< Ezekiel 6 >

1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
2 Du Menneskesøn! ret dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem,
Hlang capa aw, Israel tlang taengla na maelhmai khueh lamtah amih te tonghma thil laeh.
3 og sig: Israels Bjerge! hører den Herre, Herres Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Se, jeg vil føre Sværd over eder og ødelægge eders Høje.
Te vaengah, 'Israel tlang rhoek aw ka Boeipa Yahovah ol he hnatun uh. Ka Boeipa Yahovah loh tlang taeng neh mol taengah, kolrhawk sokca taeng neh kolrhawk taengah khaw he ni a. thui. Kai kamah loh nangmih soah cunghang kang khuen vetih na hmuensang ka phae ni.
4 Og eders Altre skulle ødelægges, og eders Solbilleder sønderknuses, og jeg vil lade eders saarede falde foran eders Afguder.
Na hmueihtuk te pong vetih na bunglawn khaw tlawt ni. Na mueirhol hmai ah na rhok ka cungku sak ni.
5 Og jeg vil lægge Israels Børns døde Kroppe foran deres Afguder og adsprede eders Ben trindt omkring eders Altre.
A mueirhol hmai ah Israel ca rhoek kah rhok te ka khueh vetih na hmueihtuk kaepvai ah na rhuh ka haeh ni.
6 Overalt, hvor I bo, skulle Stæderne ødelægges og Højene blive øde, paa det at eders Altre kunne ødelægges og blive øde og eders Afguder sønderknuses og forsvinde og eders Solbilleder omhugges og eders Gerninger udslettes.
Na tolrhum tom kah khopuei rhoek te khaw a khah uh vetih hmuensang khaw rhawp ni. Te dongah na hmueihtuk rhoek te boe uh vetih paeng ni. Na mueirhol rhoek te kangkuen uh vetih na bunglawn a tlawt vaengah na bibi khaw hmata ni.
7 Og saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Na khui ah rhok a yalh vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni.
8 Men jeg vil lade en Levning blive tilovers, idet der iblandt Hedningerne skulle være nogle af eder, som ere undkomne fra Sværdet, naar I blive adspredte i Landene.
Tedae nangmih te diklai ah kan thaek cakhaw namtom taengah cunghang lamloh hlangyong rhoek la na om ham kan hlun ni.
9 Og de undkomne af eder skulle komme mig i Hu iblandt Hedningerne, hvorhen de ere bortførte som Fanger, naar jeg faar knækket deres bolerske Hjerte, som var afveget fra mig, og deres bolerske Øjne, som saa efter deres Afguder; og de skulle væmmes ved sig selv over de onde Ting, som de have gjort efter alle deres Vederstyggeligheder.
Te vaengah nangmih kah hlangyong rhoek loh namtom taengah kai m'poek uh ni. Te ah te a sol uh tih a lungbuei khaw mat ka paeng sak coeng. Tedae kai taeng lamloh a nong te cukhalh uh tih a mik khaw a mueirhol hnukah cukhalh uh. A maelhmai ah ko-oek lalh la a tueilaehkoi boeih dongah boethae te a saii uh dongah ni.
10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg har ikke talt uden Grund om at paaføre dem denne Ulykke.
Te vaengah BOEIPA kamah loh he boethae he amih soah saii ham a poeyoek la ka thui pawt te a ming uh bitni.
11 Saa siger den Herre, Herre: Slaa i din Haand og stamp med din Fod, og sig ak over alle Israels Hus's slemme Vederstyggeligheder, at de maa falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten.
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a. thui. Na kut te ngawn lamtah na kho te daep laeh. Anunae Israel imkhui kah boethae tueilaehkoi cungkuem dongah ni cunghang dongah, khokha dongah, duektahaw dongah a cungku uh eh,’ ti saeh.
12 Den, som er langt borte, skal dø ved Pesten, og den, som er nær, skal falde for Sværdet, men den overblevne og bevarede skal dø af Hungeren; og jeg vil fuldkomme min Harme imod dem.
Khohla te duektahaw ah duek vetih a yoei te cunghang dongah cungku ni. Khokha kah aka sueng tih a kueinah khaw duek ni. Te tlam ni amih soah ka kosi ka sah eh.
13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres saarede ligge midt iblandt deres Afguder, trindt omkring deres Altre, paa alle fremragende Høje, paa alle Bjergenes Toppe og under alle grønne Træer og under alle løvrige Terebinther, hvor de ofrede Vellugt til alle deres Afguder.
Te vaengah BOEIPA kamah he m'ming uh bitni. Amih rhok te a mueirhol lakli ah, som tom kah a hmueihtuk kaepvai ah om kangna saeh. Tlang lu tom ah pomsang uh tih thing hing hmui tom neh rhokael bu hmui kah hmuen tom ah a mueirhol cungkuem ham hmuehmuei botui hnap a nawn uh.
14 Og jeg vil udrække min Haand over dem og gøre Landet til en Ødelæggelse og et Øde fremfor Dibla's Ørk, overalt hvor de bo; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Ka kut he amih ka thueng thil vetih khohmuen he Diblath khosoek lamloh a tolrhum boeih ah khopong neh a rhaerhap la ka khueh ni. Te vaengah BOEIPA kamah te m'ming uh bitni,” a ti.

< Ezekiel 6 >