< Ezekiel 6 >

1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:
Pakai thusei kahenga ahung lhung kit in,
2 Du Menneskesøn! ret dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem,
“Mihem chapa, kiheiyin lang Israel molsang lang khu namai ngat in lang ama ho dounan gao thu seijin.
3 og sig: Israels Bjerge! hører den Herre, Herres Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Se, jeg vil føre Sværd over eder og ødelægge eders Høje.
Israel molsang ho douna a Thaneipen Pakaija kon thu kisei hi lhangsapin. Hiche hi thaneipen Pakai thusei ahi. Molsang ho leh molho chuleh komtong laileh phaicham ho keiman Pathen houlou ho muntheng ho a ahal halla suchip dinga nachunga gal kahin pohlut ding tin aseije.
4 Og eders Altre skulle ødelægges, og eders Solbilleder sønderknuses, og jeg vil lade eders saarede falde foran eders Afguder.
Namaicham jouseu kisusea chule na Pathen hounau mun jouse kisumang ding ahi, namilim doi hou masanga namiho katha katha ding ahi.
5 Og jeg vil lægge Israels Børns døde Kroppe foran deres Afguder og adsprede eders Ben trindt omkring eders Altre.
Nami thilong hou chu namilim doi masang a kajam ding chule nagubuh hou chu na maicham kimvella kathethang ding ahi.
6 Overalt, hvor I bo, skulle Stæderne ødelægges og Højene blive øde, paa det at eders Altre kunne ødelægges og blive øde og eders Afguder sønderknuses og forsvinde og eders Solbilleder omhugges og eders Gerninger udslettes.
Hoilaimun hijongle nachenna mun jouse chu mi chen louna mun hintin, chule keiman na Pathen houna muntheng jong kasuh mang peh ding nahi. Namaicham ho jouseu kisusea namillim doiho kitat chip a namilim houna mun jouse kiloi chim ding, chule houlam thua tup le doi nasem jouseu jong kisumang ding ahi.
7 Og saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Hiche mun chu thilhong ho hung thangdeh duh ding chutah le nangman keima changseh hi Pakai kiti chu kahi ti nahin hetdoh ding ahi.
8 Men jeg vil lade en Levning blive tilovers, idet der iblandt Hedningerne skulle være nogle af eder, som ere undkomne fra Sværdet, naar I blive adspredte i Landene.
Ahinvang keiman kamite phabep khat hiche suhgamna a konna hi kasochat sah ding chuleh amaho vannoija namtin vaipi ho lah a kithethang diu ahi.
9 Og de undkomne af eder skulle komme mig i Hu iblandt Hedningerne, hvorhen de ere bortførte som Fanger, naar jeg faar knækket deres bolerske Hjerte, som var afveget fra mig, og deres bolerske Øjne, som saa efter deres Afguder; og de skulle væmmes ved sig selv over de onde Ting, som de have gjort efter alle deres Vederstyggeligheder.
Chutia chu amaho namtin vaipi ho lah a hi akidelmang teng ule amahon eihin geldoh diu ahi. Alungthim u tahsan aum lounau le milim doi angaichat nau mitvet jeh a hahsat genthei athoh u ahi ahetdoh dingu ahi. Hitia chu achaina leh kidah umtah'a achonset nau jeh a amaho leh amaho hung kideimo diu ahi.
10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg har ikke talt uden Grund om at paaføre dem denne Ulykke.
Amahon keima changseh hi Pakai kahi ti ahin het uva chuleh keiman hitia hi vangsetna kahin pohlut khum ding ahi tia tomngai tah a kasei thu hin aphetdoh diu ahi.
11 Saa siger den Herre, Herre: Slaa i din Haand og stamp med din Fod, og sig ak over alle Israels Hus's slemme Vederstyggeligheder, at de maa falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten.
Hiche hi thaneipen Pakai thusei ahi. Kichat chat um'in nakhut beng inlang nakeng kho tat in, Israel mipite kidah um chonset ana boldoh hou jouseu jeh in kap jengin, tua hi amaho galla kel lha a chuleh natna a thiding ahiuve.
12 Den, som er langt borte, skal dø ved Pesten, og den, som er nær, skal falde for Sværdet, men den overblevne og bevarede skal dø af Hungeren; og jeg vil fuldkomme min Harme imod dem.
Natna hise chun gamla tah a kidelmang ho chu ahin lhun khuma thudiu, anaija umho chu galla thidiu ahi. Chule koitobang khat a hing galkai ana umjongleh kel in atha ding ahi, hijeh a chu achung uva kahin manchai ding ahi.
13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres saarede ligge midt iblandt deres Afguder, trindt omkring deres Altre, paa alle fremragende Høje, paa alle Bjergenes Toppe og under alle grønne Træer og under alle løvrige Terebinther, hvor de ofrede Vellugt til alle deres Afguder.
Molsang ho leh molho chule thingna, thingphungna engnoi tin leh thingphung lim jousea amilim doi hou leh amai houva milim doihou kilhai thilto atonau munho a mikithatsa ahung kithethang tengleh keima hi Pakai kahi ti ahin hetdoh diu ahi.
14 Og jeg vil udrække min Haand over dem og gøre Landet til en Ødelæggelse og et Øde fremfor Dibla's Ørk, overalt hvor de bo; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Lhanglang gammang a patna sahlang Riblah chan geija konna amaho hi kasuh keh a chu khopi jong ahom keuva kalha ding ahi. Hitia chu amahon keima hi Pakai kahi ti ahin hetdoh dingu ahi.

< Ezekiel 6 >