Ezekiel 44
1 Og han førte mig tilbage til Helligdommens ydre Port, som vender imod Østen, og den var tillukket.
Wǝ u meni ibadǝthanining xǝrⱪⱪǝ ⱪaraydiƣan dǝrwazisiƣa apardi; u etiklik idi.
2 Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaa ind ad den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet ind ad den, og den skal være tillukket.
Pǝrwǝrdigar manga: — Bu dǝrwaza etiklik turidu; u eqilmaydu, ⱨeqkim uningdin kirmǝydu; qünki Pǝrwǝrdigar, Israilning Hudasi uningdin kirgǝn; xunga u etiklik ⱪalidu.
3 Hvad Fyrsten angaar, saasom han er Fyrste, han skal sidde i den for at æde Brød for Herrens Ansigt; han skal gaa ind ad Vejen til Portens Forhal og gaa ud ad samme Vej.
Pǝⱪǝt xaⱨzadǝ, xaⱨzadilik süpiti bilǝn xu dǝrwazining [karidorida] olturup Pǝrwǝrdigar aldida nan yeyixkǝ bolidu; u [dǝrwaznining] dalinidin kiridu wǝ xu yoldin qiⱪidu, — dedi.
4 Og han førte mig til Porten imod Nord foran Huset, og jeg saa og se: Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus; og jeg faldt paa mit Ansigt.
U meni ximaliy dǝrwazidin qiⱪirip ibadǝthanining aldiƣa apardi; mǝn kɵrdum, mana, Pǝrwǝrdigarning xan-xǝripi Pǝrwǝrdigarning ɵyini toldurdi; mǝn düm yiⱪildim.
5 Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! læg det paa Hjerte, og se med dine Øjne, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Hus's Bestemmelser og om alle dets Love, og lad dit Hjerte agte paa Indgangen til Huset igennem alle Helligdommens Udgange.
Pǝrwǝrdigar manga xundaⱪ dedi: — Insan oƣli, Mening sanga Pǝrwǝrdigarning ɵyining barliⱪ bǝlgilimiliri ⱨǝm ⱪanunliri toƣruluⱪ eytidiƣanlirimning ⱨǝmmisini kɵngül ⱪoyup kɵzüng bilǝn kɵr, ⱪuliⱪing bilǝn angla; ibadǝthanining kirix yoli wǝ muⱪǝddǝs jayning qiⱪix yollirini kɵngül ⱪoyup esingdǝ tut.
6 Og du skal sige til de genstridige, til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Lad det være eder nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus!
Andin asiylarƣa, yǝni Israil jǝmǝtigǝ xundaⱪ degin: «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Yirginqlik ⱪilmixliringlarƣa boldi bǝs, i Israil jǝmǝti!
7 idet I have indført fremmede med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød til at være i min Helligdom for at vanhellige mit Hus, naar I ofrede mit Brød: Det fede og Blodet, saa at de brøde min Pagt, foruden alle eders Vederstyggeligheder;
Silǝr barliⱪ yirginqlik ⱪilmixliringlardin sirt, Manga nan, ⱪurbanliⱪ meyi wǝ ⱪenini sunƣininglarda, silǝr yat adǝmlǝrni, ⱪǝlbidǝ hǝtnǝ ⱪilinmiƣan, tenidǝ hǝtnǝ ⱪilinmiƣanlarni mening muⱪǝddǝs jayimda, yǝni Mening ɵyümdǝ turup uni bulƣaxⱪa kirgüzdunglar; ular ǝⱨdǝmni buzdi.
8 og I toge ikke Vare paa, hvad der var at varetage i mine Helligdomme, men I satte nogle til at tage Vare paa, hvad jeg vilde have varetaget i min Helligdom, efter eders eget Tykke.
Silǝr Mening pak-muⱪǝddǝs nǝrsilirimgǝ mǝs’uliyǝt bilǝn sadiⱪ bolmay, bǝlki muⱪǝddǝs jayimda ɵzünglarning orniƣa mǝs’ul boluxⱪa [yat adǝmlǝrni] ixⱪa ⱪoydunglar».
9 Saa siger den Herre, Herre: Ingen fremmed med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød skal komme i min Helligdom, ingen af alle de fremmede, som ere iblandt Israels Børn.
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Israil arisida turƣan yat adǝmlǝrdin, yǝni ⱪǝlbidǝ hǝtnǝ ⱪilinmiƣan, tenidǝ hǝtnǝ ⱪilinmiƣan ⱨǝrⱪandaⱪ yat adǝmning Mening muⱪǝddǝs jayimƣa kirixigǝ bolmaydu
10 Men selv Leviterne, som fjernede sig fra mig, medens Israel for vild, da det forvildede sig fra mig eftej sine Afguder, de skulle bære deres Misgerning.
lekin Israilning Mǝndin ezip ketixi bilǝn, Mǝndin yiraⱪlixip azƣan, mǝbudliriƣa intilgǝn Lawiy jǝmǝtidikilǝr ɵz ⱪǝbiⱨlikining jazasini tartidu;
11 Dog skulle de tjene udi min Helligdom som Opsynsmænd ved Husets Porte og være Tjenere i Huset; de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staa for dets Ansigt til at tjene det.
ⱨalbuki, ular yǝnila muⱪǝddǝs ornumda, ɵy dǝrwazilirida nazarǝtqilik ⱪilidiƣan wǝ ɵy hizmitidǝ bolidiƣan hizmǝtkarlar bolidu; ular hǝlⱪ üqün kɵydürmǝ wǝ baxⱪa ⱪurbanliⱪlarni soyidu; ular hǝlⱪning hizmitidǝ bolup ularning aldida turidu.
12 Fordi de have tjent dem over for deres Afguder og ere blevne Israels Hus til Anstød, saa det syndede, derfor har! jeg opløftet min Haand imod dem, siger den Herre, Herre, at de skulle bære deres Misgerning.
Əmma hǝlⱪ mǝbudliriƣa qoⱪunƣanda, ular hǝlⱪning xu ixlirida, ularning hizmitidǝ bolƣanliⱪi, xuning bilǝn Israil jǝmǝtini ⱪǝbiⱨlikkǝ elip baridiƣan putlikaxang bolƣanliⱪi tüpǝylidin, xunga Mǝn ularƣa ⱪolumni kɵtürüp ⱪǝsǝm iqkǝnmǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — ular ⱪǝbiⱨlikining jazasini tartidu.
13 Og de skulle ikke komme mig nær til at gøre Præstetjeneste for mig eller til at nærme sig nogen af mine hellige Ting, de højhellige Ting; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
Xunga ular Mǝn üqün kaⱨinliⱪ wǝzipisini ɵtǝxkǝ Mening yenimƣa yeⱪin kǝlmǝydu, yaki Mening muⱪǝddǝs nǝrsilirimgǝ, «ǝng muⱪǝddǝs» nǝrsilirimgǝ yeⱪin kǝlmǝydu; ular bǝlki ɵz hijalitini wǝ yirginqlik ⱪilmixlirining jazasini tartixi kerǝk.
14 Og jeg vil sætte dem til at tage Vare paa, hvad der er at varetage i Huset ved alt Arbejde der og ved alt, hvad der skal gøres.
Biraⱪ Mǝn ularni ɵyning ɵzining mulazimitigǝ, uning barliⱪ hizmitigǝ wǝ uningda ⱪilinidiƣan barliⱪ ixlarƣa mǝs’ul ⱪilimǝn.
15 Men de Præster af Levi Stamme, som ere af Zadoks Børn, og som toge Vare paa, hvad der var at varetage i min Helligdom, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme mig nær til at tjene mig; og de skulle staa for mit Ansigt til at ofre mig det fede og Blodet, siger den Herre, Herre.
Biraⱪ Israil Mǝndin ezip kǝtkǝndǝ, Ɵz muⱪǝddǝs jayimƣa ⱪaraxⱪa sadiⱪ kaⱨinlar, yǝni Lawiylar bolƣan Zadokning ǝwladilir — ular hizmitimdǝ boluxⱪa yenimƣa yeⱪin kelidu; ular ⱪurbanliⱪilarning meyini wǝ ⱪenini sunuxⱪa Mening aldimda turidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
16 De skulle gaa ind i min Helligdom og nærme sig mit Bord til at tjene mig og til at tage Vare paa, hvad jeg vil have varetaget.
Ular muⱪǝddǝs jayimƣa kiridu, Mening hizmitimdǝ boluxⱪa dastihinimƣa yeⱪin kelidu; ular Mening tapxuruⱪumƣa mǝs’ul bolidu.
17 Og det skal ske, naar de gaa ind ad den indre Forgaards Port, da skulle de føre sig i linnede Klæder; og ingen Uld skal komme paa dem, naar de tjene i den indre Forgaards Porte og indenfor.
Wǝ xundaⱪ boliduki, ular iqki ⱨoyla dǝrwaziliridin kirgǝndǝ, kanap kiyimni kiyixi kerǝk; iqki ⱨoyla dǝrwazilirida yaki muⱪǝddǝshana aldida hizmǝttǝ bolƣanda, ularda ⱨǝrⱪandaⱪ yungdin bolƣan nǝrsǝ bolmaydu;
18 Der skal være linnede Huer paa deres Hoveder, og linnede Underklæder skulle være om deres Lænder; de skulle ikke ombinde sig, saa at de komme i Sved.
bexiƣa kanaptin tikilgǝn sǝllǝ, belining tɵwinigǝ kanaptin tambal kiyidu; ular adǝmni tǝrlitidiƣan ⱨeqⱪandaⱪ nǝrsini kiymǝsliki kerǝk.
19 Og naar de gaa ud i den ydre Forgaard, i den ydre Forgaard til Folket, skulle de føre sig af deres Klæder, i hvilke de gøre Tjeneste, og lægge dem i de hellige Celler, og de skulle iføre sig andre Klæder, at de ikke skulle hellige Folket med deres Klæder.
Ular hǝlⱪning aldiƣa sirtⱪi ⱨoyliƣa qiⱪⱪanda, ular hizmǝt kiyimlirini seliwetip, ularni muⱪǝddǝs «kiqik hanilar»ƣa ⱪoyup ⱪoyidu; ular hǝlⱪning bu kiyimlirining pak-muⱪǝddǝslikigǝ tegip ketip ziyanƣa uqrimasliⱪi üqün baxⱪa kiyimlǝrni kiyixi kerǝk.
20 Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade Haaret vokse frit; de skulle omhyggeligt klippe jieres Hovedhaar.
Ular qaqlirini qüxürüwǝtmǝsliki, yaki qaqlirini uzun ⱪoyuwǝtmǝsliki lazim; ular pǝⱪǝt ⱪisⱪa qaq ⱪoyuxi kerǝk.
21 Og Vin skal ingen af Præsterne drikke, naar de gaa ind i den indre Forgaard.
Iqki ⱨoyliƣa kirgǝndǝ ⱨeqⱪaysi kaⱨin xarab iqmǝsliki kerǝk.
22 Og de skulle ikke tage sig en Enke eller fraskilt til Hustru; men Jomfruer, af Israels Hus's Sæd, og den Enke, som er Enke efter en Præst, maa de tage.
Ular tul yaki ajraxⱪan ayalni ɵz ǝmrigǝ almasliⱪi kerǝk; ular Israil nǝslidin bolƣan pak ⱪizni, yaki kaⱨindin tul ⱪalƣan ayalni elixⱪa bolidu.
23 Og de skulle lære mit Folk at gøre Skel imellem det hellige og det vanhellige og kundgøre dem Forskellen imellem det urene og det rene.
Ular hǝlⱪimgǝ pak-muⱪǝddǝs bilǝn addiyning pǝrⱪini ɵgitidu, ularƣa ⱨalal bilǝn ⱨaramni ⱪandaⱪ pǝrⱪ etixni kɵrsitidu.
24 Og ved en Trætte skulle de staa som Dommere, og efter mine Domme skulle de dømme i den; og mine Love og mine Skikke ved alle mine Højtider skulle de varetage, og mine Sabbater skulle de helligholde.
Ərz-dǝwalarda ular ⱨɵküm qiⱪirix ornida bolidu; ular bularning üstigǝ ɵz ⱨɵkümlirim boyiqǝ ⱨɵküm qiⱪiridu; Mǝn bekitkǝn barliⱪ ⱨeyt-bayramlirim toƣrisidiki ⱪanun-bǝlgilimilirimni tutidu; ular Mening «xabat kün»lirimni pak-muⱪǝddǝs dǝp ǝtiwarlixi kerǝk.
25 Og ingen, af dem skal gaa til et Lig, saa at de blive urene; dog for en Fader og for en Moder og for en Søn og for en Datter, for en Broder i og for en Søster, som ikke har været gift, tør de blive urene.
Ɵzini napak ⱪilmasliⱪi üqün ular ɵlükning yeniƣa ⱨeq barmasliⱪi kerǝk; ⱨalbuki, ɵlgǝn atisi, anisi, oƣli, ⱪizi, aka-ukisi yaki eri yoⱪ aqa-singlisi üqün ular ɵzini napak ⱪilixⱪa bolidu.
26 Men efter hans Renselse skal man tælle ham syv Dage.
Ɵzini paklandurƣandin keyin, uningƣa yǝnǝ yǝttǝ kün sanilixi kerǝk;
27 Og paa den Dag, han gaar ind i Helligdommen, i den indre Forgaard, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han ofre sit Syndoffer, siger den Herre, Herre.
u muⱪǝddǝs jayƣa kirgǝndǝ, yǝni muⱪǝddǝs jayda hizmǝttǝ boluxⱪa iqki ⱨoyliƣa kirgǝn xu künidǝ, u ɵzi üqün gunaⱨ ⱪurbanliⱪini sunuxi kerǝk, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
28 Og det skal være deres Arvelod: Jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Ejendom i Israel: Jeg er deres Ejendom.
Bu ularƣa miras bolidu: — Mǝn Ɵzüm ularƣa miras bolimǝn; silǝr ularƣa Israil zeminidin ⱨeqⱪandaⱪ igilikni tǝⱪsim ⱪilmaysilǝr; Mǝn ularning igiliki bolimǝn.
29 Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt bandlyst Gods i Israel skal være deres.
Ular axliⱪ ⱨǝdiyǝ, gunaⱨ ⱪurbanliⱪi wǝ itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪliridin yǝydu; Israilda mǝhsus Hudaƣa atalƣan ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsǝ ularningki bolidu.
30 Og det første af al Førstegrøde af alle Slags og al Offergave af alle Slags, af alle eders Offergaver, det skal høre Præsterne til; og det første af eders Dejg skulle I give Præsten, at jeg maa lade Velsignelse hvile over dit Hus.
Tunji qiⱪⱪan ⱨǝrⱪandaⱪ mǝⱨsulatlarning esili, barliⱪ wǝ ⱨǝrⱪandaⱪ «kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝ»lǝr kaⱨinlar üqün bolidu. Silǝr [arpa-buƣdiyinglarning] ⱨosulining tunji hemirini kaⱨinƣa tǝⱪdim ⱪilixinglar kerǝk; xuning bilǝn bǝht-bǝrikǝt ɵyünglǝrgǝ ata ⱪilinidu.
31 Intet Aadsel og intet sønderrevet, det være sig Fugl eller Dyr, skulle Præsterne æde.
Kaⱨinlar ɵzlügidin ɵlgǝn, yaki yirtⱪuqlar boƣup ⱪoyƣan ⱨeqⱪandaⱪ ⱨaywan yaki uqar-ⱪanatlardin yeyixkǝ bolmaydu.
