Ezekiel 4
1 Og du Menneskesøn! tag dig en Mursten, og læg den for dit Ansigt, og tegn derpaa en Stad, nemlig Jerusalem.
Kami capa, kangphaek daek amlai long to la ah, na hma ah suem ah loe, a nuiah Jerusalem, vangpui krang to soi ah;
2 Og læg en Belejring omkring den, og byg et Vagttaarn imod den, og opkast en Vold imod den, og læg Lejre imod den, og sæt Stormbukke imod den trindt omkring!
vangpui to takui ah, misa buephaih im to sah ah loe, sipae to thungah; misatuh kaminawk to pakhueng ah loe, a taengah thing abumnawk to suem boih ah.
3 Men tag du for dig en Jernpande, og stil den som en Jern væg mellem dig og imellem Staden; og ret dit Ansigt imod den, at den kommer i Belejring, og du belejrer den; dette skal være Israels Hus til et Tegn.
To pacoengah nangmah hoi vangpui salakah, sum sipae to thung ah; na mikhmai vangpui bangah anghae hmah, to tiah na takui baktih toengah, vang pui takui khoephaih to om tih. Hae loe Israel imthung takoh hanah angmathaih ah om tih.
4 Og du, læg dig paa din venstre Side, og læg Israels Hus's Misgerning paa den; saa mange Dage, som du ligger paa den, saa længe skal du bære deres Misgerning.
Banqoi bangah angqoi ah loe, angsong ah, a nuiah Isarael imthung takoh zaehaih to amtii ah; to tiah nang songhaih ni zetto nihcae zaehaih to na phaw tih.
5 Og jeg vil gøre dig deres Misgernings Aar til et Antal af Dage, nemlig tre Hundrede og halvfemsindstyve Dage; og du skal bære Israels Hus's Misgerning.
Ani nambat baktih toengah, nihcae zaehaih saningnawk to na nuiah kam tik boeh; to pongah ni cumvai thum, qui takawtto thung, Israel imthung takoh zaehaih to na phaw tih.
6 Og naar du faar tilendebragt disse, da skal du lægge dig anden Gang paa din højre Side og bære Judas Hus's Misgerning, fyrretyve Dage; for hvert enkelt Aar sætter jeg dig en Dag.
To tiah na sak pacoengah, bantang bangah angqoi ah loe, angsong let ah, vaihi loe Judah imthung takoh zaehaih to ni qui palito thung na phaw tih; nang hanah nito hae saningto ah kang suek pae.
7 Og du skal vende dit Ansigt og din blottede Arm imod Jerusalems Belejring, og du skal spaa imod den.
To tiah na takui ih Jerusalem to anghae thui ah, ban payangh loe, vangpui misa haih lok to thui ah.
8 Og se, jeg vil lægge Reb paa dig, at du ikke skal vende dig fra din ene Side til den anden, indtil du har tilendebragt din Belejrings Dage.
Khenah, na takuihaih ni boeng ai karoek to, hae bang hoi ho bangah nang qoi thaih han ai ah, qui hoiah kang taoeng han.
9 Saa tag du til dig Hvede og Byg og Bønner og Linser og Hirse og Spelt, og kom det i eet Kar og gør dig Brød deraf; efter Antallet af de Dage, som du skal ligge paa din Side, tre Hundrede og halvfemsindstyve Dage, skal du æde det.
Ata dip, barli dip, peh, peh kathim, maket hoi tunhnawk to la ah, laom maeto thungah atok ah loe, takaw to sah ah; panak bang hoi nang songhaih ni, cumvai thum, qui takawtto karoek to takaw to buh ah caa ah.
10 Og din Mad, som du skal æde, skal være efter Vægt, tyve Sekel til hver Dag; fra Tid til Tid skal du æde den.
To takaw to tah ah loe, nito naah shekel pumto caa ah; atue phak naah caa ah.
11 Du skal og drikke Vand efter Maal, den sjette Part af en Hin; det skal du drikke fra Tid til Tid.
To tiah tui to tah pacoengah, pailang hin vai tarukto ah tapraek ah loe, nae ah; atue phak naah nae ah.
12 Og du skal æde det som Bygkage, og du skal bage det ved Menneskeskarn for deres Øjne.
Barli cang hoi sak ih takaw to buh ah caa ah; Kaminawk mikhnuk ah, kami aek kazaek hoiah takaw to hmai pahai ah, tiah ang naa.
13 Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres Brød urent iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem.
Angraeng mah, Israel kaminawk ka haek ih prae, Gentel kaminawk salakah angmacae mah amhnongsak ih ciimcai ai buh to caa o tih, tiah thuih.
14 Men jeg sagde: Ak! Herre, Herre! se, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg har ikke fra min Ungdom af og indtil nu ædet noget Aadsel eller noget sønderrevet, og der er ikke kommet urent Kød i min Mund.
To naah kai mah, Angraeng Sithaw, khenah, ka hinghaih kam hnongsak ai vop, thendoeng nathuem hoi vaihi khoek to, angmah koeh ah kadueh moi, to tih ai boeh loe moi kasan mah kaek ih moi to ka caa vai ai vop; panuet kathok moi roe ka pakha thungah akun vai ai vop, tiah ka naa.
15 Og han sagde til mig: Se, jeg har givet dig Komøg i Stedet for Menneskeskarn, at du derved kan lave dit Brød.
To pacoengah anih mah, Khenah, kami ih aek na ai maitaw aek to kang paek, maitaw aek hoiah takaw to pahai ah, tiah ang naa.
16 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! se, jeg vil formindske Brøds Forraad i Jerusalem, at de skulle aede Brød efter Vægt og med Bekymring og drikke Vand efter Maal og med Forfærdelse,
To pacoengah anih mah kai khaeah, Kami capa, khenah, Jerusalem comhaih takaw to ka boengsak ving han; kaminawk mah buh to tah o ueloe, mawnhaih hoiah caa o tih; tui doeh tah o ueloe, dawnraihaih hoiah nae o tih,
17 fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, saa de forfærdes, den ene med den anden, og hensmægte i deres Misgerning.
takaw hoi tui khahaih to om tih, maeto hoi maeto dawnraihaih hoiah om o ueloe, angmacae zaehaih pongah dueh o boih tih.
