Ezekiel 44
1 Og han førte mig tilbage til Helligdommens ydre Port, som vender imod Østen, og den var tillukket.
To pacoengah to kami mah, ni angzae bang ah anghae, tasa bang ih kaciim ahmuen khongkha ah ang caeh haih let; toe khongkha to khah o ving.
2 Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaa ind ad den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet ind ad den, og den skal være tillukket.
Angraeng mah kai khaeah, Hae khongkha loe kha ving tih, paong mak ai, mi doeh a thungah akun mak ai; to khongkha thung hoiah Angraeng, Israel Sithaw akun pongah, to khongkha to kha poe tih.
3 Hvad Fyrsten angaar, saasom han er Fyrste, han skal sidde i den for at æde Brød for Herrens Ansigt; han skal gaa ind ad Vejen til Portens Forhal og gaa ud ad samme Vej.
Ukkung angraeng han ih ni oh; angraeng loe a thungah anghnu ueloe, Angraeng hma ah buh to caa tih; anih loe to khongkha thok hoiah akun ueloe, to khongkha thok hoiah tacawt let tih, tiah thuih.
4 Og han førte mig til Porten imod Nord foran Huset, og jeg saa og se: Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus; og jeg faldt paa mit Ansigt.
To pacoengah aluek bang ih khongkha hoiah tempul hma ah ang caeh haih; ka khet naah Angraeng lensawkhaih hoiah kakoi Angraeng ih tempul to ka hnuk; to naah long ah ka kuep.
5 Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! læg det paa Hjerte, og se med dine Øjne, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Hus's Bestemmelser og om alle dets Love, og lad dit Hjerte agte paa Indgangen til Huset igennem alle Helligdommens Udgange.
Angraeng mah kai khaeah, Kami capa, kahoih ah pakuem ah, na mik hoi khenah, ka thuih ih Angraeng tempul thungah pazui han koi atawk hoi paek ih loknawk boih to tahngai ah loe, naa to patueng ah; tempul khongkha thungah akun han koi kami hoi tacawt han koi kami to kahoih ah pakuem ah, tiah ang naa.
6 Og du skal sige til de genstridige, til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Lad det være eder nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus!
Laisaep karah Israel imthung takohnawk khaeah, Aw Israel imthung takoh, na sak o ih panuet thok hmuennawk to khawt lai nasoe, tiah thui paeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
7 idet I have indført fremmede med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød til at være i min Helligdom for at vanhellige mit Hus, naar I ofrede mit Brød: Det fede og Blodet, saa at de brøde min Pagt, foruden alle eders Vederstyggeligheder;
Nangcae mah kai ih buh, moithawk hoi athiinawk to nang tathlang o naah, ka tempul amhnongsak hanah, palung tangyat aat ai, angan ah doeh tangyat aat ai, acaeng kalah kaminawk to kai ih hmuenciim ah oh o hanah, ka imthung ah na hoih o, panuet thok na sak o ih hmuennawk boih pongah, ka sak ih lokmaihaih to nihcae mah phraek o boeh.
8 og I toge ikke Vare paa, hvad der var at varetage i mine Helligdomme, men I satte nogle til at tage Vare paa, hvad jeg vilde have varetaget i min Helligdom, efter eders eget Tykke.
Kai ih ciimcai hmuennawk to na toep o ai; kai ih kaciim ahmuen toep hanah kalah acaengnawk to na kawk o lat.
9 Saa siger den Herre, Herre: Ingen fremmed med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød skal komme i min Helligdom, ingen af alle de fremmede, som ere iblandt Israels Børn.
Angraeng Sithaw mah, Israel kaminawk salakah kaom, palung ah tangyat aat ai, angan ah doeh tangyat hin aat ai, kalah acaeng, kawbaktih kalah acaeng doeh, kai ih kaciim ahmuen thungah akun o mak ai, tiah thuih.
10 Men selv Leviterne, som fjernede sig fra mig, medens Israel for vild, da det forvildede sig fra mig eftej sine Afguder, de skulle bære deres Misgerning.
Israel kaminawk loe angmacae ih krangnawk to patom o moe, lam amkhraeng o, kai khae hoi loklam amkhraeng o ving boeh; to naah Levi kaminawk doeh kai khae hoi kangthla ah caeh o ving; nihcae mah a sak o ih zaehaih atho to zok o tih.
11 Dog skulle de tjene udi min Helligdom som Opsynsmænd ved Husets Porte og være Tjenere i Huset; de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staa for dets Ansigt til at tjene det.
Toe nihcae loe kai ih kaciim ahmuen ah toksah o ueloe, tempul khongkhanawk to toep o tih; tempul thungah toksah o tih; kaminawk hanah hmai angbawnhaih moi to bop pae o tih, kaminawk hma ah angdoe o ueloe, nihcae han toksah pae o tih.
12 Fordi de have tjent dem over for deres Afguder og ere blevne Israels Hus til Anstød, saa det syndede, derfor har! jeg opløftet min Haand imod dem, siger den Herre, Herre, at de skulle bære deres Misgerning.
Toe nihcae loe angmacae ih krangnawk hma ah tok to sak o moe, Israel imthung takoh to zaehaih thungah amtim o sak boeh pongah, nihcae misa haih ban to ka phok boeh, nihcae mah a sak o ih zaehaih atho to zok o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
13 Og de skulle ikke komme mig nær til at gøre Præstetjeneste for mig eller til at nærme sig nogen af mine hellige Ting, de højhellige Ting; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
Nihcae loe vaihi qaima baktiah ka tok to sak hanah, kai khaeah angzo o mak ai boeh, ciimcai kai ih hmuennawk hoi ciimcai koek ahmuen thungah doeh angzo o mak ai boeh; nihcae loe azathaih hoi a sak o ih panuet thok zaehaih atho to zok o tih.
14 Og jeg vil sætte dem til at tage Vare paa, hvad der er at varetage i Huset ved alt Arbejde der og ved alt, hvad der skal gøres.
Toe nihcae to tempul toepkung ah, toknawk boih hoi a thungah sak han koi hmuen boih sahkung ah ka suek han.
15 Men de Præster af Levi Stamme, som ere af Zadoks Børn, og som toge Vare paa, hvad der var at varetage i min Helligdom, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme mig nær til at tjene mig; og de skulle staa for mit Ansigt til at ofre mig det fede og Blodet, siger den Herre, Herre.
Toe Israel caanawk kai khae hoi loklam amkhraeng o naah, qaima ah kaom Zadok ih acaeng Levi kaminawk loe kai ih kaciim ahmuen to toep o; nihcae loe kai ih tok sak hanah kai khaeah angzoh o tih, kai khaeah moithawk hoi athii to angbawn haih ah paek hanah, ka hmaa ah angdoe o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih:
16 De skulle gaa ind i min Helligdom og nærme sig mit Bord til at tjene mig og til at tage Vare paa, hvad jeg vil have varetaget.
Kai khae toksak hanah, nihcae loe kai ih kaciim ahmuen thungah akun o tih, kai ih caboi ah angzo o ueloe, ka tok sahkung ah om o tih.
17 Og det skal ske, naar de gaa ind ad den indre Forgaards Port, da skulle de føre sig i linnede Klæder; og ingen Uld skal komme paa dem, naar de tjene i den indre Forgaards Porte og indenfor.
Nihcae athung longhma ih khongkha thungah akun o naah, puu ngan khukbuen to angkhuk o tih; athung longhma ih khongkha thung hoi tempul thungah toksak o naah, tuumui khukbuen to angkhuk o mak ai.
18 Der skal være linnede Huer paa deres Hoveder, og linnede Underklæder skulle være om deres Lænder; de skulle ikke ombinde sig, saa at de komme i Sved.
Nihcae loe puu ngan hoiah lu to zaeng o ueloe, kaeng doeh puu ngan hoiah zaeng o tih; angsatui tacawtsak kawbaktih khukbuen doeh angkhuk o mak ai.
19 Og naar de gaa ud i den ydre Forgaard, i den ydre Forgaard til Folket, skulle de føre sig af deres Klæder, i hvilke de gøre Tjeneste, og lægge dem i de hellige Celler, og de skulle iføre sig andre Klæder, at de ikke skulle hellige Folket med deres Klæder.
Tasa longhma bang ah, kami ohhaih tasa bang ah caeh o naah, a toksak o haih khukbuen to angkhring o tih, kaciim ahmuen imkhaan thungah suem o ueloe, kalah khukbuennawk to angkhuk o tih; kaminawk ciimsak hanah kaciim angmacae ih khukbuen to patoh o mak ai.
20 Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade Haaret vokse frit; de skulle omhyggeligt klippe jieres Hovedhaar.
Nihcae loe sam aah muilum han om ai, kasawk ah doeh pathlung han om ai; kahoih boek ah aah han oh.
21 Og Vin skal ingen af Præsterne drikke, naar de gaa ind i den indre Forgaard.
Athung longhma ah akun naah, kawbaktih qaima doeh misurtui to nae mak ai.
22 Og de skulle ikke tage sig en Enke eller fraskilt til Hustru; men Jomfruer, af Israels Hus's Sæd, og den Enke, som er Enke efter en Præst, maa de tage.
Nihcae loe lamhmaih, to tih ai boeh loe sava hoi ampraek nongpata to zu haih mak ai; Israel imthung takoh atii thung ih tangla cuem, to tih ai boeh loe qaima mah duek taak ih lamhmai to zu ah lak han oh.
23 Og de skulle lære mit Folk at gøre Skel imellem det hellige og det vanhellige og kundgøre dem Forskellen imellem det urene og det rene.
Nihcae mah kai ih kaminawk khaeah, kaciim hoi kamhnong pathlaenghaih to patuk o ueloe, kathoeng hoi kathoeng ai panoek o sak tih.
24 Og ved en Trætte skulle de staa som Dommere, og efter mine Domme skulle de dømme i den; og mine Love og mine Skikke ved alle mine Højtider skulle de varetage, og mine Sabbater skulle de helligholde.
Lok aekhaih oh naah, nihcae mah lok to caek o ueloe, ka lokcaekhaih baktih toengah lok to takroek o tih; kai ih amkhuenghaih ahmuen ah kai ih kaalok hoi ka paek ih loknawk to pazui o ueloe, kai ih Sabbath to zaa o tih.
25 Og ingen, af dem skal gaa til et Lig, saa at de blive urene; dog for en Fader og for en Moder og for en Søn og for en Datter, for en Broder i og for en Søster, som ikke har været gift, tør de blive urene.
Angmacae hoi angmacae amhnongsak hanah nihcae loe kadueh kami taengah caeh mak ai; toe ampa maw, am no maw, a capa maw, a canu maw, amnawk maw, sava tawn ai a tanu maw, duek naah loe amhnong o thai tih.
26 Men efter hans Renselse skal man tælle ham syv Dage.
Anih loe kaciim ah amsaeh pacoengah, ni sarihto thung vop zing tih.
27 Og paa den Dag, han gaar ind i Helligdommen, i den indre Forgaard, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han ofre sit Syndoffer, siger den Herre, Herre.
Anih mah hmueciim thung toksak hanah, athung longhma, hmuenciim thungah caeh na niah, anih mah zae angbawnhaih sak han angaih vop, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
28 Og det skal være deres Arvelod: Jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Ejendom i Israel: Jeg er deres Ejendom.
To tok loe qaimanawk ih qawk ah om tih; Kai loe nihcae ih qawk ah ka oh; Israel prae thungah nihcae han kawbaktih qawktoephaih doeh na paek o mak ai; kai loe nihcae ih qawk ah ka oh.
29 Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt bandlyst Gods i Israel skal være deres.
Nihcae loe angbawnhaih hmuen ah paek ih, canghumnawk, zae angbawnhaih, sakpazae pongah angbawnhaih moinawk to caa o tih; Israel prae thungah Angraeng han paek o ih hmuen boih loe nihcae ih hmuen ah om tih.
30 Og det første af al Førstegrøde af alle Slags og al Offergave af alle Slags, af alle eders Offergaver, det skal høre Præsterne til; og det første af eders Dejg skulle I give Præsten, at jeg maa lade Velsignelse hvile over dit Hus.
Kathai hmaloe kahoih koek thingthainawk boih, angbawnhaih ah paek ih hmuennawk boih, tangqum ah paek ih hmuennawk boih loe qaimanawk ih ni; na imthung ah tahamhoihaih oh hanah, long hoi hmaloe koek na hak o ih buh to qaima han paek oh.
31 Intet Aadsel og intet sønderrevet, det være sig Fugl eller Dyr, skulle Præsterne æde.
Qaimanawk loe angmah koeh ah kadueh moi, to tih ai boeh loe moi kasannawk mah kaek ih tavaa maw, taw ih moinawk maw to caak han om ai.
