Ezekiel 6

1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:

Pea naʻe hoko mai kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,

2 Du Menneskesøn! ret dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem,

“Foha ʻoe tangata, fakahangatonu ho mata ki he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, pea kikite ki ai,

3 og sig: Israels Bjerge! hører den Herre, Herres Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Se, jeg vil føre Sværd over eder og ødelægge eders Høje.

Mo pehē, ʻE ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, fanongo ki he folofola ʻa Sihova ko e ʻOtua; ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ki he ngaahi moʻunga mo e ngaahi tafungofunga mo e ngaahi vaitafe, pea ki he ngaahi teleʻa; Vakai ko au, ʻio, ko au, te u ʻomi ʻae heletā kiate kimoutolu, pea te u fakaʻauha homou ngaahi potu māʻolunga.

4 Og eders Altre skulle ødelægges, og eders Solbilleder sønderknuses, og jeg vil lade eders saarede falde foran eders Afguder.

Pea ʻe liʻaki hoʻomou ngaahi feilaulauʻanga, pea ʻe maumauʻi homou ngaahi tamapua: pea te u lī hifo ʻa hoʻomou mate ʻi he ʻao ʻo homou ngaahi tamapua.

5 Og jeg vil lægge Israels Børns døde Kroppe foran deres Afguder og adsprede eders Ben trindt omkring eders Altre.

Pea te u tuku ʻae ʻangaʻanga ʻae fānau ʻa ʻIsileli ki he ʻao ʻoe ngaahi tamapua; pea te u tūtuuʻi takatakai homou hui ʻi he ngaahi feilaulauʻanga.

6 Overalt, hvor I bo, skulle Stæderne ødelægges og Højene blive øde, paa det at eders Altre kunne ødelægges og blive øde og eders Afguder sønderknuses og forsvinde og eders Solbilleder omhugges og eders Gerninger udslettes.

Pea ʻe fakalala homou ngaahi kolo ʻi homou potu nofoʻanga kotoa pē, pea ʻe ngaongao homou ngaahi potu fakaʻeiʻeiki; koeʻuhi ke veteki hoʻomou ngaahi feilaulauʻanga mo liʻaki, pea maumauʻi mo fakaʻosi homou ngaahi ʻotua, pea hifi ki lalo homou ngaahi tamapua, pea fakaʻauhamālie hoʻomou ngaahi ngāue.

7 Og saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Pea ʻe tō hifo ʻae mate tāmateʻi ʻi loto ʻiate koe, pea te mou ʻilo ko au ko Sihova.

8 Men jeg vil lade en Levning blive tilovers, idet der iblandt Hedningerne skulle være nogle af eder, som ere undkomne fra Sværdet, naar I blive adspredte i Landene.

“Ka te u tuku ha toenga, koeʻuhi ke ai haʻamou niʻihi ʻe hao mei he heletā ʻi he ngaahi puleʻanga, ʻoka movetevete ʻakimoutolu ki he ngaahi fonua.

9 Og de undkomne af eder skulle komme mig i Hu iblandt Hedningerne, hvorhen de ere bortførte som Fanger, naar jeg faar knækket deres bolerske Hjerte, som var afveget fra mig, og deres bolerske Øjne, som saa efter deres Afguder; og de skulle væmmes ved sig selv over de onde Ting, som de have gjort efter alle deres Vederstyggeligheder.

Pea ko kinautolu ʻoku hao ʻiate kimoutolu te nau manatu kiate au, ʻi he ngaahi puleʻanga ʻaia ʻe ʻave pōpula ki ai ʻakinautolu, ʻo kau ka fesiʻi honau loto angahala naʻe mamaʻo ʻiate au, mo honau mata naʻe sio holi pe ki honau ngaahi tamapua: pea te nau fehiʻa ʻaupito kiate kinautolu koeʻuhi ko e ngaahi kovi ʻaia kuo nau fai ʻi heʻenau ngaahi fakalielia.

10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg har ikke talt uden Grund om at paaføre dem denne Ulykke.

Pea te nau ʻilo ko au ko Sihova, naʻe ʻikai te u lea vaʻinga ʻaki ʻa ʻeku pehē te u fai ʻae kovi ni kiate kinautolu.”

11 Saa siger den Herre, Herre: Slaa i din Haand og stamp med din Fod, og sig ak over alle Israels Hus's slemme Vederstyggeligheder, at de maa falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten.

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Ke pasi ho nima pea malakaki ho vaʻe, pea ke pehē, ʻOiauē ʻae ngaahi kovi fakalielia ʻae fale ʻo ʻIsileli! He te nau tō ʻi he heletā, mo e honge, mo e mahaki fakaʻauha.

12 Den, som er langt borte, skal dø ved Pesten, og den, som er nær, skal falde for Sværdet, men den overblevne og bevarede skal dø af Hungeren; og jeg vil fuldkomme min Harme imod dem.

Ko ia ʻoku nofo mamaʻo ʻe mate ʻi he mahaki fakaʻauha; pea ko ia ʻoku ofi ʻe tō ʻi he heletā; pea ko ia ʻoku toe ʻi he nofo kolo ʻe mate ʻi he honge: ʻe pehē ʻeku fakahoko hoku houhau kiate kinautolu.

13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres saarede ligge midt iblandt deres Afguder, trindt omkring deres Altre, paa alle fremragende Høje, paa alle Bjergenes Toppe og under alle grønne Træer og under alle løvrige Terebinther, hvor de ofrede Vellugt til alle deres Afguder.

Pea te nau toki ʻilo, tā ko au ko Sihova, ʻoka tuku honau kakai tāmatea fakataha mo honau ngaahi tamapua ʻo takatakai ʻi honau ngaahi ʻesifeilaulau, ʻi he potu māʻolunga kotoa pē, pea ʻi he tumuʻaki ʻoe ngaahi moʻunga, ʻi he lolo ʻakau moʻui kotoa pē, pea ʻi he lolo ʻoke lau maʻuiʻui ʻaia ne ʻatu ai ʻae namu kakala ki honau ngaahi tamapua.

14 Og jeg vil udrække min Haand over dem og gøre Landet til en Ødelæggelse og et Øde fremfor Dibla's Ørk, overalt hvor de bo; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

‌ʻE pehē ʻa ʻeku mafao atu hoku nima kiate kinautolu, mo fakaʻauha ʻae fonua, ʻio, ʻe lahi hake ʻae lala ʻo honau ngaahi nofoʻanga, ʻi he toafa ko Tipilate; pea te nau ʻilo ai ko au ko Sihova.”