Ezekiel 6

1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:

Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

2 Du Menneskesøn! ret dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem,

kami capa, Israel maenawk bangah angqoi ah loe, nihcae misahaih lok to taphong ah;

3 og sig: Israels Bjerge! hører den Herre, Herres Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Se, jeg vil føre Sværd over eder og ødelægge eders Høje.

Aw Israel maenawk, Angraeng Sithaw ih lok to tahngai oh; Angraeng Sithaw mah maenawk, maesomnawk, vapuinawk hoi azawnnawk khaeah hae tiah lokthuih; khenah, Kai mah roe, nangcae khaeah sumsen to ka sin moe, nangcae ih hmuensangnawk to ka phraek han.

4 Og eders Altre skulle ødelægges, og eders Solbilleder sønderknuses, og jeg vil lade eders saarede falde foran eders Afguder.

Na hmaicamnawk loe angqai krangah om tih, krangnawk to amro tih; na sak o ih krangnawk hmaa ah nangmah ih kaminawk to ka hum han.

5 Og jeg vil lægge Israels Børns døde Kroppe foran deres Afguder og adsprede eders Ben trindt omkring eders Altre.

Israel kaminawk ih qok to na sak o ih krangnawk hmaa ah ka pasongh moe, na huhnawk doeh na hmaicam taengah ka haeh han.

6 Overalt, hvor I bo, skulle Stæderne ødelægges og Højene blive øde, paa det at eders Altre kunne ødelægges og blive øde og eders Afguder sønderknuses og forsvinde og eders Solbilleder omhugges og eders Gerninger udslettes.

Na oh o haih vangpuinawk loe amro boih tih, hmuensangnawk doeh angqai krang tih boeh; na hmaicamnawk doeh amro tih, na bok o ih krangnawk loe koi phaeng ueloe, anghmaa tih, na sak o cop ih krangnawk to koi boih ueloe, na sak o ih hmuenawk doeh anghmaa boih tih boeh.

7 Og saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Na prae thungah nangmah ih kaminawk to hum o boih tih, to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih.

8 Men jeg vil lade en Levning blive tilovers, idet der iblandt Hedningerne skulle være nogle af eder, som ere undkomne fra Sværdet, naar I blive adspredte i Landene.

Toe anghmat kaminawk loe ka pathlung han, thoemto kaminawk loe sumsen hoiah loih o ueloe, prae congca kaminawk salakah anghaeh o phang tih.

9 Og de undkomne af eder skulle komme mig i Hu iblandt Hedningerne, hvorhen de ere bortførte som Fanger, naar jeg faar knækket deres bolerske Hjerte, som var afveget fra mig, og deres bolerske Øjne, som saa efter deres Afguder; og de skulle væmmes ved sig selv over de onde Ting, som de have gjort efter alle deres Vederstyggeligheder.

Kai khae hoi amkhraeng, zaesak koehhaih palungthinnawk, krang bokhaih hoi zaesak koehhaih miknawk to kam rosak naah loe, kaloih kaminawk mah misong ah a oh o haih prae hoiah kai to panoek o tih; panuet kathok hmuen to a sak o pongah angmacae hoi angmacae to panuet o tih.

10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg har ikke talt uden Grund om at paaføre dem denne Ulykke.

Kai loe Angraeng ni, tiah nihcae mah panoek o ueloe, nihcae nuiah kasae phaksak han ka thuih ih lok doeh ka thui rumram ai, tito nihcae mah panoek o tih.

11 Saa siger den Herre, Herre: Slaa i din Haand og stamp med din Fod, og sig ak over alle Israels Hus's slemme Vederstyggeligheder, at de maa falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten.

Angraeng Sithaw mah, Ezekiel, Israel kaminawk mah sak o ih kahoih ai panuet kathok hmuen pongah, Alas, tiah dawnraihaih lok to thui ah! Ban atumh ah loe, khok hoiah tacu ah; nihcae loe sumsen, khokhahaih, kasae nathaih hoiah dueh o tih boeh.

12 Den, som er langt borte, skal dø ved Pesten, og den, som er nær, skal falde for Sværdet, men den overblevne og bevarede skal dø af Hungeren; og jeg vil fuldkomme min Harme imod dem.

Kangthla ah kaom kami loe kasae nathaih hoiah dueh o ueloe, anghnai ah kaom kami loe sumsen hoiah dueh o tih; takui khoep ih kami hoi anghmat kami loe khokhahaih hoiah dueh o tih: to tiah palung ka phuihaih nihcae nuiah ka koepsak han.

13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres saarede ligge midt iblandt deres Afguder, trindt omkring deres Altre, paa alle fremragende Høje, paa alle Bjergenes Toppe og under alle grønne Træer og under alle løvrige Terebinther, hvor de ofrede Vellugt til alle deres Afguder.

Angmacae hmaicam taeng ih krangnawk salakah, maesangnawk hoi maenawk nui boih ah, thing tahlip boih ah, aqam kabuk thing tlim boih ah, a bok o ih krangnawk hanah hmuihoih thlaek ih ahmuen ah, angmacae ih kami hum o naah ni, Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih.

14 Og jeg vil udrække min Haand over dem og gøre Landet til en Ødelæggelse og et Øde fremfor Dibla's Ørk, overalt hvor de bo; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

Nihcae nuiah ban ka payuengh moe, prae to ka pongsak sut han, ue, praezaek hoiah nihcae ohhaih ahmuen, Diblah karoek to angqai krang ah ka suek naah, to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih, tiah ang naa.