Ezekiel 47
1 Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og se, der gik Vand ud under Husets Dørtærskel, imod Østen hen; thi Husets Forside vendte imod Øst; og Vandet løb ned forneden, ud fra den højre Side af Indgangen til Huset, Syd om Alteret.
Te phoeiah im thohka la kai m'mael puei. Te vaengah tui im thohkong hmui lamloh khothoeng la tarha ana long. Im hmai khaw khothoeng la mael tih tui te im hmui lamloh a hael kah bantang ah hmueihtuk kah tuithim duela suntla.
2 Og han førte mig ud ad Vejen gennem den nordre Port og førte mig omkring udenom hen til den ydre Port, den, som vender imod Øst; og se, der rislede Vand ud fra den højre Side af Indgangen.
Te phoeiah kai te tlangpuei vongka long la n'khuen tih poengben vongka duela poengben kah longpuei te kai n'hil puei. Longpuei te khothoeng la mael tih tui te bantang hael lamloh tarha ana phuet bal.
3 Der Manden gik ud imod Østen, da havde han en Maalesnor i sin Haand; og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igennem Vandet, Vand til Anklerne.
Te vaengah hlang pakhat te cet tih khothoeng te a kut dongkah rhui neh dong thawng khat la a nueh. Te phoeiah kai he tui dongah n'kat puei tih tui he khopha due lo.
4 Og han maalte atter tusinde Alen og førte mig igennem Vandet, Vand til Knæerne; og han maalte atter tusinde og førte mig over, Vand til Hofterne.
Te phoeiah thawngkhat la a nueh tih kai te tui dongah n'kat puei hatah tui khuklu hil lo. Te phoeiah thawng khat la a nueh tih kai n'kat puei vaengah tui he cinghen hil lo.
5 Og han maalte atter tusinde, da var det blevet en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaa igennem; thi Vandet gik højt, Vand til at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaa igennem.
Thawngkhat a nueh phoeiah tah soklong te kat ham ka coeng voel pawh. Tui te phul coeng tih tui ya long khaw soklong te kat thai pawh.
6 Og han sagde til mig: Har du set det, du Menneskesøn! og han ledte mig og førte mig tilbage langs Bækkens Bred.
Te vaengah kai te, “Hlang capa na hmuh coeng nama?” n'ti nah. Te phoeiah ah kai te n'caeh puei tih soklong kaeng la kai m'mael puei.
7 Idet han førte mig tilbage, se, da stod der saare mange Træer ved Bredden af Bækken, paa denne og paa den anden Side.
Ka mael vaengah ah thingkung te soklong taengkah a kaep, kaep ah tarha om muep khungdaeng.
8 Og han sagde til mig: Dette Vand gaar ud imod det østre Grænseland og strømmer ned over den slette Mark og gaar ud i Havet; naar det er ført ud i Havet, da blive Vandene friske.
Te phoeiah kai te, “Tui he khothoeng saa la long tih kolken la suntla. Te phoeiah tuipuei la pawk tih, tuipuei la a pawk daengah ni hoeih tih tui a tui pueng.
9 Og det skal ske, at alt levende, som vrimler over alt, hvor Bækken kommer hen, skal leve op, og at der skal være saare mange Fisk; thi naar disse Vande ere komne derhen, blive hine friske, og der bliver Liv over alt, hvor Bækken kommer hen,
Te dongah mulhing hinglu aka om boeih khaw soklong a long nah boeih ah aka luem tah hing ni. Tui he a long coeng dongah nga khaw muep om khungdaeng ni. Tui te a hoeih coeng dongah soklong la aka pawk boeih tah hing ni.
10 Og det skal ske, at der skal stak Fiskere ved Siden deraf, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim skal der udbredes Fiskegarn, der skal være Fisk der efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare mange.
A kaep ah tuihoi rhoek pai rhoe pai uh vetih Engedi lamloh Eneglaim duela amah hui ah soh a yaalnah la om ni. A nga te tuipuei tanglue kah nga bangla muep om khungdaeng ni.
11 Men Sumpene derved og Grøfterne derved, de skulle ikke blive friske, de ere givne hen til Salt.
Nongtui, nongtui neh kangueng tah lungkaeh a phul dongah tui mahpawh.
12 Og ved Bækken, ved dens Bred, paa denne og paa den anden Side skal der opvokse alle Haande Træer med spiselig Frugt, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faa Ende, hver Maaned skulle de bære ny Frugt, thi deres Vande gaa ud fra Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise og Bladene deraf til Lægedom.
Soklong soktaeng kah a kaep, kaep ah caak thing cungkuem poe vetih a hnah hoo mahpawh, a thaih cing mahpawh ni. A rhokso lamkah a tui a thoeng pah coeng dongah a hla takuem thaihcuek bangla thai ni. Te dongah a thaih te caak la poeh vetih a hnah si la poeh ni.
13 Saa siger den Herre, Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv, for de tolv Israels Stammer; Josef skal have tvende Parter.
Ka Boeipa Yahovah loh he a thui. He khorhi neh Israel koca hlai nit te khohmuen na phaeng bangla Joseph tah khoyo bongnit saeh.
14 Og I skulle tage det til Arv, den ene som den anden, efterdi jeg har opløftet min Haand paa at ville give eders Fædre det; og dette Land skal tilfalde eder som Arv.
Te vaengah hlang he a manuca kah van bangla phaeng. He he paek ham ni na pa rhoek taengla la ka kut ka thueng. Te dongah khohmuen he nangmih kah rho lam ni a cul eh.
15 Og dette er Landets Grænse: Paa Nordsiden, fra det store Hav Vejen til Hethlon i Retning ad Zedad.
Khohmuen kah khorhi he tlangpuei baengki ah tah tuipuei tanglue lamloh Hethlon longpuei kah Zedad la pawk lah ko.
16 Hamath, Berotha, Sibraim, som ligger imellem Damaskus's Landemærke og imellem Hamaths Landemærke, Hazer-Tikon, som ligger op til Havrans Landemærke;
Te phoeiah Khamath, Berothai neh Sibraim he Damasku khorhi laklo neh Hauran khorhi, Khamath Hazarhatticon khorhi laklo kah ni.
17 og Landemærket fra Havet af skal være Hazar-Enon, Damaskus's Landemærke, og i Nord imod Nord til er det Hamaths Landemærke; og dette er Nordsiden.
Te phoeiah khorhi tuipuei lamloh Damasku khorhi Hazarenan la yong vetih tlangpuei, tlangpuei ah tlangpuei baengki hil te Khamath khorhi neh doo uh saeh.
18 Men paa Østsiden, imellem Havran og Damaskus og Gilead paa den ene og imellem Israels Land paa den anden Side, er Jordanen, fra Landemærket skulle I maale indtil det østre Hav; og dette er Østsiden.
Khothoeng baengki tah Hauran laklo lamkah neh Damasku laklo lamloh, Gilead laklo lamkah neh Israel khohmuen Jordan laklo kah khorhi lamloh yan tuipuei duela khothoeng baengki te nueh pah.
19 Og Sydsiden imod Sønden skal være fra Tamar til Kivevandet ved Kades, til Bækken ud imod det store Hav; og dette er Sydsiden imod Sønden.
Tuithim baengki khaw tuithim Tamar lamloh Kadesh Meribah soklong tui duela, tuipuei tanglue duela om. Te te tuithim kah tuithim khorhi la om.
20 Og Vestsiden skal være det store Hav fra Landemærket indtil tværs over for Hamath; dette er Vestsiden.
Khotlak saa la tuipuei tanglue neh Lebokhamath taeng hil he khotlak saa kah khorhi saeh.
21 Og I skulle dele dette Land imellem eder, imellem Israels Stammer.
Te dongah khohmuen he namamih Israel koca tarhing ah ni na tael eh.
22 Og det skal ske, at I skulle udlodde det til Arv for eder og for de fremmede, som opholde sig midt iblandt eder, og som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den indfødte iblandt Israels Børn, de skulle tage i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.
Te te namamih ham neh nangmih lakli kah aka kuep yinlai ham khaw, nangmih khui kah ca sak khaw rho la naan pah. Te dongah nangmih taengah Israel ca kah mupoe bangla om uh saeh. Nangmih neh Israel koca khui kah rho la naan thil saeh.
23 Og det skal ske i den Stamme, hvor den fremmede opholder sig, der skulle I give ham Arv, siger den Herre, Herre.
Te koca khuikah aka bakuep yinlai te amah rho neh na phaeng ni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
