Ezekiel 5
1 Og du Menneskesøn! tag dig et skarpt Sværd, som en Barbers Ragekniv skal du tage dig det, og lade det gaa over dit Hoved og over dit Skæg; og du skal tage dig Vægtskaale og dele dem.
«Wǝ sǝn, i insan oƣli, ɵzüng ɵtkür bir ⱪiliqni al; uni ustira süpitidǝ ixlitip, qeqing wǝ saⱪilingƣa sürtüp ⱪoy; andin tarazini elip alƣan qaqlarni tǝng bɵlgin.
2 En Tredjedel skal du brænde i Ilden midt i Staden, naar Belejringens Dage ere udløbne; og den anden Tredjedel skal du tage og slaa med Sværdet trindt omkring den, og den sidste Tredjedel skal du sprede for Vinden; thi jeg vil uddrage Sværdet efter dem.
Muⱨasirǝ künliri tügigǝndǝ, üqtin birini xǝⱨǝr iqidǝ kɵydürgin; yǝnǝ üqtin birini elip xǝⱨǝr ǝtrapiƣa qepiwǝtkin; yǝnǝ üqtin birini xamalƣa soriwǝtkin; Mǝn bir ⱪiliqni suƣurup ularni ⱪoƣlaymǝn.
3 Og du skal tage et lidet Antal derfra og binde dem i dine Flige.
Sǝn yǝnǝ ulardin birnǝqqǝ talni elip tonungning pexigǝ tiⱪip ⱪoyƣin;
4 Men af dem skal du igen tage nogle og kaste dem midt i Ilden og opbrænde dem i Ilden; derfra skal udgaa en Ild imod hele Israels Hus.
bulardin yǝnǝ nǝqqǝ talni elip ot iqigǝ taxlap kɵydüriwǝtkin; bulardin pütün Israil jǝmǝtigǝ ot tutixip ketidu».
5 Saa siger den Herre, Herre: Dette er Jerusalem; midt iblandt Folkene har jeg sat den og Landene trindt omkring den.
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, bu Yerusalem; Mǝn uni ǝllǝrning dǝl otturisiƣa orunlaxturdum; baxⱪa mǝmlikǝtlǝr uning ɵpqɵrisidǝ turidu;
6 Men den var genstridig imod mine Bud indtil Ugudelighed mere end Hedningerne, og imod mine Skikke mere end Landene, som ere trindt omkring den; thi de forkastede mine Bud og vandrede ikke efter mine Skikke.
Biraⱪ u Mening ⱨɵkümlirimgǝ ⱪarxilixip rǝzilliktǝ ǝllǝrdinmu axuruwǝtti, bǝlgilimilirimgǝ ⱪarxilixixta ɵpqɵrisidiki mǝmlikǝtlǝrdinmu axuruwǝtti; qünki Mening ⱨɵkümlirimni ular rǝt ⱪildi, Mening bǝlgilimilirim bolsa, ularda aⱪmaydu.
7 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi I gøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, og vandre ikke efter mine Skikke og gøre ikke efter mine Bud og gøre heller ikke efter de Hedningers Bud, som ere trindt omkring eder:
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Qünki silǝr ɵpqɵrǝnglǝrdiki ǝllǝrdinmu bǝkrǝk baxbaxtaⱪliⱪ ⱪilƣanliⱪinglardin, Mening bǝlgilimilirimdǝ mangmasliⱪinglardin wǝ ⱨɵkümlirimni tutmasliⱪinglardin, ⱨǝtta ɵpqɵrǝnglǝrdiki ǝllǝrning ⱨɵkümliridimu mangmasliⱪinglar tüpǝylidin,
8 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer over dig, ja, jeg, og jeg vil holde Ret i din Midte for Hedningernes Øjne.
Əmdi Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mana, Mǝn Ɵzümki sanga ⱪarximǝn, [i Yerusalem]; sening arangƣa ǝllǝrning kɵz alidila jazalarni yürgüzimǝn;
9 Og jeg vil gøre ved dig saaledes, som jeg endnu ikke har gjort, og saadant, som jeg heller ikke skal gøre ydermere, formedelst alle dine Vederstyggeligheder.
Wǝ sening barliⱪ yirginqlikliring tüpǝylidin arangda Ɵzüm ⱪilip baⱪmiƣan ⱨǝmdǝ kǝlgüsi ikkinqi ⱪilmaydiƣan ixni ⱪilimǝn.
10 Derfor skulle Forældrene æde deres Børn i din Midte og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil holde Ret hos dig og adsprede alt det overblevne af dig for alle Vinde.
Xuning bilǝn atilar ɵz balilirini yǝydiƣan bolidu, balilar ɵz atilirini yǝydiƣan bolidu; wǝ Mǝn sanga jazalarni yürgüzimǝn, wǝ sening barliⱪ ⱪalƣanliringning ⱨǝmmisini ⱨǝr tǝrǝptin qiⱪⱪan xamalƣa soriwetimǝn.
11 Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Efterdi du har besmittet min Helligdom med alle dine Afskyeligheder og med alle dine Vederstyggeligheder: Da vil ogsaa jeg drage mig tilbage, og mit Øje skal ikke spare, og jeg vil heller ikke skaane.
Xunga, Mǝn ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar — qünki sǝn Mening muⱪǝddǝs jayimni ɵzüngning barliⱪ lǝnǝtlik nǝrsiliring ⱨǝm barliⱪ yirginqlikliring bilǝn bulƣiƣining tüpǝylidin, bǝrⱨǝⱪ, Mǝn silǝrni ⱪirƣin ⱪilimǝn; kɵzüm sanga rǝⱨim ⱪilmaydu, iqimnimu sanga aƣritmaymǝn.
12 En Tredjedel af dig skal dø i Pesten og fortæres ved Hungeren i din Midte, og den anden Tredjedel skal falde for Sværdet trindt omkring dig, og den sidste Tredjedel vil jeg sprede for alle Vinde og uddrage Sværdet efter dem.
Xǝⱨǝrdikilǝrdin üqtin bir ⱪismi waba kesili bilǝn ɵlidu ⱨǝmdǝ aranglarda bolidiƣan aqarqiliⱪtin bexini yǝydu; üqtin bir ⱪismi ɵpqɵrǝnglǝrdǝ ⱪiliqlinidu; wǝ Mǝn üqtin bir ⱪismini ⱨǝr tǝrǝptin qiⱪⱪan xamalƣa soriwetimǝn, andin bir ⱪiliqni ƣilaptin suƣurup ularni ⱪoƣlaymǝn.
13 Saa skal min Vrede fuldkommes, og jeg vil køle min Harme paa dem og tage Hævn; og de skulle kende, at jeg Herren har talt i min Nidkærhed, naar jeg har fuldkommet min Harme paa dem.
Xuning bilǝn Mening ƣǝzipim besiⱪidu, Mening ⱪǝⱨrimni ularning üstigǝ qüxürüp ⱪonƣuzup, piƣandin qiⱪimǝn; Mǝn Ɵz ⱪǝⱨrimni ular üstigǝ tɵküp tügǝtkǝndin keyin, ular Mǝn Pǝrwǝrdigarning rǝzillikkǝ qidimaydiƣan otumdin sɵz ⱪilƣanliⱪimni tonup yetidu.
14 Og jeg vil gøre dig til et øde Sted og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for enhvers Øjne, som gaar forbi.
Wǝ Mǝn sening ɵpqɵrǝngdiki ǝllǝr arisida ⱨǝmdǝ ɵtüp ketiwatⱪanlarning kɵz aldida seni wǝyranǝ ⱪilimǝn wǝ mǝshirǝ obyekti ⱪilimǝn;
15 Og dette skal vorde til Spot og Forhaanelse, til Advarsel og Forskrækkelse for Hedningerne, sop ere trindt omkring dig, naar jeg holder Ret over dig i Vrede og i Harme og med Harmens Tugtelse; jeg Herren, jeg har talt det;
sening üstünggǝ ƣǝzǝp ⱨǝm ⱪǝⱨr wǝ ⱪǝⱨrlik ǝyiblǝr bilǝn jazalarni yürgüzginimdǝ sǝn ɵpqɵrǝngdiki ǝllǝrgǝ horluⱪ wǝ tapa-tǝnining obyekti, bir ibrǝt ⱨǝm alaⱪzadilik qiⱪarƣuqi bolisǝn; qünki Mǝn Pǝrwǝrdigar xundaⱪ sɵz ⱪildim!
16 naar jeg udsender iblandt dem Hungerens onde Pile, som skulle være til Ødelæggelse, hvilke jeg vil sende til at ødelægge eder, og naar jeg fremdeles bringer Hunger over eder og formindsker Brøds Forraad for eder.
Mǝn ularƣa ⱨalakǝt elip kǝlgüqi, aqarqiliⱪ zǝⱨǝrlik oⱪlirini yaƣdurƣinimda, silǝrning üstünglardiki aqarqiliⱪni küqǝytimǝn, wǝ yɵlǝnqük bolƣan neningni ⱪurutiwetimǝn.
17 Og jeg skal sende Hunger og vilde Dyr over eder, som skulle berøve dig dine Børn, og der skal gaa Pest og Blod over dig, og Sværd vil jeg føre over dig; jeg Herren, jeg har talt det.
Wǝ üstünglarƣa ɵz baliliringlarni ɵzünglardin juda ⱪilidiƣan aqarqiliⱪ ⱨǝm yirtⱪuq ⱨaywanlarni ǝwǝtimǝn; waba kesilliri wǝ ⱪan tɵkküqilǝr aranglarƣa yamrap ketidu; üstünglarƣa ⱪiliq qüxürimǝn; Mǝnki Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪildim!».
