Ezekiel 5
1 Og du Menneskesøn! tag dig et skarpt Sværd, som en Barbers Ragekniv skal du tage dig det, og lade det gaa over dit Hoved og over dit Skæg; og du skal tage dig Vægtskaale og dele dem.
Nang tami capa, pataca hruepatue e hah tahloi yueng lah lat haw, na lû hoi pâkhamuen hah ngaw haw. Yawcu dawk khing nateh, alouklouk lah kapek haw.
2 En Tredjedel skal du brænde i Ilden midt i Staden, naar Belejringens Dage ere udløbne; og den anden Tredjedel skal du tage og slaa med Sværdet trindt omkring den, og den sidste Tredjedel skal du sprede for Vinden; thi jeg vil uddrage Sværdet efter dem.
Khopui kalupnae tueng a kuep navah, sam hoi pâkhamuen, pung thum touh dawk pung touh hah khopui thung hmaisawi nateh, pung touh e hah tahloi hoi tâtueng haw, pung touh e hah kahlî thonae koe paleng sak. Kai ni tahloi hoi ka pâlei han.
3 Og du skal tage et lidet Antal derfra og binde dem i dine Flige.
Youn touh na la vaiteh, na angki pawi dawk na taoung han.
4 Men af dem skal du igen tage nogle og kaste dem midt i Ilden og opbrænde dem i Ilden; derfra skal udgaa en Ild imod hele Israels Hus.
Hote youn touh bout na lat nateh hmai sawi haw. Haw hoi teh Isarel imthung hoi hmai a tâco han.
5 Saa siger den Herre, Herre: Dette er Jerusalem; midt iblandt Folkene har jeg sat den og Landene trindt omkring den.
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Hetheh Jerusalem kho doeh, miphunnaw umsali ka hrek teh a tengpam vah ramnaw hah ao.
6 Men den var genstridig imod mine Bud indtil Ugudelighed mere end Hedningerne, og imod mine Skikke mere end Landene, som ere trindt omkring den; thi de forkastede mine Bud og vandrede ikke efter mine Skikke.
Miphunnaw hlak hawihoehnae a sak teh, ka lawkcengnae a taran teh, a tengpam e ramnaw hlak ka phunglam hah hoe a taran. Bangkongtetpawiteh, ka lawkcengnae hah a oun awh teh, ka phunglam tarawi awh hoeh.
7 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi I gøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, og vandre ikke efter mine Skikke og gøre ikke efter mine Bud og gøre heller ikke efter de Hedningers Bud, som ere trindt omkring eder:
Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, Na tengpam e miphunnaw hlak lawkeknae hah hoe na pung sak teh ka phunglam tarawi awh laipalah ka lawkcengnae hah na pâkuem awh hoeh.
8 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer over dig, ja, jeg, og jeg vil holde Ret i din Midte for Hedningernes Øjne.
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, khenhaw! kai kama roeroe ni na taran awh vaiteh, miphunnaw e mithmu roeroe vah ka lawkcengnae ka kuep sak han.
9 Og jeg vil gøre ved dig saaledes, som jeg endnu ikke har gjort, og saadant, som jeg heller ikke skal gøre ydermere, formedelst alle dine Vederstyggeligheder.
Panuet na thonae kecu dawk, ka sak boihoeh e hoi sak lah hai bout ka sak hoeh hane hah nangmouh koe ka sak han.
10 Derfor skulle Forældrene æde deres Børn i din Midte og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil holde Ret hos dig og adsprede alt det overblevne af dig for alle Vinde.
Hatdawkvah, nangmouh koe lawkcengnae ka kuep sak vaiteh, a na pa ni a canaw a ca awh han, a ca ni hai a napanaw a ca awh han. Nang koe ka cawi rae naw hah koung ka kâkahei sak han.
11 Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Efterdi du har besmittet min Helligdom med alle dine Afskyeligheder og med alle dine Vederstyggeligheder: Da vil ogsaa jeg drage mig tilbage, og mit Øje skal ikke spare, og jeg vil heller ikke skaane.
Bangkongtetpawiteh, Bawipa Jehovah ni a dei e hateh, kai ka hring e patetlah na kamhnawngnae hoi panuetthonae lahoi ka hmuen kathoung hah na kamhnawng sak dawkvah, kai ni nang pasainae ka tawn mahoeh. Koung na pahma han, na pahren mahoeh.
12 En Tredjedel af dig skal dø i Pesten og fortæres ved Hungeren i din Midte, og den anden Tredjedel skal falde for Sværdet trindt omkring dig, og den sidste Tredjedel vil jeg sprede for alle Vinde og uddrage Sværdet efter dem.
Nangmouh thung pung thum touh dawk pung touh teh lacik patawnae hoi thoseh, takang hoi thoseh a due awh han. Pung touh hah tahloi hoi na teng vah a due awh han. Pung touh hah ka kâheisak vaiteh tahloi hoi ka pâlei han.
13 Saa skal min Vrede fuldkommes, og jeg vil køle min Harme paa dem og tage Hævn; og de skulle kende, at jeg Herren har talt i min Nidkærhed, naar jeg har fuldkommet min Harme paa dem.
Hettelah ka lungkhueknae kamnue sak e lah ao han. A lathueng vah, ka lungkhueknae kamnue sak e lah ao navah, BAWIPA ni ngaikhainae hoi ka dei toe tie a panue awh han.
14 Og jeg vil gøre dig til et øde Sted og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for enhvers Øjne, som gaar forbi.
Hothloilah, ahni teng ka cet pueng e a hmalah nang heh tami kingdinae, na teng petkâkalup lah kaawm e miphunnaw ni dudam e lah na o han.
15 Og dette skal vorde til Spot og Forhaanelse, til Advarsel og Forskrækkelse for Hedningerne, sop ere trindt omkring dig, naar jeg holder Ret over dig i Vrede og i Harme og med Harmens Tugtelse; jeg Herren, jeg har talt det;
Lungkhueknae a len poung e lahoi nang dawk ka pataw poung e kâhruetcuetnae na poe toteh, na tengpam kaawm e miphun pueng dawk dudam yonpen kawi lah pouk hanelah, kângairu hno lah na o han.
16 naar jeg udsender iblandt dem Hungerens onde Pile, som skulle være til Ødelæggelse, hvilke jeg vil sende til at ødelægge eder, og naar jeg fremdeles bringer Hunger over eder og formindsker Brøds Forraad for eder.
Kai BAWIPA ni yo ka dei toe. A lathueng vah takang, kahawihoehe kahma katanae pala mathout e, kai ni ka pabo toteh, nangmouh thung takangthonae ka pung sak vaiteh, na hringnae lah kaawm e na rawcanaw ka raphoe han.
17 Og jeg skal sende Hunger og vilde Dyr over eder, som skulle berøve dig dine Børn, og der skal gaa Pest og Blod over dig, og Sværd vil jeg føre over dig; jeg Herren, jeg har talt det.
Nangmouh koe takang hoi sarang ka tha vaiteh, na hringnae a pahma han. Lacik hoi kâtheinae ni na katum awh vaiteh, nangmouh koe tahloi ka thokhai han. Kai BAWIPA ni ka dei toe telah ati.
