin hetdoh dingu ahi.”
